Jeshua Kanaliseringerne
Højere bevidsthed i en ny tid

Jesus, som her kalder sig ved sit Aramæiske navn “Jeshua ben Joseph” for at lægge afstand til kirkens udlægning af Jesus, bliver meget dygtigt kanaliseret af den Hollandskfødte Pamela Kribbe og derefter lagt ud på hjemmesiden www.jeshua.net. Det er allerede oversat til 20 sprog og her er det oversat til Dansk. Jeg har lagt de samme indlæg ud her på siden som i Holland, resten kan man læse i bøgerne. Vælg mellem mere end 100 indlæg i oversigten til højre. Du er velkommen til at kopiere/dele blot du tager linksene med i slutningen af hvert indlæg.

Ønsker du at få teksten læst op på Dansk kan du gøre det ved at installere denne fil: Text to Speech Voice Reader fra Google
Marker derefter den tekst du ønsker at få læst op og tryk Alt+R (læsehastigheden kan justeres) Forståeligt selvom de siger Jes-hú-a

Livsalkymi handler ikke om at forsage noget i sig selv: Tværtimod handler det om at forvandle alt i dig selv til guld.. Selv det sorteste sorte....

Sundhed og sygdom

Jeshua kanaliseret af Pamela Kribbe

Oversat af John Jørgensen


Kære venner, jeg velkommer jer hjerte-varmt og sender jer al min kærlighed. Jeg elsker jer alle så inderligt. Min kærlighed til jer er ikke kun af universel karakter, men er også af personlig karakter, idet jeg har kendt mange af jer da jeg var her på jorden iblandt jer.

Jeg er Jeshua. Jeg har levet på jorden som Jesus, jeg har levet blandt folk for at bevidne den kærlighed der er tilgængelig for os alle, nemlig fra den kilde der findes inde i os selv. Nu er tiden kommet til at i overtager faklen. I er de frø der blomstrer i dag. Dette er betydningen af Kristi ​​genfødsel. Jeg, en mand der levede engang på jorden, er ikke den der er bestemt for at vende tilbage; i stedet fødes energien af Kristus' universelle kraft inde i jer. Jeg er meget glad for at støtte jer i denne proces ved at være sammen med jer på denne måde.

I begyndelsen af ​​denne session spurgte Pamela og Gerrit mig hvilke emner jeg ville tale om og jeg sagde til dem: "Det gør ikke noget, jeg vil bare være sammen med dem." Jeg ønsker blot at berøre jer med min energi og erindre jer om jeres egen storhed. Mit eneste formål med at udvide min energi til dig er for at du kan føle flammen af klarhed inden i, din sandhedens flamme. Dette er essensen af ​​Kristi energi. Jeg har været en tidlig bærer af denne flamme, men nu er det tiden for jer at bære faklen videre. Det er vigtigt at anerkende hvem du er inderst inde. Du bærer denne fakkel med dig og du må indse at tiden er kommet til at vise den frem til verden, for verden venter på den. Dette er en tid med transformation, en tid med gennemgribende forandringer der blotlægger mange forskellige ansigter og sandheder, både mørke og lyse. Tiden er rede for folk der har et bredere udsyn, og som kan gennemskue alle tilkendegivelser af mørket og lyset i en rolig og fredelig sinds tilstand, og som er i stand til at være til stede i kærlighed uden at fordømme.

I dag vil jeg tale om sundhed og sygdom. Men husk: dybest set ligger det mig meget på sinde at i føler jeg er her for at lade jer mærke at i er lige med mig og at jeg er lige med jer. Vi er ét, vi er bærere af en særlig Lys energi og vi har arbejdet i lang tid, gennem mange liv, for at bringe denne energi hertil, for at forankre den i jorden. Dette er jeres arbejde. Dette er jeres mission.

Tiden er kommet til at give slip på mig som en person i ser op til. Jeg er en bror og ven til jer, ikke en åndelig mester i skal følge. Jeg ønsker at omgive jer med energierne af kærlighed og sandhed. Dette er alt hvad jeg kan gøre. Nu er det jeres tur til at stå op for jer selv og lade lyset fra jeres fakler skinne.

Sundhed og sygdom - er et emne der dukker op i livet for alle mennesker før eller senere. Først vil jeg gerne sige noget om hvad sygdom egentlig er. Alle sygdomme har en åndelig oprindelse. Jeg vil forklare dette ved at sondre mellem de forskellige legemer du har. Ud over dit fysiske legeme der er synligt for alle, har du også et emotionelt legeme, et mentalt legeme og noget du kan kalde for et åndeligt legeme.

Sygdomme starter primært i det emotionelle legeme. Det er herfra visse fysiske blokeringer dannes i den fysiske krop, på det fysiske niveau. Ofte bidrager overbevisninger fra det mentale legeme til udviklingen af emotionelle blokeringer og således bidrager det mentale legeme også til skabelse af sygdomme. Her taler jeg om dybt indgroede overbevisninger eller om vane tænkning. Ofte handler disse overbevisninger om hvad der er rigtigt eller forkert ved dig selv.

At dømme kan bogstaveligt talt skabe en blokering i dit emotionelle energisystem og på de steder hvor blokeringerne opstår, hvor den emotionelle energi ikke får lov til at strømme frit bliver en mørk energi synlig i auraen. Denne energi kan efterhånden slå sig ned i kroppen. Dette behøver dog ikke altid at være tilfældet, for denne proces tager lang tid og der er muligheder nok for at bringe tingene i emotionel balance før en sygdom viser sig.

Generelt fortæller dine emotioner dig når din energi ikke strømmer frit eller når du retter din opmærksomhed mod deres budskab og ærer det, hvorved blokeringen opløses. For eksempel kan du føle dig vred eller ked af det hver gang du er nødt til at gøre en bestemt ting og hvis du ser nærmere på disse emotioner, vil de fortælle dig at du tvinger dig selv til at gøre noget der ikke rigtig bekræfter hvem du er og hvem du ønsker at være. Men hvis du systematisk ignorerer din vrede og tvinger dig selv til at gøre ting du virkelig ikke føler dig godt tilpas med, så vil den emotion gå under jorden så at sige. Den fjerner sig fra din bevidsthed og udtrykker sig i stedet i din fysiske krop. Den undertrykte emotion er en energi der ønsker at blive hørt af dig. Når den udtrykker sig gennem kroppen, vil den manifestere sig som en fysisk komplikation.

Generelt peger en fysisk komplikation eller sygdom på en emotion inde i dig, som du stort set er ubevidst om. Det fysiske symptom gør det synligt for dig på et andet niveau og på denne måde hjælper det dig rent faktisk til at komme i kontakt med blokeringen. På den måde er fysiske symptomer eller lidelser sjælens sprog. Sjælen længes efter fuld kommunikation mellem alle dets dele. Sjælen føler sig glad, når der er en fri strøm af energi og når der sker en løbende fornyelse af alle aspekter af dig selv. Blokeringer forhindrer energien i at strømme frit og det gør sjælen nedtrykt.

På denne måde fungerer sygdomme som en indikator: de viser dig hvor du har brug for healing. Selvom sygdomme ser ud til at være negative i den forstand at du er generet af alle former for symptomer og lidelser, så er det vigtigt at fortolke en sygdom som en meddelelse eller en vejledning. Dermed bliver det lettere at samarbejde med sygdommen frem for at modstå den.

Sjælen har mange måder at kommunikere med dig på. Sjælens foretrukne måde er at tale til dig gennem din intuition: stille følelses-toner, fornemmelser eller en blød hvisken fra hjertet. Hvis den ikke kan nå dig på denne måde vil du blive alarmeret af dine emotioner. Emotionerne taler et mere højlydt sprog. De viser dig klart, at du er nødt til at kigge ind i dig selv for at finde ud af hvad der har antændt denne emotionelle reaktion. Hver gang du er stærkt emotionelt påvirket er du nødt til at finde ud af hvorfor og hvad dette betyder for dig. Hvis du bliver stille og lytter omhyggeligt, vil sjælen fortælle dig det. Hvis du modstår eller afviser dine emotioner vil sjælen tale til dig gennem din krop. Kroppen er et intelligent væsen, den er meget lydhør, ikke kun over for de materielle ting du indtager (som mad og drikke), men også over for de emotioner, følelser og tanker du har. Kroppen er bestemt til at være en kommunikator. Den er ikke kun et simpelt fartøj beregnet til at bo i. Den har en intelligent rolle at spille med at hjælpe sjælen til at udtrykke sig og lære sig selv at kende i den fysiske materie.

Hvordan kan du lære at forstå din sjæls sprog hvis det kommer til udtryk gennem kroppen som en sygdom? I det øjeblik sygdommen manifesterer sig kan det være uklart hvilket budskab den formidler til dig. For faktisk har du konsekvent afvist de emotioner den repræsenterer igennem lang tid, så det er pr. definition ikke indlysende hvad din sygdom har at fortælle dig. At forstå den åndelige betydning af sygdommen er en proces. Det er en søgen, en indre rejse hvor du gradvist gendanner kommunikationsprocessen.

For at indlede denne rejse er du først nødt til at acceptere din sygdom. Den første reaktion på en sygdom er ofte en benægtelse eller modstand. Du ville foretrække at sygdommen forsvandt så hurtigt som muligt fordi den skræmmer dig. Du er bange for at fejle, for tilbagegangen, for ufuldkommenheden og i sidste ende for døden. Den panik der griber dig når du bliver konfronteret med et fysisk svigt eller en sygdom, forhindrer dig i at åbne dig op for at se sygdommen fra et bredere perspektiv. Du kunne overveje generelt at se på sygdomme i et andet lys. Du kunne opfatte dem som en budbringer for forandring, en invitation til at vende tilbage til noget dyrebart du har mistet.

For at forstå og samarbejde med sygdommen som en "vejviser funktion" er det meget vigtigt at sige ja til de symptomer og lidelser som viser sig i din krop. Når du siger ja til at acceptere din fysiske krops tilstand, og til at være villig til at lytte til din sjæls sprog igennem den, har du faktisk løst halvdelen af ​​problemet. Det virkelige problem er ikke selve sygdommen, men det den repræsenterer, de underliggende blokering(er). Sygdommen fastlåser dig så at sige og tvinger dig til at se på den underliggende blokering. Ved at henvende sig til sygdommen og sige ja med dit hjerte og sjæl, vil du allerede have opløst en del af blokeringen, endda uden præcist at vide hvad sygdommen vil fortælle dig. En del af kommunikationen bliver genoprettet alene ved din villighed, din tålmodighed og din beslutsomhed til at påtage dig denne indre rejse.

Imidlertid er det ikke let for dig at sige ja til og omfavne din sygdom. Måske vil noget i dig modstå den eller være så vred og desperat over den, at du ikke lytter til hvad sygdommen allerede er begyndt at fortælle dig. Den vil ofte give dig konkrete spor at gå efter. For eksempel vil kroppens manglende evne indikere at du skal give slip på visse forpligtelser og bruge mere stille tid med dig selv, være mindre aktiv og mere opmærksom på dine behov. Selvom du måske ikke ved endnu hvordan du skal fortolke din fysiske situation ud fra et åndeligt plan, vil den adfærd som denne lidelse tvinger dig til ofte være en ledetråd. Ved at begrænse dig på visse områder sætter den fokus på visse ting som du var ubevidst om før. Hvordan står det f.eks. til med din evne til at være tålmodig og blid ved dig selv? Tager du dig nok af dine fysiske og emotionelle behov? Sygdomme rejser altid sådanne spørgsmål og det at imødegå og acceptere de emotioner den vækker, er en del af healingsprocessen.

For virkelig at starte healingsprocessen er du nødt til at sige ja til det hele: smerten, ubehaget, angsten, usikkerheden og vreden. Du er nødt til at se sygdommen i øjnene, være venlig over for den og tage godt imod den. Den kommer til dig for at få healing. Det er ikke noget der bare skal overstås så hurtigt som muligt. Det er ikke en tilfældighed at den er kommet ind i dit liv nu.

Hvis du ignorerer din krops signaler og du bliver ved med at modstå sygdommen, er det meget vanskeligt at komme igennem til den åndelige kerne og finde en mening med sygdommen. For så er der for meget vrede og frygt omkring den. Du kan kun opnå ægte indre frihed ved at stå ansigt til ansigt med din sygdom, med din lidelse, dit ubehag og med dine følelser af frygt og afsky. Omfavn dem og spørg dem stille og med et åbent sind: hvad ønsker du at fortælle mig?

I jeres samfund er det ikke umiddelbart oplagt at man taler fortroligt med sin egen krop. At tale med din krop som et væsen der fortjener kærlighed og respekt, anses ikke for at være naturligt. I samfundet diskes i op med mange idealiserede billeder af hvordan din krop skal se ud, hvad fitness og sundhed indebærer og hvad du skal, eller ikke skal, spise og drikke. Der findes alle mulige normer og idealer for hvad et langt og sundt liv indebærer.

Men alle disse idealiserede billeder har ikke noget at gøre med vejen til sjælen. Vejen til sjælen er meget individuel. Derfor er du nødt til at tune ind på dig selv på en meget intim måde, for at finde sandheden om enhver sygdom, lidelse eller angst du mærker i din krop. Dermed er du også nødt til at give slip på alle disse generelle og ofte kunstige regler og idealer. Du bliver bedt om at slippe alle disse ydre standarder for at søge efter din egen sandhed dybt inde i dig selv.

Dette er en stor udfordring for dig, for den frygt og panik der griber dig, i tilfælde af en sygdom, bevirker at du alt for hurtigt leder efter autoriteter uden for dig selv. Du søger ud til eksterne myndigheder for at få råd og komfort. Dette kan være en autoriseret læge eller en ekspert i alternativ behandling, dybest set gør det ingen forskel. Det centrale er at du på grund af frygt har tendens til at opgive dit eget ansvar og delvist overdrage det til en anden.

Selvfølgelig er der intet galt i at lytte til en sagkyndig rådgivning og ganske ofte er dette en meget fornuftig ting at gøre. Men du er altid nødt til at tage denne rådgivning ind i dig selv og afveje den med dit eget hjerte. Mærk efter om rådgivningen giver genlyd i dig eller ikke. Det er kun dig der er den sande skaber af ​​dit liv og herren over din egen krop. Det er kun dig selv der ved hvad der er bedst for din krop. I ordets dybeste betydning er du skaberen af ​​din egen krop.

Da sygdom repræsenterer en blokeret emotion der delvist ligger uden for rammerne af din bevidsthed, er det ikke altid let at forstå hvad sygdommen eller symptomet repræsenterer. Nogle gange virker det meget svært at finde ud af hvad sjælen forsøger at fortælle dig med en bestemt sygdom. Når du kommer dertil er du nødt til at gå ind i dig selv og undersøge dit indre meget grundigt, på en sådan måde at du gradvist bliver opmærksom på den form for energi der manifesterer sig i sygdommen og hvad den forsøger at fortælle dig.

At genvinde intimiteten med din egen krop kræver øvelse, det er ikke en indlysende ting. Giv ikke op for tidligt når det drejer sig om dette. Når du har at gøre med vedvarende komplikationer så prøv at undersøge dem endnu engang. Giv dig selv et øjeblik til at slappe af og begiv dig derefter afsted med en neutral bevidsthed til de steder i kroppen hvor sygdommen kommer til udtryk. Bed smerten eller sygdommen om at tage form som et levende væsen, så du kan tale med den. Bed den om at fremstå som et dyr, et barn eller et menneske. Eller bed den om at fremstå som en guide, uanset form. Brug din forestillingsevne! Forestillingsevnen er et værdifuldt redskab til at opfange de dybeste budskaber fra din sjæl.

Hvis du gør dette og du så opdager at din krop svarer - med billeder eller følelser - vil du opleve glæde. Du vil føle en spontan glæde over den genvundne intimitet. Kroppen taler til dig og dens rolle som kommunikator er genoprettet! Dette er et gennembrud. Så snart du indser at du er i stand til at kende din krop indefra og at du er den eneste der kan gøre dette for dig selv, vil du føle dig mere selvsikker. Denne selvtillid gør det lettere for dig at føle, hvad sygdommen forsøger at fortælle dig. Dette forhindrer dig i automatisk at feje alle de svar bort du modtager fra dit indre, selv hvis de ikke lige passer ind i de generelle opfattelser fra omverdenen. Intimitet med kroppen er meget værdifuldt på alle måder, især når kroppen er syg eller i nød.

Dette at lade din krop tale med dig er kærlighed. Du vil ikke opmuntre til kommunikation med din krop hvis du forsøger at fjerne sygdommen med intense gentage helbredende bekræftelser eller visualiseringer for dig selv. Dette er stadig en kamp eller modstand mod kroppen. Det centrale er at du kommer til at forstå meningen med den syge del af din krop. Hvis du forstår dette, vil tingene lette og de emotionelle blokeringer kan opløses. Dette er hvordan den healende proces fungerer - det gælder ikke om at bekæmpe sygdommen på den ene eller anden måde, men at acceptere den som en ven der ønsker at vise dig den rigtige retning. Dette er svært at forstå, for sygdommen skræmmer og bekymrer dig. Men at acceptere og forstå din sygdom er den eneste vej til sand healing. Sygdommen ønsker at tage dig hjem til dig selv.


Kronisk og dødelig sygdom

Formålet med sygdomme er at opnå en bedre og dybere forståelse af dig selv. Så snart du har fået dette og følger det op med den indre healingsproces, vil fysisk genopretning ofte være resultatet. Men det virker dog ikke altid på denne måde. Nogle sygdomme forsvinder ikke, selv ikke når det ser ud til at du er nået helt ned til roden af ​​den underliggende emotionelle blokering. Sådan er det med de kroniske sygdomme.

I tilfælde af en kronisk sygdom er der vedvarende fysiske problemer der bliver ved med at komme tilbage. Dette sker specielt i sårbare perioder hvor du mere eller mindre mister kontakten med dit indre selv, undertiden gentager symptomerne sig endda i stigende grad. Dette kan være meget demoraliserende. Derfor er det vigtigt at se på denne sygdom fra et større perspektiv.

Mennesker med en kronisk sygdom foretager sig en meget vanskelig opgave. På sjælens niveau har de indvilget i at konfrontere den frygt der kommer op i forbindelse med deres sygdom og at konfrontere de idealiserede billeder af hvordan en person bør præstere i tilværelsen. At tage sådan en udfordring op er tegn på et stort mod.

Det sker ofte at en sjæl vælger en kronisk sygdom for at arbejde sig ud af et konkret problem, på en meget fokuseret måde. Sygdommen kaster dig tilbage til bestemte emotioner hver gang. Der findes et emotionelt mønster der følger sygdommen. At beskæftige sig med sådanne emotioner igen og igen er en ganske svær opgave, men det bærer mange frugter med sig for sjælen.

Ganske ofte har disse liv en stor dybde og en indre rigdom der ikke altid er mærkbar for andre. Derfor er det ikke altid en hjælp konstant at stræbe efter eller håbe på en forbedring af den medicinske tilstand. Faktum er, at sygdommen ofte fortsætter i en spiral bevægelse, den hjælper dig med at vokse på det indre niveau i cirkulære bevægelser opad, selvom du tilsyneladende kun får tilbagefald til de samme fysiske symptomer hver gang. På det åndelige niveau falder du ikke tilbage, du når hele tiden større dybder i forbindelse med håndtering af emotioner, noget der muligvis er blevet overset af dig i fortiden, måske endda i tidligere liv.

Dette gælder også for arvelige og medfødte fysiske lidelser. I denne henseende taler i sommetider om karma, men jeg er forsigtig med dette koncept, idet i har en tendens til at associere karma med forbrydelse og straf. Men sådan fungerer det ikke. Sjælen har et oprigtigt ønske om at kende sig selv i videst mulig omfang og at være fri. Dette er dens dybeste ønske. Med udgangspunkt i dette brændende ønske påtager sjælen sig undertiden lidelser, sygdomme og fysiske defekter der hjælper den til at nå sit mål. Det er bestemt ikke et spørgsmål om at betale af på sin karmiske gæld. Det er en dybtliggende hensigt om at blive sat fri og nogle gange er den bedste måde at nå så langt, at opleve nogle yderst vanskelige forhold inde i sin egen krop. Med hensyn til denne hensigt kan vi kun have den største respekt, især i jeres samfund hvor umenneskelige ideal billeder sættes så højt, idealer hvor folk skal være funktionelle, nyttige, smukke og succesfulde. Disse idealistiske ideer gør det endnu vanskeligere at leve et liv med et handicap og samtidig have en oplevelse af at leve et meningsfyldt og glædeligt liv.

Her til sidst vil jeg gerne sige noget om uhelbredelige dødelige sygdomme. Undertiden vil det være indlysende at en person ikke længere vil overleve en sygdom. Kroppen bukker gradvist under for sygdommen. Den "fysiske fremtoning" varer ikke ved. Hvad gør den sjæl der befinder sig i sådan en krop i sådan et øjeblik? Så længe du stritter imod sygdommen, kan du ikke komme i kontakt med din sjæl og heller ikke med din indre visdom der fortæller dig at det er tiden at sige farvel. Nogle gange fornemmer man på forhånd at man er nødt til at forlade kroppen, men tanken slår dig med sådan en rædsel og sorg at du fortsætter med at kæmpe. Du er ivrig efter at prøve en anden behandling eller vente på at en ny medicin vil komme på markedet.

Dette er ganske forståeligt og jeg ønsker bestemt ikke at fordømme denne holdning, men du piner dig selv på en forfærdelig måde. Hvis du giver slip og lader døden komme tættere på, vil du opdage at døden ikke er en modstander men en ven. Døden slipper dig fri fra kampen.

Hvis du gør det som døden ønsker at fortælle dig, vil du passere gennem flere faser før den egentlige dødsproces finder sted. Disse stadier har at gøre med en gradvis frigivelse af alle jordiske ting - din elskede, dine jordiske omgivelser, dine sanser som du observerer alt omkring dig med. Dette er en smuk og naturlig proces.

Det ville være en skam at overskygge denne proces med en kamp attitude, hvor du for enhver pris forsøger at holde fast i livet. Ofte er kroppen allerede blevet så skrøbelig at livet ikke er værd at leve længere. Lad det gå. Døden er en befrier som er der for at tjene dig. Døden er ikke din fjende. Døden bringer dig nyt liv.

Når du er sammen med en person der er uhelbredeligt syg, og når du fornemmer at personen selv ved at vedkommende skal dø, så prøv at tale om dette stille og forsigtigt. Det er en lettelse for den person der er ved at dø. Den dyrebareste og mest værdifulde ting du kan gøre for en døende person, er at sidde ved siden af ​​vedkommende og holde dennes hånd. Der er intet andet du har brug for at vide eller kunne for at ledsage en døende person.

Døds pleje er meget vigtigt for dit samfund. En dag vil alle stå i denne situation, måske i din egen familie eller i din vennekreds. Til dette skal du blot være til stede med den døende og følge den rejse der er på vej. Mærk det mægtige, kraftfulde øjeblik hvor sjælen forlader kroppen og vender tilbage til de andre sfærer der er dens hjem.

Se ikke på en sygdom der fører til døden som en fjende du vil tabe til i sidste ende. Dette er ikke en kamp. Ganske ofte kommer døden for at frigive dig fra endnu mere lidelse og elendighed. Du er bestemt ikke en taber. Du vil simpelt hen bare fortsætte din vej på en anden måde.

Nogle gange er der særlige problemer som du ville ønske du havde nået at opleve eller klaret i løbet af dette liv, men disse ting kan ikke nå at afsluttes. Dette kan plage dig og ikke kun dig men også dem du efterlader. Men til trods for det beder jeg dig om at forlade dette med fred i sindet, for der er en dybere visdom i funktion, der guider dig og bringer dig og dine kære sammen under nye og bedre omstændigheder. En dag vil i være sammen igen og fejre livet.

Med hensyn til sygdom vil min største bøn til dig være at du virkelig omfavner din sygdom. Omfavn sygdommen med kærlighed og opmærksomhed og lad dette føre dig ind i en dybere forståelse af dig selv. Betro dig til sygdommen og tillad dig selv at gå ind i en dybere kommunikation med dig selv. At overgive sig til sin sygdom er ikke ensbetydende med at være passiv eller bitter over det, men derimod at samarbejde med den på en aktiv måde som en ven.

Jeg omfavner jer alle med min kærlighed og jeg beder jer om at føle min tilstedeværelse i dag, tilstedeværelsen af Kristus energien. Føl kærligheden der er til rådighed for jer alle i sygdom såvel som i sundhed. Overalt er der så meget kærlighed omkring dig og du kan føle det så snart du giver slip på dine fordomme. Du har så mange standpunkter om hvad du fortjener eller ikke fortjener og om hvad du gør rigtigt og hvad du gør forkert, eller om alle de ting du stadig er nødt til at gøre og gerne skal opnå. Lad det gå. Kærligheden er til stede her og nu for jer alle.


© Pamela Kribbe


Dansk Oversættelse:




Ingen kommentarer:

Send en kommentar