Jorden kanaliseret af Pamela Kribbe

Oversat af John Jørgensen

Jeg er Jordens stemme. Jeg har kendt dig for evigt. Hvert eneste trin du tager mærkes og anerkendes af mig. På det dybeste niveau er vi ét. Vi er begge omfattet af en fælles bevidsthed. Denne bevidsthed er ophøjet og uforklarlig. Den er Guds ånd. Den er mystisk og samtidig dybt bekendt. Det er inden for denne skabende Bevidsthed vores samspil udfolder sig. Vi spiller et spil sammen; Vi er partnere i et forhold der har udviklet sig over tid. Dette forhold er nu klar til en transformation. Vi er på vej ind i en ny æra. Men først vil jeg fortælle dig mere om begyndelsen til denne proces og det samarbejde vi har sammen. Det er sikkert anderledes end du havde forventet.

Ved vores første møde var du endnu ikke et menneske. Du havde ikke en fysisk krop. Du var ikke inkarneret på Jorden. Du var en engel. Og du var ikke bare en engel! Du tilhørte en familie af engle der ville bane vejen for et nyt eventyr i kosmos. Hvad handlede dette eventyr om? Lad mig forklare dette i meget enkle vendinger. I kosmos findes der en lovmæssighed der bevirker at lige tiltrækker lige. For eksempel bliver du automatisk draget til et område i åndeverdenen der afspejler din bevidsthedstilstand efter du dør på Jorden. Dine omgivelser er en direkte afspejling af hvordan du føler indeni. Der eksisterer en enhed mellem det indre og det ydre. I åndeverdenen er der riger af lys og riger af relativt mørke. Disse riger er adskilt. Dette er ikke tilfældet på Jorden, eller sådan ser det ud. På Jorden findes der mange forskellige former for bevidsthed der er til stede sammen og samvirker med hinanden. Der findes en stor mangfoldighed og derfor virker Jorden som en kæmpe smeltedigel af forskellige bevidstheds sfærer.

Men selv her er det sådan at du skaber din egen virkelighed ud fra din indre bevidsthedstilstand. Det er dog noget som du først kommer til at forstå gradvist gennem en dyb åndelig søgen. Til at begynde med bliver du i høj grad distraheret af den ydre verden på Jorden, som overhovedet ikke ser ud til at være skabt af dit eget sind. Tværtimod virker det som om du er et produkt af denne virkelighed, i stedet for at være dens skaber. I åndeverdenen er enheden mellem det indre og det ydre både tydelig, konkret og håndgribelig. På Jorden kræver det en højt udviklet bevidsthed for at kunne erkende denne enhed og for at tage ansvar for sig selv som skaberen af den.

På Jorden finder der et særligt eksperiment sted. Når du er her i fysisk form falder der et slør over dig, så du ikke kan genkende din egen guddommelige skaberkraft. Det forbliver der indtil du vågner og indser at du er Gud i dit væsens inderste kerne. Derefter falder sløret fra dig og så vil du også erkende den dybe underliggende enhed der forbinder alle levende væsener på Jorden. Vækkelsesprocessen på Jorden er intens og selve Jordens eksistens giver en kraftfuld udviklingsmæssig impuls til hele åndeverdenen. I åndeverdenen kan der i særlig grad forekomme mangel på dynamik og forandring. Der er faktisk sket en stagnation fordi alle riger er så pænt adskilt. Vækst, forandringer og udvikling opstår når du mødes og konfronteres med noget der er anderledes. Når jeg taler om at møde noget der er anderledes, så mener jeg ikke at have en høflig snak med det, men derimod virkelig at kaste sig ud i det. Du lærer og vokser af forskellige former for bevidsthed ved at blive et med dem, ikke ved at studere dem "oppe fra". Dette er præcis hvad der sker når man kaster sig ud i en inkarnation på Jorden. Du dykker ned i dybet og gennem din inkarnation skaber du forbindelse mellem flere forskellige bevidstheds sfærer. På denne måde bygger du bro mellem de forskellige tilværelsesplaner som ellers ikke kunne få forbindelse med hinanden.

At være et menneske indebærer at man danner bro mellem vidt forskellige bevidstheds sfærer. I smedningen af denne bro ligger håbet om en udvidelse af bevidstheden i alle åndeverdenens riger. Selv det højst udviklede rige i åndeverdenen modtager en impuls til vækst og fornyelse fra det store Jordiske eksperiment. Mennesker er i stand til at udforske ekstremiteterne af lys og mørke, for til sidst at anerkende enheden bag alle former og eksistenser. Når mennesket opnår bevidstheden om denne fælles indre enhed med altet, bliver de til bevidste skabere på Jorden, og så vil deres tilstedeværelse have en transformativ og helende effekt på alle de levende væsner, som de kommer i kontakt med.

At skabe en sammenhængende bevidsthed er målet for dit eventyr på Jorden. Jeg begyndte denne fortælling med at nævne, at da vi i starten begyndte på denne samarbejdsproces, var i ikke mennesker men engle. Din bevidsthed havde endnu ikke knyttet sig til nogen fysisk form og du følte dig stærkt forbundet med de andre engle omkring dig, dine brødre og søstre. Der var så stærkt et bånd imellem jer, at i oplevede jer selv som cellerne i en fælles organisme. I ville arbejde for et fælles gode på en uselvisk og indlysende måde, som var i af det samme sind og hjerte. På et vist tidspunkt hørte i et kald fra Jorden. I blev inviteret til at begive jer ud på en rejse med denne planet. Men hvorfor lige jer? Jo, for at gøre en lang historie kort: så var det fordi i var de mest dristige blandt englene. I var frygtløse, lidenskabelige og ja, en del stædige og egenrådige. Det har været påstået at i blev forvist fra paradis på grund af jeres egenrådighed og ønske om viden. Og ja, i var bestemt nysgerrige og også lidt uregerlige. Men dette var præcis som det skulle være! Troede du at Gud gjorde en fejl i at skabe jer? Nej selvfølgelig ikke, Gud vidste præcis hvad hun/han gjorde og forresten anser Gud ikke noget som syndigt eller forkert. Gud er fuldt ud i stand til at leve med jeres "synder". I er selv dem der lider mest under dem.

Selv om det er forståeligt at du som menneske kan fortryde dine egne handlinger, er det ikke klogt at være tynget af dem i en uendelighed. I denne henseende har du lidt meget under dine religioner, som har lagt meget stor vægt på skyld og straf. Gud er mere skånsom og medfølende end du nogensinde ville tro muligt. Du er tilgivet, selv før du synder. Gud giver dig helhjertet plads til at begå fejl. Hun/han foretrækker at du ser på dine egne fejl med sindsro, frem for at i straffer jer selv for dem. Alle disse "fejl" er skridt på den indre rejse, rejsen hvor du fuldt ud vil komme til at kende dig selv. Denne rejse behøver ikke at følge en lige streg, det var meningen der skulle ske uregelmæssigheder. For uden udsving opstår der ingen erfaring, og uden erfaring sker der ingen spirituel opvågnen. Du er først nødt til at fare vild for at være i stand til at komme hjem bevidst. I var dem der fuldt ud tog oplevelsen af "fortabthed" på jer, med den passion og egenrådighed som Gud selv har plantet i jeres hjerter. Men nu har jeg også forvildet mig lidt væk fra mit emne!

Så snart du hørte kaldet fra Jorden bevægede du dig ind i min dimension. Du fandt en planet der var rig på vegetation, hvor der var grønne skove, uendelige oceaner og et rigt voksende dyreliv. Du blev stærkt påvirket af den skønhed og rigdom der var i det liv der fandtes på mig. Du følte dig inviteret til at deltage i dette liv, for at inspirere det og pleje det med den engle energi du havde til rådighed. Jeg var glad for din ankomst. I var mine hyrder; i hjalp mig med at tage sig af livet og i fremavlede endda nye frø, der gav forandring og nyudvikling af de eksisterende livsformer. Hvordan gjorde du det? Jo, du var så tæt på kilden til den skabende kraft, at du havde magiske evner, som man ville kalde det i dag. Du forestillede dig nye spændende livsformer, og disse forestillinger voksede sig frem til åndelige frø der knyttede sig til allerede eksisterende livsformer. Du imprægnerede dermed liv med nye ideer. Således er den biologiske evolution opstået. Alle livsformer er født af Ånden. De fysiske materielle former er manifesteringer af åndelige kræfter. Ånden er meget stærkere end du tror. I dette liv er du opdraget gennem en materialistisk livsopfattelse, der fortæller dig at det fysiske er grundlaget for virkeligheden, som det beskrives af videnskaben om fysik. Faktisk er det lige modsat. Ånden er ikke et produkt af sjælløst stof. Alt stof er gennemtrængt af en skabende bevidsthed der opretholder det.

Prøv at følge din forestillingsevne et øjeblik. Husk hvem du var i denne urtid. Dette er muligt! Din sjæl er åben og ubegrænset. Den er hverken afgrænset af tid eller rum. Forestil dig at du svæver over havene og skovene i et meget forfinet æterisk legeme. Du føler dig fortryllet over den skønhed du ser og over det eventyr der snart skal finde sted her. Se dig selv som et englevæsen der er styret af glæde og entusiasme. Du føler dig lige så fri som et barn der kan gøre alt det den ønsker. Forestil dig nu at du samler din energi, om at udtrykke din glædesfølelse og respekt overfor livet, i en pragtfuld blomst. Lad et billed komme frem af en blomst der i særlig grad tiltrækker dig. Se dens farver og mærk den indefra. Hør at blomstens latter vælder op fra dens hjerte som små klokker der ringer - dette er som musik for din sjæl. Giv nu dette billed videre til mig Jorden. Forestil dig hvordan det glider ind i min livmoder og hvordan det bliver plejet der af fysiske og æteriske kræfter, som hjælper dette åndelige frø med at få fysisk form. Det var det du gjorde i disse forhistoriske tider. Du lod dig henrykke over dit inspirations flow og befrugtede mig med det. Og jeg var modtagelig. Jeg, den nuværende bevidsthed i dette fysiske rige, ønskede at blive befrugtet ved at absorbere dine tankeformer.

Vores partnerskab og samarbejde stammer fra denne fjerne tid. Dette er grunden til du kan blive så bevæget over naturens skønhed og den uskyld der eksisterer i de ikke-menneskelige livsformer. Du er ikke kun berørt af deres fysiske skønhed, du er også påvirket af mindet om den gamle forbindelse der findes mellem dig og livet på Jorden, og over den glædelige rolle du engang spillede. Du gav dit bidrag til skabelsen af mange forskellige livsformer på Jorden. Som engle var i de åndelige forældre til livet på Jorden. Så dybt og så langt rækker jeres skaberkraft.

I den tid jeg taler om her, var der også mørke kræfter ude i universet der blev fascineret af den bevidstheds udvikling der skete på Jorden. Mørke kræfter er intet andet end energier, der endnu ikke er blevet bevidst om sin guddommelige karakter og derfor tror de, at de har brug for noget uden for sig selv for at kunne være hele og komplette. Disse mørke kræfter ønskede at leve af det liv på Jorden, der udstrålede sådan en stor vitalitet og livskraft. Som reaktion på disse mørke kræfters indtrængning ønskede du at beskytte livet på Jorden. Dine emotioner mindede meget om dem en forælder har, der ønsker at beskytte sit barn for fare. For at imødegå og konfrontere de ubudne gæster, havde du brug for et tættere legeme og leve i nogle tungere vibrationer der var mindre fine og subtile, end dem i englenes sfære. Dybest set tændte mørkets indtrængen en gnist af ild og kampånd i dig og dette trak dig endnu dybere ind i den fysiske form. Dit næste skridt på din rejse var at give slip på det at være en engel og da begyndte du at inkarnere.

Med dette skridt mistede du på en måde din uskyld. Lige før du tog dette skridt, var der et øjebliks tøven, hvor du indså at ved at blive mere fysisk, ville du give slip på noget der var meget dyrebart. Du ville miste dine englevinger, der symboliserer frihed fra tid og rum, frihed fra fødsel og død, frihed fra frygt og illusion. Alligevel var der noget ved inkarnations-eventyret der trak dybt i dig. Som jeg sagde. Du var en lidenskabelig og dristig engel. Og sådan skulle det også være. Tilsyneladende tog din rejse en negativ drejning da du gav slip på at være en engel for at engagere dig i en kamp mod de mørke kræfter. Du blev indblandet i mange konflikter og krige gennem lang, lang tid. Men dette spring ud på dybet gjorde det også muligt for dig at sprede dine engle energier ud til de fjerneste afkroge af universet. Din engle energi er en umistelig del af dig som aldrig kan tages fra dig, selv om den er sløret til midlertidigt.

Dine første dødelige legemer blev ikke lavet af samme fysiske stof som det du kender fra Jorden. De var meget mindre tætte og kompakte. Man ville ikke være istand til at se dem med det menneskelige øje. Din bevidsthed var mindre fokuseret end den er nu. Du bevægede dig stadig let ud og ind af dine fysiske former og du oplevede virkeligheden på en måde der ligner den virkelighed du oplever nu i din drømmetilstand. Du var mindre bevidst om dig selv, du så ikke, at din "jeg-hed" stod i modsætning til din omverden og at du fremstod som en separat enhed. I øjeblikket er i meget identificeret med jeres fysiske form. Mange af jer tror at i er denne form og at i vil gå til grunde når den fysiske krop dør. I dine tidligste inkarnationer var det endnu ikke kommet så vidt, og på mange måder var du meget mere fritstillet til at være og gøre hvad du ville. Alligevel følte du dig forvirret og selvom du blev guidet til at kæmpe for lyset og til at beskytte livet, så måtte du også begynde at beskæftige dig med dine mørke emotioner som frygt, ensomhed og tvivl. Så snart du begynder at kæmpe mod nogen eller noget, kan du ikke undgå at absorbere noget af din modstanders vibration. Hvis dette ikke var tilfældet, ville der ikke være nogen fælles årsag til at starte kampen, så ville i bare give helt slip på hinanden.

Som en engel havde du virkelig ikke andet end høje opløftede følelser. Der var glæde, entusiasme og en stærk følelse af forbundethed. Da du steg ned og begyndte at inkarnere dannedes der et emotionelt legeme omkring din sjæl. Dette energilegeme indeholder de emotionelle reaktioner der opstår, når du ikke opfatter virkeligheden ud fra enhed og forbundethed. Englenes følelser har deres sæde i hjertet. De emotioner du oplever når du er inkarneret, har deres sæde i de tre nederste energicentre i din krop (chakraer), de er placeret omkring mellemgulvet, maven og halebenet. Disse tre chakraer danner stigen ned i inkarnationen: gennem dem bytter du oplevelsen af enhed med altet ud med oplevelsen af dualitet. Det er også gennem dem du går op ad stigen igen og hæver dig fra dualitet til enhed med altet. Din emotionelle krop udgør den største hindring for din indre fred og frigørelse, for den indeholder frygt, sorg og vrede. Alligevel går vejen op til frihed og spirituel oplysning ret igennem det emotionelle legeme og ikke ved siden af det eller uden om det. Vi vil tale om dette senere.

Efterhånden som dit emotionelle legeme voksede sig tungere og tættere mistede du forbindelsen til din oprindelse, og da opstod muligheden for dig at inkarnere som et menneske. I mellemtiden var i blevet til berejste sjæle der kom vidt omkring i universet; du var både blevet erfaren i de lyse og i de mørke aspekter af livet. Dualitetens energier havde sænket sig over dig og det bevirkede at du i lang tid troede på de illusioner der opstår af det. Hvis du lever ud fra dualiteten, tror du inderst inde at du er alene, frygtsom og magtesløs og at du er afhængig af noget uden for dig selv til at anerkende dig, ernære dig og beskytte dig. Ud fra denne opfattelse begynder du at udøve magt over andre og skjule din sårbarhed. Du kan også blive så sårbar at du giver din magt væk til en anden magthaver, der ønsker at ernære sig af din livsenergi. Hvad enten du er et offer eller en gerningsmand i dette spil, begår du den grundlæggende fejl, at du ikke tror du kan opleve helhed inde i dig selv. Du mærker en tomhed i dig som du ønsker at få fyldt ud, enten ved at være en mester over andre eller ved at være en slave. Som mange af jer har oplevet er dette spil meget lidelsesfyldt. Og i denne fjerne fortid opstod der et tidspunkt hvor du på det kraftigste indså dette. Dette var et øjeblik af forandring. Du havde oplevet begge yderligheder i spillet og du vidste at der ikke fandtes en reel løsning i nogen af dem. Du vidste at noget var nødt til at ændre sig, men du vidste ikke hvordan. Du var kommet langt væk fra den oprindelige frihed og fra glædens engel inde i dig. Men dit emotionelle legeme gemte på en erindring om det, en længsel efter dit sande hjem. Du vidste at der var noget du var parat til at gå over stok og sten for at nå, et hjem, en værenstilstand der føltes som en himmelsk ekstase for dig. På den måde ledte dit emotionelle legeme dig ind på en ny vej, så efter du havde udforsket de yderste ekstremiteter af dualitetens ydre verden, begyndte du nu at kigge ind i dig selv. Denne bevidsthedsændring gav dig impulsen til at inkarnere på Jorden som et menneske.

På det tidspunkt eksisterede mennesket allerede på Jorden som en biologisk livsform. Men da i gik ind i denne livsform føjede i noget til det som gjorde mennesket mindre dyrisk og mere selvbevidst. Menneskets biologi tilhører dyreriget, men selve mennesket er smedet sammen af kræfter der ikke kun udspringer fra en naturlig udvikling på Jorden. Det der adskiller mennesket fra dyret er evnen til at være selvbevidst. Ved hjælp af denne evne er mennesket i stand til at heale og hæve energien i sit emotionelle legeme, så de bevidst kan sprede deres hjerte-energi på Jorden. Mens de ikke-menneskelige riger udstråler deres engleagtige glæde og forbundethed ubevidst, ligger det i menneskehedens mission at omdanne dette til en bevidst energi.

Ved at inkarnere ind i mennesket som det dengang eksisterede på Jorden, tilføjede i noget til dets udvikling og denne tilføjelse har været kontroversiel. På den ene side ser jeres selvbevidsthed meget lovende ud; på den anden side kan det lede jer på afveje. Ved at blive mennesker på Jorden, håbede i på at genoprette forbindelsen til alt liv på Jorden og blive den blide skaber og vogter i engang var. At være menneske rummer en rig og kompliceret virkelighed. Mange virkeligheds aspekter forenes i mennesket: dels er du et dyr, en plante og et mineral og dels er du et kosmisk væsen med en lang galaktisk historie bag dig. Mennesker rummer både mørke og lys, de er både de fortabte og frelserne, de er årsagen til lidelser og ødelæggelser, samtidig med de er håbets budbringere der både rummer kærlighed og skaberkraft. I den menneskelige eksistens smelter mange kræfter sammen med det formål at de skal genforenes og skabe samarbejde. Menneskets bevidsthed rummer muligheden for at forene meget modstridende tilværelsesplaner og genskabe ideen om en underliggende fælles enhed. På grund af muligheden for at realisere dette smukke ideal, har menneskeheden fået tildelt muligheden for at begå alvorlige fejltagelser. Men målet kan stadig nås, håbet er ikke tabt endnu.

I denne tid vokser håbet som aldrig før. For nu sker der store ændringer i menneskehedens kollektive bevidsthed. Jeg henviste tidligere til et øjeblik i fortiden hvor i indså at jeres frelse ikke kunne komme fra spillet om at stjæle andres energi, eller give sin egen energi væk, I indså at løsningen ligger i at finde helheden inde i sig selv. Denne indsigt spirer nu frem i menneskehedens bevidsthed. Den er stadig kun et frø, den er ikke blevet til en plante endnu. Men der er begyndt at ske en ændring og noget er ved at vågne i menneskehedens hjerter. Hjertet er den forbindende kraft mellem de mange bevidstheds-sfærer der er repræsenteret i mennesket: både de jordiske, de galaktiske og de kosmiske. Råbet på fred og fællesskab genlyder nu i alle disse sfærer og dette kollektive kald skaber en energibølge der også omslutter mig, Jorden.

Hvis du føler dig berørt af mine ord og kan genkende dig selv i det, er du en der har imødekommet dette kald fra hjertet. Så er du en person der ønsker at bidrage til omskabelsen af bevidstheden på Jorden. Jeg byder dig velkommen og ønsker at hjælpe dig. Jeg fortæller dig denne lange historie for at gøre dig opmærksom på hvem du i virkeligheden er: en engel i dit væsens inderste kerne. Din voksende selvbevidsthed er en hjælp for mig, for hvis du kan huske hvem du er kan vi igen danne et partnerskab.

Jeg ser din længsel, jeg kan mærke din hjemve. På den ene side kan jeg se hvordan du rækker ud efter den glæde og ubekymrethed der engang var så velkendt for dig, men på den anden side ser du også at den stadig befinder sig meget langt væk. Men nu er tiden kommet til at vende tilbage til den du inderst inde er. Det er på tide at klatre op ad stigen og omfavne dit emotionelle legeme med dit hjerte. Omfavn din smerte, din følelse af tunghed og din tristhed med din englebevidsthed, din mildhed og din medfølelse, som er så naturlig for dig. Med den kan du heale dig selv.

Du er nu ved at blive en engel der er i stand til at holde sit lys klart, i selv den mest fortættede virkeligheds-sfære. Du er ved at blive en bevidst skaber der har lært at manifestere sig selv i riger der både er lyse og mørke, uden du mister dig selv i det. Du rummer et bevidstheds frø der kan omskabe dine omgivelser. Du er ved at blive en åndelig vejleder. En åndelig vejleder er ikke en der kommer ned fra de højeste riger for at forklare den uvidende hvad livet handler om. En sand vejleder har selv gået igennem mørket og når han rækker sin hånd ud til dig kommer den ikke oppe fra, men fra en samhørighedsfølelse der kommer dybt inde fra.

Det eventyr du engang begyndte på som en kreativ engel nærmer sig sin afslutning. Især i denne sidste del af din rejse, er du inviteret til at genskabe forbindelsen med mig, som er den livsform dit eksperiment fandt sted på. Lad dig selv rejse tilbage i din fantasi og bliv den drømmer og visionær du engang var. Tag imod den storhed som ønsker at udtrykke sig igennem dig på Jorden. Bliv igen den engel som kærligt hengiver sig til livets magi. Lad dig styre af det der giver dig glæde og inspiration. Englen inde i dig ønsker intet mere end at blive et fuldbyrdet menneske. Ved at føle dig et med englen inden i, bringer du et stykke af himlen ned til jorden.

www.jeshua.net

Dansk oversættelse:

livsalkymi.blogspot.dk