Jeshua Kanaliseringerne
Højere bevidsthed i en ny tid

Jesus, som her kalder sig ved sit Aramæiske navn “Jeshua ben Joseph” for at lægge afstand til kirkens udlægning af Jesus, bliver meget dygtigt kanaliseret af den Hollandskfødte Pamela Kribbe og derefter lagt ud på hjemmesiden www.jeshua.net. Det er allerede oversat til 20 sprog og her er det oversat til Dansk. Jeg har lagt de samme indlæg ud her på siden som i Holland, resten kan man læse i bøgerne. Vælg mellem mere end 100 indlæg i oversigten til højre. Du er velkommen til at kopiere/dele blot du tager linksene med i slutningen af hvert indlæg.

Ønsker du at få teksten læst op på Dansk kan du gøre det ved at installere denne fil: Text to Speech Voice Reader fra Google
Marker derefter den tekst du ønsker at få læst op og tryk Alt+R (læsehastigheden kan justeres) Forståeligt selvom de siger Jes-hú-a

Livsalkymi handler ikke om at forsage noget i sig selv: Tværtimod handler det om at forvandle alt i dig selv til guld.. Selv det sorteste sorte....

Vejlede vores børn

Moder Maria kanaliseret af Pamela Kribbe



Oversat af John Jørgensen


Jeg er her. Jeg er Maria. Før jeg siger noget om dagens emne, som handler om den nye generation af børn, ønsker jeg at henlede opmærksomheden på jer. Hver eneste dag forsøger i at legemliggøre mere af jeres lys og jeres indre natur her på Jorden. I oplever ofte en vis tunghed i jeres liv, og det virker til tider som om i er fængslet af jeres krop eller af jeres stemninger og emotioner, som om de er ved at kvæle jer. Vi - mig og mine venner - vil gerne fortælle dig, at vi nærer tillid og respekt for dig, for alt det du går igennem og opnår i dit liv. Vi elsker dig som du er, og vi ville ønske du have mere respekt for dig selv og for alt det du allerede har opnået i dit liv frem til nu. Ved at forblive håbefuld og værne om dine drømme, selv når du oplever tilbageslag, viser du din storhed og styrke. Du planter frø af lys på Jorden og disse vil bære frugt. Takket være jeres indre arbejde har i skabt en bro som den nye generation af sjæle kan inkarnere af. De ønsker at lade deres lys skinne på Jorden og det er disse sjæle vi ønsker at tale om i dag.


Før vi begynder at tale om dem, vil jeg bede dig om at gå tilbage i tiden og mærke efter hvem du var, da du selv kom ind i den Jordiske sfære som nyfødt. Mærk din energis uskyld og skønhed. Mærk oprigtigheden af dine intentioner og hvor lækker din energi var. Tænk, at du har været forbundet til Jorden i så lang tid! Så mange gange har du kastet dig ud på dybet som en lille baby. Mærk nu efter hvad din hensigt var denne gang. Du har sikkert haft noget personlig bagage med dig, som du ønskede at løse i dette liv. Der kan have været dybe sår i din sjæl som du ønskede at heale og komme dig over. Men bortset fra det var du også vejledt af et større og mere universelt ideal, som handler om at øge den åndelige vækst og bevidsthed på Jorden. Du vidste du ville blive født midt i en overgangstid, en tidsalder med både kriser og muligheder. Du vidste at der var et "arbejde der skulle gøres", et arbejde på det indre plan, der ville åbne op for nye baner inden for tænkning og følelse. Du følte dig forbundet med denne store globale transformation på Jorden, og du var rede til at tage springet ud på dybet igen, for at virkeliggøre den gamle vision om en fredelig Jord: der handler om en ny bevidsthed om enheden blandt mennesker og om en fornyet harmoni mellem alle levende væsener på planeten.


Igen og igen har du brudt ud af de gamle begrænsninger inden for tænkning og følelse. Hver gang du følte dig kvalt af de traditionelle strukturer og regler, mærkede du nødvendigheden af at bryde fri, fordi du inderst inde vidste at din sjæl ikke kunne trives i sådanne frygt dominerede miljøer eller forhold. Det har nogle gange været smertefuldt at skulle sige farvel og begive sig ud på nye veje, ja ligefrem trist og svært, men du var nødt til at forblive tro mod din fornemmelse af at noget ikke var rigtigt, at det ikke gav mening for dig eller at der manglede noget. Denne nagende fornemmelse mindede dig om din sjæls oprindelige mål og hensigter. Du følte dig ude af stand til at indordne dig under samfundets krav og levemåder, fordi de ikke stemte overens med den levevis din sjæl ønskede at følge på Jorden. Du var dømt til at være "anderledes", ikke fordi Gud eller nogen anden ekstern myndighed havde planlagt dette for dig, men fordi du er den du er. På et tidspunkt i din sjæls historie blev du inspireret af en ny bevidsthed som vi kan kalde for Kristus bevidstheden, hjertets bevidsthed eller kærlighedens bevidsthed. Det er ikke så vigtigt hvad du kalder det. Det afgørende er at du er blevet berørt af det, at du har fået en gnist af inspiration der lige siden har drevet dig til at søge videre, ved at forfølge dine drømme og udvide din bevidsthed. Denne gnist der nu optænder en ny bevidsthed på Jorden er begyndt at ramme mange. Det er derfor den "nye tids børn" føler sig kaldet til at komme. Og det er derfor de nu har inkarneret sig i stort antal på Jorden gennem de senere årtier. De er her for at fuldføre det i har sat i gang.


Du tilhører den tidligere generation af lysarbejdere, som groft sagt er født før 1980. I var frontløberne og banebryderne. I var inspireret af det samme ideal som de "nye børn" er nu; dette var det samme kald fra sjælen. Men grundlaget blev især skabt af jer i tresserne og halvfjerdserne. For dengang var det 20. århundrede meget mere præget af traditionsbundne overbevisninger og en dybtliggende frygt for fri udfoldelse af sine emotioner, kreativitet og seksualitet. Når du går fyrre halvtreds år tilbage i tiden, så det kollektive energi felt omkring Jorden meget anderledes ud end nu. Dengang var det mindre gennemsigtigt tættere og mere overskyet, det var derfor mindre tilgængeligt for de kærlige og klare energier der nu finder vej til Jorden. En af de ting der har øget denne vækst i klarhed og kærlighed er fremkomsten af kvindernes ligeberettigelse (som havde sin begyndelse i starten af det 20. århundrede), eller sagt med andre ord; så var det fremkomsten af den voksende bevidsthed om ligestilling og den kvindelige energis unikke kvaliteter. Den hårdt tiltrængte genrejsning af den kvindelige energi har medført en voksende bevidsthed og anerkendelse af følelsernes værdi i livet, og i 1900 tallets tressere og halvfjerdsere blev der lukket meget op for dette inden for emotionerne, intuitionen og kreativiteten.


Den ældre generation af lysarbejdere har udført et stort arbejde og det har kostet dem meget, for de har måttet klare sig igennem de indre dale af ensomhed og manglende selvtillid, før de var istand til at skabe nye horisonter for de kommende generationer. Hvis du er en del af denne ældre generation, skal du vide at du har skabt en fyrtårn af lys i mørket, der vil lede dem der følger efter dig på vej.


Nu giver du faklen videre til en ny generation. Og mens du overrækker den kan du støtte og opmuntre dem, mens de samtidig kan inspirere dig med deres livslyst og renheden i deres hjerter. De er endnu mere "anderledes" end du var. Mens du midlertidigt eller delvist kunne tilpasse dig et miljø der ikke rigtig vækkede genklang hos dig, vil de være ude af stand til at gøre det selv på overfladen. Med andre ord, de kan ikke engang foregive at de gør det. Når de konfronteres med uddannelsessystemernes mange begrænsende energier eller med de traditionelle måder at opdrage børn på, vil deres emotioner og deres fysiske krop protestere imod det på et dybt plan. For mange af disse børn er tilpasning ikke en mulighed. Hvis de konfronteres med et gammelt energi miljø, vil især de mest følsomme iblandt dem bryde sammen fysisk og emotionelt og deres adfærd vil blive så problematisk at miljøet vil være nødt til at reagere og ændre sig. Undertrykkelse eller ignorering af problemerne er ikke længere en mulighed. De børn der kommer ind nu, vil tvinge samfundet til at reflektere dybt over sine egne opfattelser af børn og over livet selv.


De børn der fødes nu (og dem som har været inkarneret på Jorden i nogle årtier) har en større del af deres fulde sjæls bevidsthed med sig ind i det Jordiske rige end de fleste af jer havde. Når i inkarnerer i den Jordiske sfære, passerer i gennem et "slør af uvidenhed" som holder jer adskilt fra den dimension i kom ind fra. Dette slør fungerer ligesom et par briller, når du har dem på får de dig til at tro du er et separat jeg, der er låst inde i din krop. Men faktisk giver sløret af uvidenhed dig også mulighed for at opleve dualiteten på Jorden, så det har også sin værdi. Men nu er tiden moden til at sløret bliver mere gennemsigtigt og giver plads til at der kommer mere kommunikation igennem fra den ene side til den anden. Der er flere og flere mennesker der rækker gennem sløret og indser at de er ét med noget større end blot "denne krop" og "denne personlighed". Jo flere mennesker der gør dette, jo mere dannes der en kanal gennem hvilken en kærlig kosmisk energi vil strømme ind i den Jordiske dimension. På denne bølge af kosmisk energi vil de nye børn komme ind.


Prøv at mærke disse børns energi et øjeblik. Fornem den bølge af kosmisk energi de kommer ind på. Lad være med at tænke over det, bare åben dit hjerte og lad disse fornemmelser komme igennem til dig. De vibrerer på et højere niveau. Deres energi kan føles legende, let og sommerfugle-agtig, men samtidig ualmindelig dyb og klog. De vælger meget bevidst at inkarnere med en større del af deres sjæl, deres guddommelige selv, på Jorden. Det gør de fordi de ønsker at bidrage til omdannelsen af bevidstheden på Jorden og de er fuldt bevidste om at dette måske vil give dem problemer. På deres højere selvs niveau, den mest bevidste del af dem, har de bevidst truffet dette valg. Men på deres emotionelle selvs niveau (deres "indre barn") kan de blive traumatiseret af de sammenstød de vil blive udsat for i den Jordiske virkelighed. De løber en meget reel risiko for at fare vild og få problemer i det Jordiske rige, da de ikke er istand til at lukke ned for deres følsomhed og deres højere vibration, mens de befinder sig i et mindre udviklet miljø. Så de er nødt til at finde et sted på jorden hvor de kan udtrykke deres energi sikkert og frit, ellers vil de løbe ind i stor usikkerhed og få store indre frustrationer. Du kan se hvor modige og kærlige disse sjæle er, de løber den risiko der er. Den samme stærke kærlighed og det samme store mod udviste du selv da du inkarnerede på Jorden.


Jeg vil nu komme ind på nogle af de særlige kendetegn der er ved denne nye generation af børn. Alle børn er naturligvis ikke ens og nogle børn vil vise disse egenskaber tydeligere end andre. I en forstand er alle børn "anderledes" i dag. De inkarnerer gennem et anderledes (tyndere) slør, med en hensigt om at lade en større del af deres sjæl komme til udtryk i tilværelsen end det nogensinde er sket før. Men enhver sjæl gennemlever sin egen udvikling og blandt den nye generation af børn, findes der ekstraordinære følsomme sjæle, som er mere "anderledes" end resten, de kaldes ofte for "den nye tids børn" eller blot "de nye børn". Jeg vil nu nævne nogle af de vigtigste kendetegn ved denne specifikke gruppe børn, og husk på at disse karakteristika også gælder i mindre grad, for alle andre børn i dag, for når man ser generelt på udviklingen af bevidstheden som helhed, er et "nyt menneske" ved at opstå på Jorden. Der er en udvikling i gang mod en menneske type der er mere social og mere åndelig intelligent, en mennesketype som er i stand til at leve i harmoni med naturen og som er forbundet med sine medmennesker gennem en følelse af fælles enhed og respekt. Udviklingen i retning af dette "nye menneske" kommer nu til syne i børnene.


Karakteristik af de nye børn


- De nye børn er i stigende grad klarfølende, empatiske og telepatiske. De absorberer let andres sindsstemninger og emotioner. Grænsen mellem den verden der opfattes af de fem sanser og den usynlige verden af følelser og energier er meget udflydende for dem. De opfatter ofte tingenes indre side lige så let som den ydre (fysiske) side. De bliver ikke vildledt af en ydre adfærd der ikke rigtig afspejler det som foregår inden i. De har en klog intuitiv opfattelse af tingene.


- De nye børn er fredsmagere. De føler trang til at forene modstridende parter og opløse konflikter. Sammenholdt med deres intuitive evner betyder det ofte at de modnes tidligt og er klogere end normalt i forhold til deres alder. De forstår ofte deres forældre på et dybere niveau end forældrene forstår sig selv og hinanden. De forsøger at hjælpe dem eller bygge en bro af forståelse imellem dem. De bliver nemt "forælder for deres forældre" og dette kan føre dem væk fra deres frie spontane barnlige side. Når de identificerer sig for stærkt med rollen som hjælper kan de komme til at løfte for stor en ansvarsbyrde.


- De nye børn er idealister. De er åndelige, filosofiske og opfindsomme. De er inspireret af idealer som lighed, venskab og respekt for naturen. I deres aura kan man ofte se at de to øverste chakraer er vidt åbne. Gennem disse højere energicentre modtager de ofte masser af inspiration, indsigt og entusiasme. Men på den anden side kan de nemt blive rastløse og alt for drømmende og urealistiske på grund af disse vidt åbne højere chakraer. Deres energi har endnu ikke fået fuld jordforbindelse; den mangler stadig at forbinde sig helt med kroppen og det jordiske virkelighedsplan.


- De nye børn er i højere grad følere end tænkere. De har problemer med at tilpasse sig fastlåste regler og strukturer, som ikke efterlader sig megen plads til intuition, uforudsigelighed og individualitet. De er her faktisk for at lære os at bryde fri fra en tradition med at der bliver lagt for stor vægt på tænkning og analysering. Alle børn er i et vist omfang følere frem for tænkere. Men det der kendetegner de mest følsomme nye børn, er at for dem er det umuligt at tilpasse sig fysisk og emotionelt til et stift og alt for struktureret miljø. De bliver syge eller udviser alvorlige adfærdsmæssige forstyrrelser på grund af dette. De er allerede forankret så meget i den hjerte baserede bevidsthed at de ikke længere kan gå tilbage.


- På grund af deres stærke intuitive bevidsthed og deres manglende evne til at tilpasse sig, kan disse børn blive anset som stædige, oprørske og "anderledes". Det er faktisk ikke deres hensigt at være oprørske. De ønsker bare at kunne være sig selv og hvis de føler at der ikke gives plads til det, kan de isolere sig og blive sociale tabere der lever på kanten af samfundet. Da de er mindre drevet af frygt og ikke stiller så store krav til deres selvopholdelsesdrift, er de mindre lydhøre over for disciplin og autoriteter. Alligevel kan de lide intenst og blive forvirret over den manglende forståelse de kan støde på. De kan føle sig fremmedgjorte og ensomme på grund af dette og undre sig over hvad meningen er med deres tilstedeværelse på Jorden. Men hvis de imidlertid finder deres vej i livet og begynder at udtrykke deres kreative og spirituelle energi i den fysiske verden, vil de blomstre og mange mennesker vil blive berørt af den dybsindighed deres ideer rummer og af deres blide konkurrence-løse måde at behandle mennesker på.


Problemer, som de nye børn står med


I opsummeringen af disse egenskaber ser man allerede hvilke problemer de nye børn kan løbe ind i. Det største problem er at deres specifikke energi ikke anerkendes eller bliver forstået af de mennesker der omgiver dem. Når de ikke får midler eller mulighed for at udtrykke deres følelser, og der er en mangel på reel kommunikation, kan der opstå mange "adfærdsforstyrrelser".


Så kan børnene blive oprørske, hidsige og svære at håndtere. De føler sig misforstået og dårligt behandlet og de vil virkelig ønske at sige "nej" til dette, men hvis de endnu ikke har udviklet sine kommunikationsevner og fået de rigtige udtryk for det, ved de ikke hvordan de kan sige det. Hvis der går for lang tid hvor deres indre liv ikke bliver spejlet tilbage til dem af en forstående forælder eller af en lærer der kan sætte navn på deres følelser og som lytter med et åbent hjerte, kan det ende med at de ikke længere forstår sig selv og hvis de ikke forstår hvad det er der foregår i deres indre, kan de ende med at låse sig selv fast inden i og opføre sig på måder der virker uhåndterlige og irrationelle. Hvis det når så vidt, så kræver det en masse opmærksomhed og en dybt afstemt bevidsthed at forstå hvad det er der rører sig i disse børn, for så har de mistet kontakten med deres følelser.


Det kan også ske at børn der føler sig misforstået og uvelkomne, trækker sig ind i sig selv og afbryder forbindelsen til omverdenen. Disse børn reagerer ikke med en aggressiv og uregerlig adfærd for at få luft for deres emotioner. De er låst inde i deres egen lille verden og det kan være svært at komme igennem til dem. Sådanne børn er ofte ekstremt følsomme og de reagerer kraftigt på uharmoniske energier omkring dem. Det kan være svært at forestille sig for andre, hvordan det er at være så følsom, at man må lukke sit følelses center ned for at overleve emotionelt, fordi deres grænser bliver så let overskredet. Denne overlevelsesmekanisme kaldes generelt "autisme". Det er et paradoks at autistiske børn anses for at mangle medfølelse (empati), for de er netop ekstremt følsomme. Man kan sige at de har så store problemer med at holde på deres egne grænser, at de ikke kan tillade sig at række ud til andre og omfatte dem med deres bevidsthed. For de føler at deres verden ville bryde sammen og at de ville blive opslugt af et kaos hvis de gjorde det. Den ikke-empatiske adfærd som autistiske børn udviser stammer derfor fra en enorm påvirkelighed af andres energier (Impressionabilitet). Det er på grund af denne overvældende følsomhed at det autistiske barn forsøger at beskytte sig selv ved at lukke sig ned emotionelt. Den ikke-empatiske eller ikke-sociale adfærd som autistiske børn udviser er en overlevelsesmekanisme, den er ikke et særligt kendetegn for deres sjæle.


Børn der forsøger at løse deres problemer på en udadvendt måde (ved oprørskhed, uro, manglende koncentration), samt børn der forsøger at løse dem på en indadvendt måde (ved tilbagetrækning og ved at lukke sig ned emotionelt) deler en række fællestræk.


- De føler sig uvelkomne, ikke anerkendte og ikke værdsatte som de er.


- De har ikke opnået tilstrækkelig jordforbindelse og de er ikke blevet forankret i deres fysiske kroppe. Dette fremgår ofte af deres aura ved at den ikke rører Jorden. I praksis betyder det at de mangler et emotionelt fundament eller en tryg indre forankring hvorfra de kan udforske verden på en afslappet og åben måde. De har en grundlæggende "følen sig utilpas", som gør det vanskeligt for dem "bare at eksistere" på en sorgløs måde.


- Som resultat, kan de udvise fysiske symptomer og lidelser og/eller reagere kraftigt på visse fødevarer eller stoffer.


- Efterhånden som de vokser op og bliver teenagere, kan det være svært for dem at finde deres plads i samfundet (at finde den rigtige form for uddannelse eller et job der passer dem).


Jeg vil gerne sige lidt mere om hvordan disse børn og teenagere kan hjælpes til at føle sig mere velkomne og finde gode måder at udfolde sig på. Men først vil jeg gerne understrege at det er meget vigtigt ikke at tænke i skyld, når vi taler om årsagerne til de problemer som de nye børn har. Disse børns forældrene gør ofte deres yderste for at støtte og tage sig af dem. En del forældre er meget opmærksomme på de særlige kvaliteter deres børn har og kommer mere og mere på intuitiv bølgelængde med dem. På grund af deres åbenhed og villighed finder der en enorm læreproces sted. Det er disse forældre, der sammen med deres børn, vil bane vejen for at skabe nye måder at håndtere børn på i samfundet.


Den til tider smertefulde konfrontation som alle de nye børn har med den Jordiske virkelighed er valgt bevidst. De kommer med noget nyt og de ved det i deres hjerter. Dette sætter deres vanskeligheder i et andet perspektiv. På det sjælelige niveau tager de ansvar for alt det de udsættes for i deres liv; de accepterer tilbageslagene og forhindringerne. Samfundet er ikke "imod dem". Men samfundet sover i mange henseender. Det befinder sig i de gamle vaners søvn, og de nye børns fremkomst er en brat opvågning. Ja, disse børn er lidt ligesom dig, kan du mærke det?! Den tidligere generation af lysarbejdere har gennemlevet de samme dilemmaer som disse børn oplever nu, men med den forskel, at i den nuværende tidsalder tager tingene fart og er ved at nå et vendepunkt. De nye børn er både årsag og virkning til denne fremskyndelse.


At vejlede de nye børn


Vil man vejlede de nye børn som deres forældre, lærer eller terapeut, vil udgangspunktet altid være at skabe en indre forbindelse til de enkelte børns virkelighed. Grundlaget for al reel hjælp til dem, er viljen til at åbne op for den måde barnet oplever livet på og evnen til at tune ind på hvad barnet kommunikerer til dig verbalt og ikke-verbalt. Hvis man ønsker at vejlede disse børn vil den vigtigste kvalitet være evnen til at lytte og til at være åben overfor noget nyt.


Det er mindre relevant om du har en specifik viden eller bestemte færdigheder. Disse kan endda være i vejen. Teorier om (den Nye Tids) børn afviger ofte fra generelle normer for ydre adfærd. Syndromer og diagnoser er kun baseret på eksterne observerbare symptomer. Men hvad der mangler her for at nå ud til disse børn, er at få en indre fornemmelse for hvad barnet oplever: de følelser og emotioner der fremkalder den ydre adfærd er af afgørende betydning.


For at kunne se på et andet menneske på en åben og fordomsfri måde, er man nødt til at give slip på sine fordomme og forventninger. Uanset hvem det drejer sig om, så kan du kun skabe en reel forbindelse til et andet menneske, hvis du først slipper alt hvad du tror du ved om vedkommende. Først da er der skabt plads til at være til stede i nuet på en virkelig indfølende og intuitiv måde. Dette er også en smuk måde at være imødekommende overfor andre på, for derved giver du dig selv lov til at blive berørt af selve energien fra deres sjæl.


Med sådan en fundamental åben holdning, der er af følelses natur i stedet for mental, kan du indgå i en kommunikation med den anden person på en måde der gavner og beriger jer begge. Et samspil med et barn fungerer aldrig som en envejskommunikation. I sådan et forhold er i begge vejledere på nogle punkter og studerende på andre. Dette kendetegner alle meningsfulde åndelige relationer.


Når forholdet mellem vejlederen og barnet er defineret på sådan en klar og gennemsigtig måde, er der mange muligheder for at støtte barnet i dets udvikling. Jeg vil indikere nogle generelle muligheder her som ikke skal foregive at være komplette, men som kan give en overordnet opfattelse af det.


- Positiv bedømmelse af deres unikke kvaliteter (som gør dem "anderledes")


Hjælp dem med at huske hvem de er. Hjælp dem til at indse at deres høje følsomhed og idealisme hører til de smukkeste kvaliteter de har. Lad dem give udtryk for, på hvilke områder de føler sig "anderledes", og tilskynd dem til at finde ud af hvordan disse kvaliteter kan berige og bidrage til vor verden. Find ud af kreative måder de kan udtrykke deres (høje) følsomhed på, så de kan opleve en glæde ved det. Bring dem sammen så de kan dele deres energier og udveksle erfaringer.


- Intuitiv udvikling


Man kan styrke deres selvbevidsthed ved at træne deres intuitive evner på en legende måde og ved at hjælpe dem med at skabe en bedre kontakt med deres krop og deres emotioner. Mens disse følsomme børn er unge og uhæmmede kan de nemt lære: at få en god Jordforbindelse, blive bevidste om hvor de har deres indre grænser og bruge deres intuition til at finde ud af hvad der er godt for dem selv. Når de bliver ældre kan de føle sig mere hæmmede med hensyn til at bruge deres naturlige evne til at føle, forestille sig og fantasere. Hvis dette er tilfældet er det vigtigt man først hjælper dem med at blive bevidst om hvilke emotioner, eller begrænsende overbevisninger, der blokerer for flowet af deres intuition. Hvis de har problemer med dette skyldes det næsten altid at energi flowet i de tre nederste chakraer er blokeret. Frygt, frustrationer og skuffelser kan bevirke at disse børn føler sig usikre, deprimerede eller ligefrem ønsker at dø


- Respekter deres sjæls modenhed


Vær bevidst om at deres høje følsomhed og deres "væren anderledes" har været et bevidst valg fra deres side og hav tillid til deres iboende evne til at løse deres egne problemer. Lad være med at behandle dem som ofre. Appeller så meget som muligt til deres evner og talenter, lad dem finde deres egne løsninger og svar. Opmunter dem til at komme i kontakt med deres inspiration og deres lidenskabelige interesse og hjælp dem med at finde frem til hvordan de kan udtrykke og manifestere deres åndeligt inspirerede energi på Jorden på en praktisk måde.


- Skab plads til at de kan udtrykke sig selv


De nye børn og teenagernes energi kan være så æterisk og idealistisk at den kan virke uhåndgribelig. Det er vigtigt for disse børn at de kan udtrykke sig selv fysisk. Dette kan foregå på en kreativ måde såsom at male eller lave musik, eller det kan være gennem sport eller spil. Det afgørende er at de ved hvordan de kan skabe Jordforbindelse for deres energi og gøre den synlig for andre. På denne måde kanaliserer de deres energi til Jorden. I alle disse ting bør udgangspunktet være at de nyder at udtrykke sig fysisk. Når de opfordres til frit at udforske og eksperimentere på egen hånd, vil de finde fremgangsmåder der passer til dem.


- Alternativ medicin


Ved fysiske symptomer hos disse børn kan blide holistiske behandlingsformer såsom auralæsning, healing og alternativ medicin være meget gavnligt at anvende som en kur der passer til deres samlede energimæssige og psykiske tilstand. Da de er så følsomme overfor energier reagerer disse børn let på behandlingsformer, som primært er fokuseret på det energimæssige niveau (psyken) og kun sekundært på kroppen. Her er det også vigtigt at man ikke vælger en behandlingsform eller medicin der kun er baseret på eksterne symptomer, men at man skaber en indre kontakt med den unikke situation som det enkelte barn befinder sig i. Som forælder eller terapeut kan man spørge barnet på det indvendige niveau, om behandlingen er til gavn for dem. Og når barnet er gammelt nok kan det selv involveres i valget.


- Uddannelse


Spirituelt oplyste former for uddannelse tager udgangspunkt i barnet og dets indre verden. Førhen blev viden ofte "hældt i" børn oppefra-og-ned, idet de blev anset for at være tomme hylstre der havde behov for at blive fyldt med nyttig viden og færdigheder. Men hvis man anerkender at et barn er en moden sjæl med sine egne interesser og mål, så får uddannelsen en meget anderledes udformning. Udfordringen er ikke at gøre noget ud af intet, men at vække og befri noget der allerede er til stede i barnet: nemlig dets naturlige sjælelige energi som ønsker at manifestere sig og udtrykke sig i den fysiske verden. Der er et naturligt ønske til stede i barnet om at lære, om at udforske og om at forstå verden. Det er kun når de systematisk tvinges til at tage imod viden, som ikke er relateret til den måde de oplever tingene på, at de bliver tilbageholdende og uvillige til at tage imod lærdom. Grundlaget for den nye uddannelse bygger på, at man opretholder og arbejder med den naturlige iver i et barn efter at lære noget. Med denne tilgang bliver lærerens rolle meget anderledes. Hvad der først og fremmest er behov for fra lærerens side, er at være til stede med barnet på en åben og intuitiv måde. Læreren tager udgangspunkt i den antagelse at man kan stole på de naturlige og unikke evner der er i ethvert barn. De giver barnet lov til at vise vejen og støtter det ved at forsyne det med den viden og de materialer som barnet har brug for, til at kunne nå sit mål.

Håndtere sit barns lidelser


Når du er forælder til et følsomt barn og du ser de prøvelser det må gå igennem i denne verden, ønsker du dig brændende at beskytte det eller redde det mod overgreb. Ubemærket kan du begynde at betragte omverdenen som fjenden og dit barn som det sårbare offer. Du kan blive bekymret og spekulere på om dit barn nogensinde vil kunne klare sig uden dig. At se dit barn lide kan sende dig retur til dine egne dybeste sorger, frygt og skuffelser. Alligevel har tilstedeværelsen af sådan et specielt barn i dit liv altid en skjult logik i sig. Det har en dybere mening med en positiv hensigt. En måde at se denne logik og mening på, er at se på barnet med andre øjne. Ikke at se det som et hjælpeløst lille væsen, men at se det som en vejleder - en engel om du vil, som er kommet for at bringe dig et budskab. Jeg vil nu invitere dig til at følge mig i den efterfølgende meditation. Hvis du ikke selv har et barn, kan du blot invitere et imaginært barn til at komme til dig.


Forestil dig at du går til fods gennem en dejlig have. Åbn dit hjerte til denne verden fyldt med fred og ro, se dig omkring. Der er mange planter og blomster i denne have. Føl sæsonernes rytme og tids kredsløbene der skifter blidt og langsomt af sig selv.


Nu ser du til siden, og opdager at et barn går ved siden af dig. Vælg det første barn du forestiller dig det er. Han eller hun tager blidt din hånd og sammen går i gennem haven, i den skønne natur.


Efter et stykke tid bemærker du et indbydende sted at sidde ned, det kan være en lille bænk eller en åben plet på jorden. I sætter jer begge ned. Nu betragter du barnet nærmere. Se på hendes eller hans lille ansigt og kig det dybt ind i øjnene. Efter en tid oplever du at der sker en forvandling. Langsomt ændrer barnets ansigt sig til en engel. Du ser hvordan barnet får en lysende udstråling og bliver mere æterisk, og at det tilhører en anden verden. Måske bemærker du at engle-barnet er omgivet af farver.


Stille ser du på denne engel, og du er fuld af beundring over dets udseende. Du mærker at du selv bliver mindre, og bliver ligesom et barn igen. Slip for et øjeblik byrden af at være voksen og mærk den følelse af forundring igen der er så naturlig for et barn. Med store øjne ser du på denne storslåede engel foran dig, og så fornemmer du at hun (eller han) ønsker at sige noget til dig. Dette gør han eller hun ved at overføre en energi til dig gennem sine øjne. Du modtager denne energi og mærker essensen af den.


Så spørger du englen. "Hvorfor kom du til Jorden?" og "Hvad er det for en gave du bringer?" Du lader englen tale. Det behøver ikke at være i ord - den kan også tale gennem følelser. Pludselig forstår du det uden ord eller billeder.


Lad englen vide når du har modtaget svaret, og spørg så: "Hvad er den største ting jeg kan gøre for dig? Hvordan kan jeg bedst støtte dig i din mission og dine bestræbelser? "


Lad englebarnet fortælle dig det, i ord eller følelser.


Tag så afsked, mens du mærker at der er skabt en varig forbindelse mellem jer fra hjerte til hjerte.


Ofte vil det barnet har mest brug for fra din side, være noget der også hjælper dig selv. Det karaktertræk eller den energi der er mest behov for at støtte barnet med, er ofte præcis det samme karaktertræk og energi som du selv ønsker at udvikle og mestre fra dit sjælelige niveau. Lad mig give nogle eksempler.


Det kan være du har et indadvendt barn der skjuler sine følelser og er svær at kommunikere med. Dette kan kræve af dig, at du lærer at tune intuitivt ind på barnets følelser, at du udvikler større tålmodighed og bliver villig til at gå i dybden med dine egne følelser. Alt dette vil hjælpe barnet, og meget ofte vil det være sådan at de kvaliteter du udvikler for at gavne barnet, også vil være de helt rigtige for dig til din egen indre udvikling. Måske er du en person der har stærke overbevisninger om en masse ting eller måske er du en person der er meget praktisk og effektiv, men som aldrig har lagt ret meget vægt på emotioner og følelser. Så vil dit barn invitere dig til at genoprette denne balance. Så selvom det på overfladen kun ser ud til at barnet præsenterer dig for et problem, så gemmer der sig en dybere mening inde bag problemet: nemlig en udfordring til dig om at udvikle visse kvaliteter, der vil passe rigtig godt til din egen personlige vej mod indre vækst.


En anden mulighed kan være at du har et meget livligt og viljestærkt barn, der let krydser dine grænser og tvinger dig til at sige fra og klart definere hvad du accepterer og ikke accepterer. Sådan et barn kan ofte forstyrre dig og du kan sommetider føle dig overvældet af dets tilstedeværelse. Hvad dette barn kræver af dig er at du bliver bevidst om hvor dine egne grænser går, så du kan udtrykke dine behov og ønsker på en beslutsom og selvbevidst måde. Hvis der foregår en masse kampe imellem jer, indikerer det generelt at du endnu ikke har fundet ud af hvad du tolererer og ikke tolererer. Dit barn inviterer dig til at definere dit eget ståsted klart og til at afgøre hvor du står i forhold til barnet. Og meget ofte vil dette også kaste lys over alle dine andre relationer. Barnets opførsel (og din reaktion på det), tydeliggør et problem der eksisterede i forvejen. Før dit barn blev født havde du sandsynligvis allerede et problem med din selvsikkerhed. Nu beder barnet dig om at blive helt bevidst om hvem du er, og om at stå ved dig selv, og netop dette er præcis noget du har brug for til din egen personlige vej mod indre vækst.


Når du udvikler de kvaliteter der understøtter barnet, hjælper du jer begge to. Ved din tilføjede indsigt, kærlighed, uafhængighed og selvbevidsthed kan du blive en rollemodel for barnet, et lysende eksempel. På denne måde er en ny energi ved at blive født på Jorden, i en gensidig inspirerende proces med vækst og healing. En lysende fakkel bliver givet videre fra generation til generation, og den skinner mere og mere klart.


Vi priser jer for jeres indsats, kærlighed og engagement. Vi ønsker i vil opleve glæde og sjov på denne opdagelsesrejse, som i og de nye børn befinder jer på. Vi håber i nærer medfølelse for dem, og især også for jer selv da i helt sikkert vil gøre fejltagelser. (Husk, at fejl altid er de vigtigste værktøjer til at få erfaring). Vi stoler på at du vil holde din fakkel brændende og sprede mange gnister til de fakkelbærere der kommer efter dig. Men uanset hvad du gør, uanset om du oplever glæde eller fortvivlelse, uanset om du er medfølende eller fordømmende, uanset om du er åben og tillidsfuld eller nedslået og deprimeret, så elsker vi dig og vi vil fortsætte med at tilbyde dig vores støtte og opmuntring. Du er altid velkommen.


Spørgsmål og svar


Efter kanaliseringen var der plads til spørgsmål og svar. Nogle af dem er vist her.



Hvad kan jeg gøre for min autistiske datter der er 6 år gammel?


Først vil jeg gerne sige at du elsker din datter virkelig meget og at din kærlighed er meget håndgribelig for hende, og med dette er det vigtigste allerede blevet sagt. Din kærlighed omslutter hende i en stille konstant omfavnelse. Dette fjerner ikke de problemer hun har, og heller ikke de vanskeligheder du oplever i forhold til hende, men det er en forudsætning for at få tingene til at fungere i jeres liv. Så mærk dette for dig selv et øjeblik, mærk din kærligheds integritet og oprigtighed: dette er den mest dyrebare gave man kan skænke et barn.


Det er forståeligt at du føler dig usikker, ja selv desperat til tider, men i den inderste kerne er der en dyb kærlighed der forener jer. Hvis tingene ikke går som du havde planlagt eller forventet, så er det hverken dig eller hende der bør have skylden. Grunden til hun har dette særlige problem, er at der er noget hun ønsker at gennemleve og håndtere i sit liv. Det er hendes intention at være her på Jorden på en meget ren måde. Hun har en meget ren og kyndig energi i sig, som vil berøre mange mennesker. Men for at få denne energi intakt ned på Jorden, kræver det en masse tålmodighed fra både hendes og din side. - Dette er svært at forklare med ord - Men hun har valgt at bringe en ren og udviklet energi til Jorden og samtidig være relativt ubeskyttet i dette. Så hendes energi er ikke afstemt efter den energimæssige tilstand der findes på Jorden. Hun har derfor brug for en oversætter, en person der hjælper hende med at oversætte hendes energi til virkeligheden på Jorden. Hun har bevidst valgt at inkarnere med denne høje og relativt ubeskyttede følsomhed, for på denne måde kan de naturlige vibrationer hun har i sig forblive intakte.


(Nu taler jeg mere generelt). Man kan sige det på den måde, at hvis du har et "normalt barn", forstået sådan at det nemt tilpasser sig de forventninger omverdenen stiller, så vil barnet lettere glemme sig selv. Og det betyder at det mister kontakten med sin sjæls oprindelige energi. Barnet vil således lettere blive påvirket af de krav og normer samfundet stiller, og selv ikke de mest følsomme og oplyste forældre kan forhindre at dette vil ske. Børn med adfærdsforstyrrelser såsom autisme, tilpasser sig ikke så let. Og på grund af dette bevares barnets sjælelige energi lettere; den lader sig ikke rokke så at sige. Med sådan et barn er folk omkring det nødt til at tilpasse sig barnet i stedet for omvendt. Sådan en situation er ofte ret vanskelig for forældre, lærere eller læger. Men der gemmer sig en skjult skat i problemet, for barnets "anderledes måde at være på" udfordrer miljøet til; dels at finde nye måder at kommunikere på, dels at reflektere dybere over antagelser der hidtil har virket indlysende og dels være fuldt åben overfor barnets indre virkelighed.


Hvad der anmodes om fra din side, i forhold til din datter, er især at have tillid til dette barn, og til at tune sig ind på hendes behov. Du klarer dette ganske godt! Du har en stor rummelighed i dit væsen. Hav tillid til at dit barn selv har valgt sin livsretning, at hun har udstukket visse milepæle i sit liv og at hun har valgt dig som sin forælder, så i sammen kan gøre det muligt for hende at lade sit indre lys skinne på Jorden. I gør et fremragende stykke arbejde.


Supplerende bemærkninger fra Pamela: Efter sessionen foretog jeg en kort intuitiv læsning af denne pige for hendes mor, det blev gjort på grundlag af et billede. Dette viste at hendes autisme var relateret til en oplevelse i et tidligere liv. Følgende er en ordret gengivelse af den intuitive læsning:


Jeg ser en masse lyseblå energi over hendes hoved i form af skinnende gennemsigtige sten, som er forbundet i en stående oval over krone chakraet. Der er en energi tilstede på dette sted med en høj vibration; som indeholder en dybtgående indsigt i livet og den menneskelige psyke. Jeg føler hun har inkarneret på Jorden én gang hvor hun havde en stærk åndelig og klarfølende oplevelse, i den mærkede hun at en stor indsigt kom til hende ligesom en åbenbaring. Som resultat af dette fik hun evne til at gennemskue menneskers adfærd og motiver i hendes omgivelser, herunder de tavse magtspil der foregik i hendes samfund. Men det var svært for hende at integrere denne viden i hendes daglige tilværelse. Jeg fornemmer hun blev syg og fik det dårligt både fysisk og psykisk. Hun kunne ikke give udtryk for sin virkelighed fordi hendes omgivelser hverken evnede at forstå eller begribe den. Dette fik hende til at føle sig meget ængstelig; hun havde på fornemmelsen at hun besad en viden der kunne hjælpe andre mennesker og forhindre deres lidelser og alligevel var det umuligt for hende at tale om det, for så ville hun blive lukket ude. Mit indtryk er at hun ikke formåede at løse dette dilemma i denne livstid og at hun brød sammen på grund af emotionel stress og fysiske problemer, som var opstået af at hun ikke formåede at integrere denne højere bevidsthed i hendes fysiske væsen. Hun lukkede sig selv ned emotionelt og dette fik både en effekt på hendes hals chakra (selvudfoldelse), hendes hjerte chakra (forbindelse med andre) og hendes tre nederste chakraer (føle sig sikker og ønsket).


Nu (i dette liv) er denne højere viden (den blå oval) der hænger over hendes hoved, udsøgt og ren, og i dette liv er det hendes hensigt at integrere den med sin fysiske og emotionelle virkelighed på Jorden. Jeg føler stærkt at dette er grunden til hun kom til dig (hendes mor). For du har også noget af denne blå energi (kvaliteten af den højere bevidsthed) i din aura, så der er en naturlig forbindelse imellem jer. Du har også noget rødt i din aura ved de lavere chakraer, som viser at du er i stand til at stå fast ved din sandhed, selvom det har været svært for dig til tider. Min fornemmelse er at alene din tilstedeværelse har en healende indflydelse på din datter. Dette er vidunderligt, for hun ønsker skridt for skridt at blive helbredt i denne livstid og som hendes forælder er du en del af løsningen, ikke en del af problemet.


Begge mine sønner er meget følsomme, men på meget forskellige måder, derfor strides og skændes de hele tiden. Dette er meget svært for mig at se på, og selvom jeg i sandhed er en der har brug for fred og harmoni omkring mig, ender jeg ofte med at strides og skændes med dem. Hvordan kan jeg håndtere dette?


Det er meget vigtigt for dig at stå op til din egen sandhed, at holde fast i din mave fornemmelse og sætte nogle klare grænser i forhold til andre. Din bevidsthed glider let ind i de to højeste chakraer (tredje øje og krone), hvorfra du tuner dig ind på andre folks emotioner og forstår deres grunde til det de gør. Men du mister forbindelsen til dine tre nederste chakraer der fortæller dig hvad du føler, hvad du har brug for og hvad du ønsker. Du taber kontakten med dit eget indre barn (sædet for emotionerne) og dermed mister du din jordforbindelse.


Du er selv meget følsom og din følsomhed indeholder en masse empati og vilje til at nå ud til andre. Du har lysten til at være forbundet med andre og være sammen med dem, men i dette underkender du ofte dig selv. Det er vigtigt du tager dine egne emotioner af vrede og modstand alvorligt, således at du giver sådan et energi-skifte lov til at finde sted inden i dig, derved kan balancen mellem det at give og modtage genoprettes.


Der er en grund til du befinder dig i en kamp med dine børn. Denne kamp udfordrer dig til at blive bevidst om dine egne grænser og kræve respekt fra børnene. Dette er ofte et problem for meget følsomme forældre der ønsker at forstå deres børn og ikke vil skade dem. I forældrerollen mister de ofte deres ligevægt, fordi de undertrykker deres egne emotioner og mister kontakten med deres eget indre barn. Du bør blive mere selvsikker og "selv centreret" i forholdet med dine børn.


Ved at blive mere selvbevidst og selvsikker, vil du blive i stand til at sætte et eksempel for dine børn og vise dem hvad det vil sige at være både en meget følsom person og en meget selvsikker person. Ved at rumme denne energi balance, vil du lære dem mere end ord nogensinde kan gøre.


Børn opfanger din energi, de opfanger selve den følelses-tone du er, især når det gælder følsomme børn. Så giv dig selv noget mere plads til at udtrykke dig, for så vil du opdage at det giver dig en stærkere jordforbindelse og skaber den reelle fred og harmoni du søger efter.


Hvordan kan jeg realisere min lyst og intention til at arbejde med børn? jeg føler mig inspireret til at arbejde med børn på den måde du beskriver, men samtidig er jeg hæmmet af min frygt for fiasko og min tvivl på om "nogen derude venter på mig". Igen og igen bliver jeg "afbrudt" i min udadvendte selvudfoldelse, af min egen usikkerhed. Hvordan kan jeg behandle dette?


Der er en ægte længsel i dit indre der stammer fra din sjæl. Det er vigtigt at værne om denne længsel og behandle den på en blid og omsorgsfuld måde. Ud over begejstring vækker denne længsel også frygt inde i dig. Den bringer en gammel lidelse op til overfladen som dels stammer fra din barndom, og dels fra dine tidligere liv, hvor du blev afvist for de særlige kvaliteter du nu ønsker at give udtryk for igen. Oplevelsen af denne (voldelige) afvisning har efterladt sig et traume i din sjæl. Dette traume vækker nu modstand i dig og får dig til at vakle, fordi en anden del af dig ønsker at manifestere din sjæls sande energi igen. Forståelse for, og accept af denne arv fra din fortid, er det første og afgørende skridt mod healing af dig selv. Ved at være utålmodig med dig selv og ved at fordømme din frygt og usikkerhed, benægter du den smerte du har i dig som ønsker at blive anerkendt og vækket til bevidsthed.


Giv dig tid til at heale det sårede indre barn i dig. Din entusiasme peger i den rigtige retning, men den kan også gøre dig rastløs, således at du forsøger at komme dig over dine indre sår for hurtigt. Husk at det vigtigste i den proces du befinder dig i, ikke handler om din manifestering i omverdenen. Det handler om din egen healing. Det første og vigtigste mål for enhver sjæl der inkarnerer på Jorden, er at realisere sig selv: det vil sige at du elsker og accepterer dig selv som du er, og at du oplever den intense frigørelse der opstår af dette. Dette er selve grundlaget for alle sande og kreative spirituelle energier. Så snart dette er på plads vil det ydre manifestations-flow komme let og ubesværet.


Det faktum du ønsker at leve og eksistere i denne verden ud fra dit hjerte, viser at du er parat til at gå til kernen af den frygt og det mørke der stadig befinder sig i dig. Længslen efter at udtrykke din helt personlige sjælelige energi på Jorden, kommer altid på et tidspunkt hvor du er parat til en dybgående selv-healing. Mens du forbereder dig på at udtrykke inspirationen fra dit hjerte på Jorden, vil du mere end nogensinde give slip på alt det der ikke længere nærer dig, fra din fortid, fra din uddannelse og fra dine relationer. Det skaber en masse røre i dit liv at du forbinder dig med din sjæl, og det kan til tider virke som om du tager et skridt baglæns, indtil din åndelige energi bliver i stand til at udtrykke sig fysisk. Der vil ske ændringer i dit liv og en overgang kan tingene endda blive rodede og kaotiske. Dette er præcis som det bør være. Tvivl ikke på dig selv når processen med at manifestere din sjæls begær vil udvikle sig stødvist undervejs. Det er disse ryk og stød der bevirker at du indser hvem du virkelig er og opdager de værdier du har at dele med andre. At gå igennem din frygt og usikkerhed, at se den lige i øjnene og acceptere dens tilstedeværelse, gør dig endnu mere kærlig og medfølende over for andre. Efterhånden som du slipper dine domfældelser og virkelig accepterer hvem du er i dette øjeblik, bliver du viis. Du indser at det hele i virkeligheden kommer an på dig selv og ikke på nogen andre. I netop dette øjeblik vil andre begynde at komme til dig. De vil se noget i dig, noget der inspirerer dem. Herefter vil mulighederne for at manifestere din sjæls inspiration let opstå af sig selv. Du er rede og du vil være klar over det.

© Pamela Kribbe

Dansk oversættelse:



Ingen kommentarer:

Send en kommentar