Jeshua kanaliseret af Pamela Kribbe
Oversat af John Jørgensen
Kære lysets engle, jeg er med jer. jeg, Jeshua, sender dig min hilsen fra hjertet af Kristus energien.
Kære engel, du skal vide at du er højt værdsat. Du er elsket betingelsesløst mens du bor i dette legeme af kød og blod, et dødeligt legeme. Selv nu hvor du stadig bor inden for rammerne af dette midlertidige hjem, er du stadig en ubetinget del af Gud. Det åndelige Hjem som du har længes så meget efter, har du aldrig rigtig forladt, du genkender dog endnu ikke den evige flamme der for evigt forbliver tændt i dit væsen. Prøv i dette øjeblik at komme i kontakt med dit indre livs-lys, værdsæt dig selv for den du er. Et lys brænder i dig så smukt og rent. Hvordan kunne du nogensinde have tvivlet på det?
I dag taler vi om at dø. Der er megen frygt forbundet med døden. Frygt for udslettelse, frygt for at gå i glemsel, frygt for at døden er forbundet med det at blive opslugt af et stort sort hul. Som det så ofte er tilfældet i den jordiske dimension, har i tendens til at vende tingene på hovedet og opfatte dem præcis modsat af det de rent faktisk er. I virkeligheden er døden en befrielse, en hjemkomst og en erindring af hvem du virkelig er.
Når døden kommer vender du ubesværet tilbage til din naturlige værenstilstand. Din bevidsthed blander sig igen med lysets flamme som er din sande identitet og de jordiske byrder løftes fra dine skuldre. At være bosat i en fysisk krop indebærer begrænsninger for dig. Det er rigtigt at du selv valgte at dykke ned i denne indskrænkede tilstand, på grund af den større erfaring det kunne give dig. Men ikke desto mindre er det en lyksalig følelse at blive genskabt i sin naturlige engleblide tilstand efter døden. Englen inde i dig elsker at flyve og være fri og frit udforske det utal af verdener som universet udgør. Der findes så meget at udforske og opleve der. Så snart du bliver født ind i en jordisk krop, mister du i større eller mindre grad kontakten med denne engleblide frihed og følelsen af at være uden grænser.
Følg mig venligst nu når vi går tilbage til det øjeblik, hvor det var lige før du dykkede ned til din nuværende inkarnation. På dit indre niveau gav du dig selv lov til at påbegynde dette jordiske liv. Det var et bevidst valg. Måske har du glemt dette og måske tvivler du sommetider på om du i virkeligheden ønsker at være her. Alligevel har der været et tidspunkt hvor du sagde "ja". Dette var et modigt valg. At bytte sin engleblide frihed og følelse af ubegrænsethed ud med eventyret om at blive et dødeligt menneske for en tid, er en handling der indebærer stor tapperhed. Men dette eventyr gemmer på et løfte som gør det hele umagen værd. Mærk det "Ja!" der dengang opstod fra din sjæl. Husk da du blev trukket til Jorden. Mærk hvordan du forbandt dig med den jordiske virkelighed og føl det øjeblik du steg ned i fosteret i din mors mave. Du vil måske bemærke en vis tyngde der omgiver planeten Jorden, en speciel tyk grå atmosfære.
Der er megen lidelse på Jorden. En del af Jordens kollektive atmosfære er smerte, tab, frygt og negative tanker. Og dette passerede du igennem som en ny-inkarneret sjæl. Dit livs-lys fandt en vej igennem dette mørke og dermed sænkede der sig uundgåeligt et slør af ubevidsthed over din oprindelige engleblide bevidsthed. Mærk sorgen over denne begivenhed og mærk det mod og den tapperhed du udviste for at gå igennem dette. Du var beslutsom: "Jeg vil gøre dette endnu en gang. Jeg vil rodfæste mig i denne Jords virkelighed, for at kunne finde mit eget lys, for at genkende det, for at genopdage det og for at dele det med denne verden som har så hårdt brug for det."
Ja, det har været et spring ind i uvidenhed hvor du midlertidigt glemmer hvem du er og ikke kan huske den frie værenstilstand der også er en del af det at være menneske. Du glemmer at du er sikker og fri, uanset hvor du befinder dig. Du satte dig for at genvinde din naturlige følelse af frihed og sikkerhed som menneske. I din søgen kan du lade dig besnære af kræfter der ser ud til at tilbyde dig det du søger, men som i virkeligheden gør dig afhængig af noget uden for dig selv. Du kan f.eks. stole for meget på opfattelser der kommer fra dine omgivelser, som fortæller dig hvordan du skal opføre dig for at blive elsket. Disse falske billeder af dit Hjem, disse erstatninger for dit savn har en tendens til at gøre dig deprimeret og ked af det. Rejsen fra himlen ned til Jorden har bestemt været en hård tur. Døden derimod transporterer dig tilbage til sfæren af evig kærlighed og sikkerhed. Det er igennem døden du overgiver dig til den du altid har været. Hvis du dør bevidst, hvis du kan acceptere døden og overgive dig til den, vil døden bliver en glædelig begivenhed
Hvad sker der når man dør? Før du dør går du igennem en fase hvor du tager afsked og giver slip. Det er en fase hvor du siger farvel til det jordiske liv og til dine kære. Det kan være svært, men samtidig giver det dig mulighed for at reflektere dybt over hvem du er og hvad du har lært og opnået i løbet af din levetid på Jorden. I din sorg over at du kan mærke du må give slip på dine kære, bliver det mere klart end nogensinde før, hvad det er der forbinder dig med dem. Det der forbinder jer er et bånd af kærlighed som er udødelig. Dette bånd er så stærkt at det ubesværet passerer hen over grænsen til døden. Kærlighed er en uudtømmelig kilde der altid giver anledning til et nyt liv sammen. Vær ikke bange for at miste dine kære, for i det øjeblik man må sige farvel, gives der nyt liv og styrke til de bånd af ubetinget kærlighed der knytter jer sammen. For et er helt sikkert: når i adskilles i kærlighed vil i mødes igen. I vil uden besvær genfinde hinanden, for den korteste vej til en anden vil altid forblive hjertets vej.
Hvis du har nogle kære der er gået over på den anden side, kan du være sikker på at de er nær ved dig på hjertets niveau. Mærk deres tilstedeværelse, for de er her iblandt os for at hilse på os. De føler sig privilegerede og frie. De er frigjort fra den tvivl der plager så mange på Jorden og de længes efter at dele deres kærlighed og venlighed med dig, den er tilgængelig for dig på ethvert tidspunkt.
De der bliver ladt tilbage forbinder ofte fasen forud for deres elskedes død med følelser af sorg og tab. Det er naturligt at sørge over afskeden med en man elsker og det er også naturligt at savne og længes efter den elskedes fysiske tilstedeværelse. Men vi vil opfordre dig til at prøve at fornemme, at med deres afrejse åbnes der for en port til en ny dimension, en dimension hvor kommunikation er af så direkte, ren og klar en art, at den hæver sig over de kommunikationsformer der almindeligvis anvendes på Jorden. Du kan have en direkte kommunikation med dine elskede når de dør, fra dit hjerte til deres hjerte. På denne måde kan de misforståelser som plejede at være imellem jer nemt afklares, så snart du kommunikerer åbent og ærligt med den anden, vil din besked altid blive modtaget.
Engang når du selv er død vil du se de mennesker der lever på Jorden fra et andet perspektiv. Du er blevet mere mild og tolerant og du vil opleve at du selv har fået en højere grad af visdom. Du vil ikke straks blive helt afbalanceret når du kommer over, for der er følelser og emotioner, som du tager med dig, der har brug for at blive behandlet. Du vil ikke være perfekt og alvidende i samme øjeblik som du giver slip på dit fysiske liv. Og dette er egentlig ikke så slemt, for der er stadig meget at opleve og opdage her på den anden side! Så for de fleste af jer giver dette et nyt perspektiv. Her er evigheden en håndgribelig dimension og dette mildner respektfuldt din opfattelse af de problemer, som du og dine medmennesker var optaget af under dit ophold på Jorden.
Når du har været igennem den sørgende fase, afskeden, vil du føle at døden kommer nærmere. Fokuset for din bevidsthed ændrer sig nu. Den vil flytte sig fra at give slip på den ydre verden, på din krop og på mennesker, til at gå dybere ind i dig selv. Din bevidsthed af omverdenen vil formindskes og det giver dig mulighed for at forberede dig på den indre rejse du er ved at begynde på. Hvis du bevidst accepterer døden, vil du opleve en "gøren sig klar", en parathed til virkelig at give slip. For dine kære vil dette være det rette tidspunkt at lade dig gå, for på det tidspunkt har du brug for al din styrke til at vende din opmærksomhed indad og forberede dig selv.
At dø behøver ikke at være en pinefuld proces. Det der rent faktisk sker har en storslået og majestætisk karakter over sig. At dø er en hellig begivenhed hvor sjælen forbinder sig med sig selv på den mest intime måde. I det sidste stadie vil den døende opfatte den jordiske dimension på en ubunden måde: det gælder kroppen, duftene, farverne og andre fysiske fornemmelser. En anden dimension er på vej ind i den døendes bevidsthed, den kommer med en udstråling der er så lovende og indbydende, at det ikke længere er så svært at overgive sig og give slip på alle de jordiske ting. Selv tilstedeværelsen af dine elskede vil ikke afholde dig fra at gå nu. Energien af Hjemme - Gud, himlen eller hvad du nu ønsker at kalde det - er så overvældende venlig, varm og betryggende, at det bliver let at give slip og give din trætte og udslidte krop tilbage til Jorden.
Når du giver slip med fred i sindet vil din sjæl stige op fra din krop blidt og flydende. Du vil føle dig støttet af universelle kræfter der rummer visdom og kærlighed. Hvis du dør uden modstand vil dine nærmeste omgivelser blive fyldt med en varm og kærlig energi. Du vil opleve en ubeskrivelig følelse af lettelse. Du er fri og alt bliver tydeligt for dig. Du genkalder dig den allesteds-nærværende kærlighed, ikke som en abstrakt idé, men som en håndgribelig realitet. Mens du levede på Jorden kaldte du denne form for kærlighed "Gud" og du havde en forudindtaget menneskelig forestilling om hvad denne Gud "ønskede sig af dig". Du var overbevist om at denne Gud stillede visse krav, krav som du normalt ikke opfyldte. Men her i den anden dimension husker du hvad Guds vilje virkelig er: at besjæle dig og inspirere dig, for at opleve skabelsen igennem dig og for til sidst at genkende sig selv i dit ansigt. Gud ønskede at blive menneske gennem dig. Målet for universets udvikling er DIG: At Gud bliver menneskelig!
Gud er kilden til skabelsen og du er dens opfyldelse. Du, som har givet Guds lys menneskelig form, bliver aldrig dømt for at være et menneske. I stedet for bliver du æret. Forestillingen om en hævngerrig Gud er blot endnu en forvanskning, en fordrejning af sandheden som er baseret på frygt. Gud genkender sig selv i dig, uanset hvad du gør eller ikke gør. Når du er tilbage på denne side bliver du bevidst om alt dette igen og så vil et vognlæs af selv-fordømmelser og mindreværdsfølelser glide af dine skuldre. Trygt i Guds hånd, vil du igen føle den oprindelige livsglæde.
Kort efter din ankomst her, vil du opdage at der er lysvæsener omkring dig. Der vil være guider til at hjælpe dig og der vil være mennesker du kendte som er gået over før dig. Nogle gange vil det overraske dig hvem du løber ind i herovre: der kan være mennesker som du kun mødte kortvarigt, men som rørte dit hjerte dybt, de befinder sig sammen med dine slægtninge og mennesker du havde livslange venskaber med. Enhver som du havde en kærlig forbindelse med vil komme for at hilse på dig på et eller andet tidspunkt. Igen vil det stå klart for dig at afsked kun er en illusion og at en hjerte-forbindelse er evig. Du vil opleve en følelse af taknemmelighed og beundring, når du træder ind på dette plan af ubetinget kærlighed og visdom.
Efter du ankommer til denne side og du langsomt slipper tilknytningen til dit Jordiske liv, vil der være en fase med indjustering hvor du vænnes til dine nye omgivelser. Du har brug for at akklimatisere dig. Der vil være guider til at støtte dig som er specialiseret i dette. Du vil stadig have et legeme, men det vil føles mere flydende end den fysiske krop du var vant til. Det er mest sandsynligt at du vil tage udseende efter din seneste fysiske krop, selvom der er frihed til at vælge sig ethvert udseende man ønsker, de fleste mennesker sætter pris på en vis kontinuitet i et stykke tid. Du er også velkommen til at skabe dig dine egne levevilkår, for eksempel et smukt hus med en dejlig have, der befinder sig i et naturligt miljø, som du kunne lide mens du var på Jorden. Det er helt i orden at udleve dine jordiske fantasier på dette plan, som jeg kalder for det astrale plan. Dette er en dimension eller en tilværelses sfære som giver plads til en stor kreativ frihed, selv om den er tæt forbundet med og ligner den fysiske Jords dimension.
Nogle mennesker har haft svært ved at acceptere døden på Jorden og derfor kan deres overgang til den anden side godt have været mindre fredelig. Disse mennesker har normalt brug for mere tid til at tilpasse sig deres nye livs-omstændigheder. Nogle gange tager det et stykke tid før de virkelig bliver klar over at de er gået over. Nogle mennesker har lidt af en langvarig sygdom og har svært ved at ryste ideen om at være syg af sig. De kan ikke helt tro på at de er sunde og raske igen, og det kræver ofte en blid og tålmodig støtte fra en åndelig vejleder, at hjælpe dem med at frigøre sig mentalt fra deres gamle krop. Den gamle krop kan klæbe sig til sjælen, men kun som et begreb eller en tankeform. Det samme gælder for emotionelle vaner og adfærdsmønstre. De kan blive ved med at gentage sig selv på det astrale plan, indtil sjælen opdager sin frihed og sin magt til at give slip på dette og åbne op for noget nyt.
En anden mulighed kan være at en sjæl stadig er mentalt forbundet til det Jordiske tilværelsesplan, især til en elsket person. Dette kan ske fordi vedkommende døde pludseligt eller som meget ung, som i tilfælde af ulykker, katastrofer, eller hvis personen befandt sig i sin bedste alder. Dette er situationer hvor det kan ske at en sjæl ikke føler sig parat til, eller er forberedt på, at slippe tilværelsen på Jorden. At dø i sådanne situationer er mere eller mindre traumatisk. Der gives en kærlig støtte til sådanne traumatiserede sjæle fra det åndelige plan, som der altid gives, og før eller senere vil sådanne sjæle komme frem til en tilstand af accept og forståelse af situationen. Der ligger altid en realistisk grund bag noget, som kan se ud til at være for tidlig en afgang fra jordplanet. At dø sker aldrig ved en tilfældighed.
Når du forbliver på den anden side, vil din ånd udvide sig til bredere og dybere bevidsthedsniveauer. Den måde at tænke og føle på, som du var vant til på Jorden, vil du slippe mere og mere. Det væsentlige er at du gradvist går tilbage til kernen af den du er, din sjæl, den guddommelige gnist som du er inden i. Jo mere du går - eller returnerer - ind i denne bevidsthedstilstand, jo mere frigør du dig selv fra din jordiske personlighed og den Jordiske dimension. Du vil fornemme et flow af væren, som rækker ud over dette fysiske aspekt af dig. Du vil komme i kontakt med andre livstider du tilbragte på Jorden, inkarnationer hvori du rummede andre aspekter af din sjæl. Du bliver bevidst om det grænseløse område din sjæl udgør og om de mange oplevelser du har indsamlet på din rejse gennem universet.
Når folk på Jorden forbinder sig med dig nu, vil de fornemme en person der har en veludviklet visdom og rummer en åndelig kærlighed. Efterhånden som du bevæger dig tættere på din sjæls kerne, vil du forlade det astrale plan og træde ind i det jeg kalder for det absolutte plan, den absolutte sfære. De fleste mennesker forbliver på det astrale plan et godt stykke tid efter de er døde. De ser tilbage på deres liv på Jorden og reflekterer over alle de oplevelser de har været igennem. I det astrale rige kan du opleve både glæde og depression, både positive og negative emotioner. Dine omgivelser afspejler din indre psykologiske virkelighed. De emotioner du har brug for at komme overens med udformer sig som farver, landskaber og opgør. Du besøger ofte det astrale rige i dine drømme, så du er allerede fortrolig med dette bevidstheds område. Når der tales om efterlivets mange lag eller tilværelsesplaner i jeres esoteriske litteratur, lige fra de mørke til de lyse sfærer, så henvises der til det astrale plan.
På det astrale plan har du en mulighed for at få styr på den emotionelle bagage du har bragt med dig fra dit seneste liv på Jorden. I arbejdet med dette bliver du bistået af flere kærlige guider. På et eller andet tidspunkt vil du give slip på alle dine bindinger og din emotionelle smerte, og så er du klar til at bevæge sig helt ud af det astrale plan. Det er på dette tidspunkt du går ind i det absolutte tilværelsesplan. Når det sker opleves det som den anden død. Du efterlader alt hvad der ikke hører til dig i virkeligheden og du tillader dig selv at fusionere med dit større Jeg, din guddommelige kerne. I det øjeblik du bevæger dig ind i den absolutte sfære, vil du være opmærksom på de enorme kræfter der rører sig i dig. Du vil opleve din enhed med Gud.
Det absolutte tilværelsesplan, planet for dit evige Dig, er sædet for den guddommelige bevidsthed hvor hele skabelsen stammer fra. Jeg vil bede dig om at give dig selv et øjeblik, til at skabe forbindelse med dette plan her og nu. Det befinder sig ikke langt væk. Det gennemtrænger alt, både det astrale plan og jordplanet; Det gennemtrænger hele kosmos. Den tilstedeværelse du fornemmer der er Guds nærvær, ren og klar. Den kan fornemmes som en dyb stilhed, fuldstændig fredelig, men alligevel fyldt med liv og kreativitet. Fra denne kilde udspringer hele skabelsen og til denne kilde vil den vende tilbage.
Når du når frem til det absolutte tilværelsesplan i efterlivet, vil du være i stand til at træffe bevidste valg om dit kommende bestemmelsessted. På dette plan kan du arrangere en ny inkarnation på Jorden med hjælp fra vejledere og guider, eller du kan planlægge en anden rejse, det afhænger af dine mål. På det absolutte plan kan du tydeligt høre din sjæls stemme. Det er fra dette plan du engang sagde "ja" til det liv du befinder dig i nu.
Giv dig selv et øjeblik til at huske hvordan det føles at være på dette plan. Jo mere du bliver opmærksom på denne dimension mens du lever på Jorden, jo lettere vil det være at dø fredeligt, og efter din død vil det blive lettere at bevæge sig ud over det astrale niveau og ind i det absolutte tilværelsesplan.
Døden er intet andet end en overgangsfase, en af de mange overgange du gennemlever i livet. Fødslen er også en overgangsfase og selve livet på Jorden rummer mange overgangsfaser som du passerer igennem ved at give slip på gamle livsafsnit. Tænk bare på at kroppen du nu bor i på et tidspunkt har været meget lille, en sårbar lille baby og allerede dengang da du var denne lille sårbare baby, arbejdede din sjæl og din guddommelige essens igennem dig. Da du blev mere moden, blev mange af jer opslugt af de krav som livet på Jorden stiller, du blev konfronteret med frygt og tvivl. Og da blev bevidstheden om din guddommelige kerne og din sjæl trængt i baggrunden. Alligevel opstod der øjeblikke i dit liv hvor din bevidsthed igen åbnede sig for den guddommelige verden. Dette skete ofte i disse overgangsfaser hvor du måtte give slip og tage afsked med tidligere livsafsnit.
Det var måske en afsked med en elsket person eller måske var du nødt til at give slip på et arbejde eller andre mulige scenarier. Sådanne begivenheder er overgangsfaser der minder om det at dø, ikke i bogstavelig forstand, men på et psykologisk plan. Du bliver bedt om at give slip dybt inde i dig selv og det er netop i sådanne øjeblikke hvor du giver slip, at du kan begynde at føle realiteten af dit evige Selv, dette guddommelige lys der brænder inde i dig. Denne realitet forbliver hos dig betingelsesløst, selv når alting omkring dig falder bort. Og dette er også tilfældet når det drejer sig om den fysiske død; hvis du er modig nok til at give slip i dette øjeblik, vil evighedens sfære omfavne dig og du vil få en meget stærk bevidsthed om hvem du virkelig er.
At dø i bevidst overgivelse er en hellig begivenhed som er fyldt med liv og skønhed. Den storhed der derved udfolder sig vil være håndgribelig for de tilstedeværende. Jo mere de pågældende har oplevet at "dø mens de var i live", jo mere vil de blive fyldt med forundring og beundring over den overgangsfase de bliver vidner til.
Med hensyn til alle de overgangsfaser der findes i dit livs skabelse, som spænder lige fra fysisk fødsel og død, til øjeblikke hvor du slipper intense emotionelle bindinger, vil det centrale spørgsmål aldrig være om du vil overleve, men om du er i stand til at bevare forbindelsen til din egen guddommelige kerne. Spørgsmålet er om du kan bevare kontakten med det absolutte tilværelsesplan, din egen oprindelse, Skabelsens hjerteslag? Den måde du bedst muligt forbereder dig på at opleve døden, og den verden som ligger hinsides denne, er ved ofte at skabe forbinde med det absolutte tilværelsesplan mens du lever på Jorden. Før den fysiske død kan du selv medvirke til at gøre overgangen gnidningsløs når øjeblikket opstår, ved at blive bevidst om, at selve kernen af den du er, ikke afhænger af den nuværende fysiske krop du bor i og heller ikke af den identitet du har i tilværelsen.
At forbinde sig med det absolutte plan er et valg du selv foretager. Selve døden vil ikke i sig selv bringe dig tættere på det. Efter døden vil du i stor grad være den samme person som du er nu, om end du nu er udstyret med forskellige muligheder og har fået et bredere perspektiv. Men det afgørende spørgsmål vil stadig være: kan du huske dig selv? Er du i stand til bevidst at forbinde dig med den tidløse dimension som gennemstrømmer dig, og som er den sfære der virkelig inspirerer dig?
Kære engle af lys, i er uforgængelige. Stol på dette. Lad dig blive trøstet og støttet af denne viden når din dødsstund ankommer; og også nu mens du kæmper med dit livs store spørgsmål.
For at kunne dø fredeligt bliver du bedt om at frigøre dig selv på dit indre plan, fra alt det der binder dig til den jordiske eksistens. Øv dig jævnligt i denne indre frigørelse mens du lever, for så vil du være forberedt den dag døden kommer. Måske vil du spørge: "Er det ikke tragisk at frigøre sig selv fra livet mens du står midt i det?" Svaret er: "Nej. Derimod er det et vidnesbyrd om en virkelig stærk ånd. "
Hvad menes der med at frigøre sig selv på det indre plan? Med det menes der at du er opmærksom på det absolutte, at du ikke lader dig aflede fra dit fokus af uvæsentlige spørgsmål. Det betyder at du ikke skaber unødvendige emotionelle dramaer; Det betyder at du oplever glæde ved de simple ting i livet. At øve sig i at frigøre sig fra det jordiske, og samtidig forblive forbundet med det absolutte plan, indebærer at man er opmærksom på en skjult dimension, som befinder sig direkte nedenunder og bag ved det observerbare. Det indebærer også at man giver afkald på at fælde hurtige domme over de ting man støder på i tilværelsen, som godt og dårligt og at man har tillid til den kosmiske intelligens som langt overstiger det menneskelige sind.
Mange af jer er fanget i en tænke feber. Du overvejer febrilsk dit liv; om hvordan du løser dine problemer, hvordan du kan nå at klare alle de ting du tror du er nødt til at gøre. Du er meget fikseret på at organisere dit liv ved hjælp af din vilje og dit sind. Indre frigørelse er ensbetydende med at du tager dette tænke-aspekt i dig selv mindre alvorligt. Vil dette være en tragisk ting at gøre? Nej. Det vil i stedet skabe mere lys og større rummelighed i dit liv.
Det er ved din overdreven trang til kontrol, at dit liv bliver til en trættende og tung kamp. Indre frigørelse skaber fred i sindet, giver humoristisk sans og giver omtanke. At være bevidst om det jordiske livs endeligt, inspirerer dig til et naturligt ønske om at værne om din guddommelige livskerne så den ubesværet kan strømme igennem dig, hele vejen fra det absolutte plan til din jordiske virkelighed. Den dag det sker, vil du have overvundet døden før du dør.
© Pamela Kribbe
Dansk oversættelse:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar