Tid, Multidimensionalitet og Dit Lyse Selv
Jeshua kanaliseret af Pamela Kribbe
Oversat af John Jørgensen
I de foregående kapitler i Lysarbejder serien har vi fortalt en mere eller mindre kronologisk fortælling om historien og den indre udvikling af lysarbejder sjæle. Denne fortælling kan give dig det indtryk at du udvikler dig i tid fra punkt A til punkt B, fra mørke til lys, fra uvidenhed til visdom.
Og på nogen måder er dette tilfældet.
Men i dette afsluttende kapitel ønsker vi at henlede din opmærksomhed på et andet perspektiv, en anden måde at se dig selv på, et perspektiv der løfter dig uden for tid og uden for denne særlige historie, for at gøre dig bekendt med din tidløse eksistens, med andre ord din multidimensionalitet.
Der er en del af dig der er helt uafhængig af tid og rum. Denne del er fri til at bevæge sig ind i enhver dimension, til ethvert område af oplevelse, på ethvert tidspunkt den ønsker. Den er til enhver tid fri til at vælge mørket eller lyset.
Fra dit jordiske perspektiv rejser du fra punkt A til punkt B på en lineær måde. For eksempel rejser du gennem de fire faser af indre udvikling som vi talte om tidligere, skridt for skridt.
Fra et tidløst multidimensionelt perspektiv er det imidlertid ikke dit virkelige dig der udvikler sig over tid, det virkelige dig er den der observerer udviklingen. Det virkelige dig behøver ikke at udvikle sig. Det tillader udviklingen at ske ud fra sit eget frie valg. Dette valg er motiveret af en dyb visdom om den store værdi det har at opleve dualitet.
Set fra dit tidløse åndelige selv er du til enhver tid velkommen til at opleve ethvert punkt på linjen fra punkt A til B til Z og så videre. Du kan aktivere enhver realitet af bevidsthed for dig selv til enhver tid. Så idéen om at du sidder fast i en bestemt fase af indre udvikling er i sidste ende bare en illusion.
Grunden til vi ønsker at henlede din opmærksomhed til dette perspektiv er at det kan hjælpe dig med at bryde igennem dine indre barrierer. Det kan hjælpe dig til at gennembore illusionens slør og komme i direkte kontakt med dit eget Lyse Selv: energien af den engel du i virkeligheden er.
For at begribe dette som et reelt perspektiv hvorfra man kan opfatte sig selv, er vi nødt til at forklare lidt om begrebet tid.
Tid
På det højeste niveau af enhed med altet er der ingen tid. Dette er niveauet af Ånd, Gud, ren væren. På dette niveau er der ingen udvikling, ingen "bliven til," men kun "at være."
På det laveste niveau af enhed, hvor adskillelse opleves stærkest, bruges en hul lineær tidsopfattelse. Med "hul" mener jeg et videnskabeligt abstrakt begreb om tid, der er fuldstændig blottet for subjektivitet og følt indhold. Tid som begreb er en objektiv struktur der ligger udenfor dig. Tiden er noget som er lagt hen over dine oplevelser som en ydre ramme.
Et "CV" for eksempel, som du sender med når du søger job, består ofte af en sådan objektiv tidslinje for din virkelighed. I dette år gjorde jeg det og i dette år dimitterede jeg fra denne skole osv. Du fremhæver den synlige ydre side af tingene. Den indvendige side af tingene - motivationen, betydningen, subjektiviteten - er udeladt.
På de energimæssige niveauer der ligger i området mellem enhed med altet og separation er tid en realitet der "varierer" med dine oplevelser. Tid er et erfaringsmæssigt begreb: en måde at adskille oplevelser på. På disse niveauer eksisterer tiden, men ikke som noget der er uafhængig af dine oplevelser, eller som befinder sig uden for dem.
For eksempel på de astrale planer, som du rejser til under din søvn og efter du dør, er der ingen "klokke-tid." Ur inddelt tid er det yderste forsøg på at adskille tid fra subjektivitet, dvs. at adskille dig og dine oplevelser. Dette er en kæmpe illusion. På de astrale planer er tiden rytmen af dine oplevelser. Nogle gange hviler du, så møder du nogen, så studerer du for dig selv osv. Det punkt hvor én fase slutter og en anden begynder er ikke bestemt af uret - noget ydre - men af din indre strøm af følelser, af det der virker naturligt for dig.
Denne naturlige fornemmelse af tid eller rytme, tidens subjektivitet, kan også være en del af livet på jorden. Det er jo velkendt af alle at tiden kan opleves forskelligt i forskellige situationer. Du siger at "tiden flyver" når du har det sjovt, mens tiden synes at gå i stå når du er i venteværelset hos tandlægen eller står i kø i supermarkedet.
Nu siger skeptikeren inde i dig måske: at tiden altid opfattes som om den bevæger sig langsomt når omstændighederne opleves som negative, mens tiden tilsyneladende går hurtigere når omstændighederne er positive. Men selve tiden er altid den samme, den tikker afsted på samme stive måde uanset hvordan vi oplever tingene.
Dette er "den objektive ramme" om begrebet tid, også kaldet den lineære tidsopfattelse. Dette stammer fra en rationalistisk, videnskabelig tilgang til tiden.
Men forestil dig at der ikke var nogen ure, ingen nat og dag, ingen naturlige påvirkninger som sol, måne og tidevand som du kan måle tiden ud fra. Så kunne du kun stole på din egen subjektive fornemmelse af tid.
Jeres objektive mål for tid - uret - er egentlig ikke baseret på noget ydre, det er et produkt af det menneskelige sind der ønsker at opdele og klassificere. Det menneskelige sind har indført en bestemt rækkefølge af ting ud fra de naturlige fænomener på jorden. Men "tiden i sig selv" eksisterer ikke uafhængigt af den menneskelige faktor. Dette er en illusion som er et produkt af en bevidsthedsform der er fanget i troen på adskillelse.
Tiden er grundlæggende subjektiv. Tid er en måde at samle erfaring på så du kan få en mening ud af det. For eksempel hvis du siger om en person: at "Han er en gammel sjæl." mener du så hans særlige antal år og inkarnationer når du henviser til hans alderdom? Eller mener du med "gammel" at han udtrykker bestemte kvaliteter, såsom visdom, balance og afklarethed, frem for en vis mængde tid? Henvisningen til tid i talemåden "gammel sjæl" er i virkeligheden en henvisning til noget man kan opleve.
På det indre plan er tid i ordets fulde betydning "dynamikken at blive". Tid kan være et nyttigt begreb for så vidt du bruger det til at formulere den naturlige rytme eller flow af ting. Men hvis du opfatter tid som noget objektivt der er hævet over dig, har det en tendens til at begrænse og distrahere dig. Du er ikke begrænset af en bestemt tidslinje. Du er ikke et lineært væsen. Der eksisterer niveauer af dit væsen som befinder sig uden for de rammer af tid, som du oplever i øjeblikket. Det er dette aspekt af dig selv, dvs. din multidimensionalitet, vi ønsker at henlede din opmærksomhed på nu.
Multidimensionalitet
Ifølge den lineære tidsopfattelse kan du ikke være til stede mere end ét sted på samme tid. Med "du" refererer det lineære begreb til din krop, din hjerne og din bevidsthed, der på en eller anden måde er forbundet til kroppen/hjernen. (Videnskaben kan endnu ikke forklare præcist hvordan krop og bevidsthed er "bundet" sammen, men alligevel holder den - generelt - fast ved den opfattelse at bevidstheden ikke kan eksistere uden en fysisk krop).
Ifølge det "fuldstændige" subjektive syn på tid, er du til stede netop der hvor din bevidsthed dvæler. Hvor du befinder dig i tid og sted er bestemt af det fokus din bevidsthed har, ikke af placeringen af din krop.
Et eksempel: du er på en station og venter på at dit tog skal ankomme. Det vil tage nogen tid så du sidder bare og stirrer ud i luften en tid og ubemærket kommer du ind i en lidt ændret bevidstheds tilstand. Du tænker nu på en person du talte med i går. Du husker let samtalen og du husker tydeligt hvordan den påvirkede dig. Du genoplever visse aspekter af denne samtale, trækker det ind fra fortiden til din nutid. Hvad du rent faktisk gør her er at du rejser tilbage til fortiden og besøger energierne fra dette øjeblik igen. Din Nu energi vekselvirker med energien fra fortiden og nogen gange skaber den ændringer i din oplevelse af dette fortidige øjeblik og på denne måde ændrer du din fortid.
Ved at ændre fortiden mener vi ikke at du ændrer nogen fysiske fakta, men at du udstyrer dem med en anden fortolkning eller giver dem et andet perspektiv. Men ved at ændre på det følte indhold af en bestemt tidligere begivenhed ændrer du i en vis forstand denne begivenhed for dig selv.
Bare tænk på dette eksempel.
Du havde en samtale med en person der virkelig blev fornærmet over en af dine bemærkninger, som ikke havde nogen kritisk mening fra din side overhovedet. Den anden person du talte med begyndte at skælde dig ud og derefter gik du væk. Nu følte du dig til gengæld fornærmet, du følte dig misforstået, vred og chokeret på samme tid. Efter du kom hjem følte du dig plaget af det i nogle timer, men herefter gav du slip på det og fik en god nats søvn. Næste morgen på togstationen, hvor du måtte vente på dit tog, kom du pludselig i tanke om denne ejendommelige samtale hvor tingene gik så overraskende galt. Du kunne nu se det fra en anden synsvinkel og pludselig indser du hvorfor manden følte sig så krænket af din bemærkning. Du husker nu nogle ting om hans fortid som du simpelthen havde glemt før du havde denne samtale. Du kan nu se hans emotionelle reaktion i et helt andet lys, især at det ikke have noget med dig at gøre. Det var ikke dig der var årsag til de sårede følelser, du berørte bare et gammel sår inde i ham. Dette perspektiv sætter gang i en anden emotionel reaktion inde i dig. Du får en følelse af lettelse, indsigt og ja ... tilgivelse. "Åh, jeg ser ... nu forstår jeg ... stakkels fyr."
I dette øjeblik genskaber du fortiden. Du ændrer den med en anden fortolkning af de faktiske omstændigheder som erstatter din første reaktion. For at gøre dette klart betyder det ikke at den første reaktion ikke fandt sted, men at energierne af vrede, chok og misforståelser er blevet omdannet til forståelse og tilgivelse. En "åndelig alkymi" er således sket i samspillet mellem fortid og nutid.
I virkeligheden er de fysiske forhold ikke så vigtige. Det er det følte indhold af en situation, din energimæssige reaktion på det, der virkelig former dit liv og din virkelighed. Derfor kan vi med rette sige at du kan ændre fortiden ved at rejse gennem tiden tilbage til dine tidligere energier som stadig har brug for healing.
Mens du sidder på stationen og gennemfører din tids rejse er der stadig nogle lag af din bevidsthed der er til stede i din krop. Du kan fornemme "bagerst i hovedet" at dine hænder bliver kolde eller at nogle unge mennesker bag ved dig taler højlydt.
Bevidsthed er i stand til at opdele sig selv. Den kan være forskellige steder på samme tid, hvilket betyder at bevidstheden kan dvæle i forskellige energimæssige virkeligheder på samme tid.
Dette er betydningen af multidimensionalitet. Jeres bevidsthed er ikke begrænset til tid og rum. Selvom du er optaget af et grundlæggende forløb med et helt liv på jorden, som gør at en del af din bevidsthed altid er forbundet med din jordiske krop, betyder det ikke at din bevidsthed kun er indsnævret til ét bestemt punkt i et tidsforløb. Du er ikke begrænset af fortiden eller fremtiden, for de lægger ikke fast. De er flydende områder af erfaring. De er foranderlige og du kan samvirke med dem fra nuet.
Din bevidsthed er flerdimensionel, selv når du tror du er fanget af din fysiske krop. Kender du udtrykket: "Hun hænger fast i fortiden?" Hun kan ikke give slip på fortiden og hendes bevidsthed er fyldt med tidligere oplevelser og emotioner som fortrydelse, anger eller bare sorg. Denne person er "ikke tilstede her." Hun befinder sig bogstavelig talt i fortiden. Som i eksemplet ovenfor vekselvirker hun med fortiden fra nuet, men ikke på en befriende alkymistisk måde. Hendes krop er til stede her og nu men hun sidder fast i fortiden. Tiden står stille for hende mens uret tikker og måler tidens gang af uger og måneder. Dette sker fordi hun ikke flytter sig erfaringsmæssigt.
Hun flyder ikke med de naturlige processer af liv og oplevelse. Dette er et eksempel på multidimensionalitet. Selv når du begrænser dig til et så snævert område af bevidstheden forbliver du flerdimensionel. Med dette vil jeg gerne sige at multidimensionalitet ikke er noget du bliver, det er noget du er. Det er din natur og det er din naturlige tilstand af væren.
Det vigtigste spørgsmål er: hvordan kan du være flerdimensionel på en befriende og udviklende måde? Hvordan kan du bruge din multidimensionalitet så du kan bevæge sig frit gennem dimensionerne uden at miste kontakten med din guddommelige ånd? At blive flerdimensionel i en tilstand af visdom og bevidsthed: Det er din åndelige skæbne. Det er jeres skæbne at blive fuldt bevidste flerdimensionelle skabere.
At være flerdimensionelt bevidst, betyder at du slipper illusionen om lineær tid, hvilket også betyder at du forlader den opfattelse at du ikke er andet end din fysiske krop.
At være flerdimensionelt bevidst er at identificere dig selv med ånden (Gud) inde i dig, som er helt fri til at gå ind i enhver tilstand af oplevelse, i hvilken som helst dimension den vælger.
At være flerdimensionelt bevidst er en væsentlig del af virkeligheden på den Nye Jord.
Grunden til du kæmper med begrebet multidimensionalitet er at du forestiller dig "at være to forskellige steder på samme tid" på en fysisk måde. Din fysiske krop kan ikke være to fysiske steder på samme tid. Imidlertid er dimensioner ikke fysiske steder, de er ikke "klumper af stof" så at sige. Dimensioner er verdener af bevidsthed, bevidstheds områder der følger særlige energimæssige love.
Din bevidsthed kan deltage i forskellige dimensioner på samme tid. Dette sker lige NU. Der er realiteter fra fortiden, fremtiden, de astrale planer, tidligere liv, af englen inde i dig og endnu mere, som overlapper hinanden og mødes inde i dig lige her og nu. Du er flerdimensionel nu. Men er du flerdimensionel på en bevidst måde? Tillader du dimensionerne at strømme ind og ud af dig, accepterer du de energier de kommer med til dig og kan du genkende dem som dine?
Du samvirker med de andre dimensioner, du er en del af dem hele tiden og hvis du gør det på en bevidst og accepterende måde, forvandler du faktisk disse dimensionelle virkeligheder. Hvis du omfavner fastlåste eller uforløste energier fra disse dimensioner og holder dem op i lyset af din bevidsthed, vil du frigøre og integrere dele af dit Selv og ændre din nutid.
Mange verdener af bevidsthed mødes inde i dig, du er i bund og grund mesteren der vælger at opleve hvilken som helst af dem du vil. Du er fri til at rejse gennem enhver af dem, hurtigt eller langsomt, kort eller langt, og så længe du identificerer dig med Ånden inde i dig vil du bevare bevidstheden om at du er fri.
Men når du hænger fast i tanker om begrænsning og holder fast ved overbevisninger om at "dette er ikke muligt," "dette er ikke tilladt," "det vil gå galt" osv. vil du synke ned i illusionen om adskillelse. Så vil du være fanget i illusionen af lineær tid, illusionen om at du er en krop, illusionen om at man er adskilt fra Gud. På denne måde bliver sjælen midlertidigt "bundet" til bestemte områder af erfaringsdannelse. Sjælen glemmer sin sande oprindelse, dens guddommelighed og dens frihed.
Denne form for fangeskab eller "bundethed" kaldes også karma.
At blive "ubundet" eller frigjort forløber ofte langs en række trin eller faser som du kalder "indre vækst." Fra det menneskelige lineære synspunkt "frigiver du karma" og udvikler dig langsomt i henhold til de fire faser af indre udvikling, som vi har beskrevet i denne Lysarbejder serie. Men set ud fra Åndens synspunkt svinger du simpelthen bare tilbage til din naturlige tilstand af guddommelig bevidsthed. Fra dette perspektiv er frigivelse af karma intet andet end at genkalde sig din egen guddommelighed.
Dit Lyse Selv
Mange dimensioner og mange verdener af bevidsthed samles inde i dig. Og du er virkelig mesteren og skaberen af hele dette omfang af dimensioner. Du er en stjerne med mange stråler, en sjæls-bevidsthed med mange manifestationer. Du er fri til at aktivere enhver virkelighed du vælger.
Hvis du slipper opfattelsen af lineær tid og kronologi giver du dig selv lov til at tro på at fortiden og fremtiden ikke bestemmer over dig. Du kan derefter opleve dig selv som værende centrum for et stort vibrerende felt af dimensioner der alle stammer fra én guddommelig og tidløs kilde: dig.
Forestil dig selv som værende i centrum af alle disse realiteter, alle disse muligheder og derefter udvælg den der indeholder mest lys for dig.
Du vælger den klareste og dejligste stråle i området og nu, gå ind i den et øjeblik og føl hvad det vil sige at VÆRE denne stråle.
Dette er Dit Lyse Selv.
Det er den del af dig der er mest som Gud.
Traditionelt kaldes de væsener der er tættest på Gud ærkeengle.
Og det er hvad i er, i denne dimension, lige nu.
I er i sandhed ærkeengle.
Ærkeengle er væsener der er meget tæt på Ånden eller Gud, men de er ikke helt ét med denne. De befinder sig et skridt fra absolut bevidsthed, hvilket vil sige den rene Væren uden opdeling, de er et skridt fra at eksistere uden individualitet.
Ærkeengle har en form for individualitet. Der er en unikhed over dem alle. En ærkeengel kan siges at have visse karakteristika. Dette kan man ikke sige om Gud eller Ånden. Gud er Alt og intet. Derfor har ærkeengle bevæget sig ind i "sfæren af separation," sfæren af "Jeg" i forhold til "Andre". De er en del af dualiteten, dog kun lidt.
En ærkeengel er et aspekt af Gud som har manifesteret sig som et særligt Væsen i en særlig udformning. Den græske filosof Platon kaldte dette et begreb, som set fra vores vilkår, er en grundlæggende "arketypisk" energimæssig virkelighed der går hinsides den fysiske verden. Ærkeengle er i den forstand platoniske (åndelige) begreber. Der er således en ærkeengel (et begreb) for Kærlighed, en for Sandhed en for Godhed osv. Hver rummer de et særligt energimæssigt aspekt af Gud. Ærkeengle er ikke så meget personer som de er energi felter med hver sin individuelle essens.
Hvorfor har Ånden eller Gud skabt eksterne aspekter af sig selv på denne måde?
Han gjorde det på grund af skaber glæden.
Ærkeenglenes energier er udtryk for Guds uendelige skaber glæde.
Ærkeengle er ikke uden for Gud. Intet er uden for Gud. Gud er i alt. Gud er til stede i alle de skabte energier som "det åndelige aspekt." Dette aspekt er det der gør alle disse energier til én.
Det der adskiller et væsen fra et andet og som gør det anderledes og unikt er "sjælens aspekt." Sjælens aspekt skaber væseners individualitet.
Alle skabte væsener, der har individualitet, er i virkeligheden en sammensmeltning af ånd og sjæl, af bevidsthed (ånd) og erfaring (sjæl).
Skabelsen er en dans mellem ånden og sjælen.
Ærkeengle er, så at sige, de første fødte børn af Gud. Ikke de "første" i en lineær forstand, men i den forstand, at de er meget tæt på Gud. De rummer en dyb bevidsthed inde i deres guddommelighed "ånden aspekt." Mennesker opfatter ærkeengle som et rent og skært Lys.
Der er forskellige ærkeengle. Hver ærkeengel udstråler en energi som stråler af lys fra en sol. Ved at udlede disse stråler længere og længere væk får ærkeenglen kontakt med ukendte steder, med oplevelses sfærer der er nye for den. Ærkeenglens energi breder sig ud og i denne spontane skabende bevægelse, støder den mod det der er anderledes end den selv, det som ikke er lys men mørke. Her betyder mørke bare: længere væk fra Enheden/Ånden og yderligere ud i sfæren af individualitet.
Gud eller Ånden er hverken lys eller mørk. Gud er bare. Ærkeengle er lysets væsener. Ved skabelsen af Lyset (ærkeenglene), skabte Gud også Mørket og dette er simpelthen fordi ærkeenglene befinder sig i dualitetens dimension som er uden for enheden med altet. Ærkeenglene har selv en følelse af individualitet. Så skabelsen af Lyset selv (ærkeenglene) bragte derfor med sig skabelsen af mørket selv (pga. dualiteten). Mørket selv er den del af Selvet hvor lyset er fraværende. Der er skønhed i denne polaritet da det udgør skabelsens dynamik.
Guds rene væren og bevidsthed længtes efter erfaring og denne erfaring får hun gennem det skabte univers, gennem hendes tilstedeværelse i lyset og i de mørke aspekter af det.
Hvad ærkeenglene skulle opleve, efter de kom ind i dualitetens sfære, vidste Gud ikke og dette er netop hvad hun trængte til: ikke at vide alt, men at opleve noget nyt.
Ved at træde uden for Enhed med altet bevægede ærkeenglene sig ind i et tomt rum, et rum med potentiale, et rum med uendelige muligheder.
Ærkeenglene fandt ud af at de kunne skabe mange former og leve i dem. Hver form du bebor som et bevidst væsen har et særligt perspektiv knyttet til det, som gør det muligt for den "ikke-formede bevidsthed" at opleve formede ting på bestemte måder.
Hele processen med ærkeenglene der vover sig ud for at få erfaringer, kan portrætteres som et stort vandfald af funklende lys. Ærkeenglenes energi hældes ud af Gud/kilden som en massiv strøm af blinkende klart vand der går i alle retninger. Inden for denne enorme strøm af vand delte små strømme sig selv op i endnu mindre strømme, indtil de var små dråber af flydende lys. Disse dråber kan sammenlignes med individuelle enheder af bevidsthed der hver har deres egen række af erfaringer.
Åndens og sjælens dans er nu virkelig begyndt!
De individuelle enheder af bevidsthed, som vi kalder for sjæle, fortsatte med deres rejse. De bar med sig dybt inde i dem selv Åndens eller Kildens energi, såvel som energien fra den ærkeengel de var en afgrening af. Men efterhånden som de rejste videre og længere, kom de til at opleve at det var muligt for dem at glemme deres oprindelse og glemme deres guddommelighed og at de kunne fare vild i mørket og illusionen. Denne polaritet af mørket og lyset kunne bedst opleves som et menneske der lever på jorden.
Når vi beskriver processen med ærkeenglene der strømmer ud fra kilden og i sidste ende bliver til mennesker, ser det ud til at vi kommer med en lineær kronologisk beretning. Men det er ikke tilfældet. Udstrålingen eller vandfaldet af energi fra Gud er noget der sker lige nu. Denne beretning fortæller dig om de identiteter der er tilgængelige for dig lige Nu, ikke om hvem du var i en fjern fortid. I dette øjeblik er der et lag af ren ærkeengel energi inde i dig, et lag af rent Lys. Der er også lag af forvirring og frygt inde i dig. Men du kan på ethvert tidspunkt vælge at være Engelen som du er, Lyset selv. Dette er ikke noget du behøver at udvikle, det er simpelthen en del af den du er.
Det er vigtigt at indse at du ikke behøver at se op til åndelige mestre, guider eller engle. Der er ikke én eneste autoritet over dig. Du er selv blandt de "første fødte" der sidder ved siden af Guds trone. Du er selv Gud og engel.
Den nemmeste måde at komme i kontakt med dit lyse selv er ved at forbinde dig med det lag af ren bevidsthed, ren Ånd, der er inde i dig. Dette kan du gøre ved at blive stille på dit indre og dit ydre plan. Stilheden du derved oplever, er i virkeligheden altid tilstede i dig, du behøver kun at blive bevidst om den.
Når du er forbundet til stilheden, dimensionen af evighed inde i dig, kan du føle Åndens ønske om at opleve. Fra dette ønske blev dit lyse selv født.
Sjælen oplever den største glæde i samspillet mellem ånd og oplevelse, samspillet mellem guddommelighed og menneskelighed. Dette er universets hemmelighed.
Når du er ren Ånd er din virkelighed statisk. Intet ændrer sig. Oplevelser og bevægelse opstår kun når der er en relation med noget uden for dig/Ånden. Når du fornemmer noget andet end dig selv er det en invitation til at udforske, til at føle, til at finde ud af. Men for at opleve noget andet end dig selv er du nødt til at bevæge dig ud af den absolutte Enhed, ud af Gud/Ånden. Når du gør dette bliver du til en individuel sjæl.
Du er en unik sjæl: den ene fod i sfæren af det Absolutte, den anden fod i sfæren af den Relative verden (dualitetens verden).
I dine udforskninger af relativiteten (dualiteten) kan du komme så langt væk fra Hjemmet at du mister kontakten med Åndens element inde i dig. Når dette sker farer din sjæl vild i en illusion af frygt og adskillelse.
Den størst mulige glæde er når du deltager i sfæren af Oplevelse samtidig med du holder dig forbundet med Ånden, med Hjemmet. Dette afbalancerede samspil mellem ånd og sjæl er kilden til den største skabelse og kærlighed.
Fra dette perspektiv er i alle på vej til at finde den rette balance mellem absolut Enhed med altet og det at være en individuel sjæl. Dem iblandt jer der er lysarbejdere arbejder sig i øjeblikket hen mod en større bevidsthed om deres enhed med Ånden. De har rejst igennem dualiteten langt og længe og de, dvs. dig min kære læser, er klar til at komme hjem. Dog ikke til et statisk Hjem af Ren Enhed, men til en dynamisk og kreativ virkelighed af guddommelige, multidimensionelle mennesker, hvis erfaringer vil fyldes med glæde og lys.
I alle jer, der læser dette, er der en intens længsel efter Hjemmet og en dyb vilje til virkelig at vide hvem i er. Hold jeres længsel og beslutsomhed i live og hav tillid til disse egenskaber, for de vil bringe jer Hjem.
© Pamela Kribbe
Dansk oversættelse:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar