Jeshua Kanaliseringerne
Højere bevidsthed i en ny tid

Jesus, som her kalder sig ved sit Aramæiske navn “Jeshua ben Joseph” for at lægge afstand til kirkens udlægning af Jesus, bliver meget dygtigt kanaliseret af den Hollandskfødte Pamela Kribbe og derefter lagt ud på hjemmesiden www.jeshua.net. Det er allerede oversat til 20 sprog og her er det oversat til Dansk. Jeg har lagt de samme indlæg ud her på siden som i Holland, resten kan man læse i bøgerne. Vælg mellem mere end 100 indlæg i oversigten til højre. Du er velkommen til at kopiere/dele blot du tager linksene med i slutningen af hvert indlæg.

Ønsker du at få teksten læst op på Dansk kan du gøre det ved at installere denne fil: Text to Speech Voice Reader fra Google
Marker derefter den tekst du ønsker at få læst op og tryk Alt+R (læsehastigheden kan justeres) Forståeligt selvom de siger Jes-hú-a

Livsalkymi handler ikke om at forsage noget i sig selv: Tværtimod handler det om at forvandle alt i dig selv til guld.. Selv det sorteste sorte....

Det højeste du kan give

Jeshua kanaliseret af Pamela Kribbe


Oversat af John Jørgensen


Jeg er Jeshua. Jeg har været repræsentant for en ny energi på Jorden, denne energi er Kristus energien. Det er en form for energi eller bevidsthed der anerkender enheden mellem alt og alle. Dette er forbindelses-energien der bringer enhed tilbage til Jorden. Mit mål var og er, at genoprette følelsen af at høre til, blandt alle skabninger der lever på Jorden, og nøglen til dette er hjertet. Hjertet forbinder. Hjertet er et sted hvor du kan komme Hjem. Følelsen af at være hjemme har at gøre med at være forbundet, at være forbundet med dit dybeste selv, for dit dybeste selv er altid forbundet med Altet.

Hvad Altet er kan ikke beskrives med ord. Du kan komme med ord som universet eller kosmos, men altet er hverken en ting eller en enhed. Altet er den ubeskrivelige kilde til væren, en uendelig verden af muligheder. Hvert enkelt liv har sin egen særlige plads i altet. I er alle en del af en uendelig stor helhed der er evig og samtidig dynamisk og varierende. Livet bevæger sig konstant i en endeløs dans mellem manifestation og tilbagetrækning, fødsel og død, skabelse og given slip. I din nuværende form som menneske deltager du i denne kreative dans som mand eller kvinde. Men samtidig er der en guddommelig og uforgængelig kerne inden i dig som er uafhængig af din fremtoning.

Se for dig at du i din nuværende krop er forbundet med denne ubegribeligt store helhed. I dit sind kan du ikke regne ud hvordan og hvorfor du er en del af helheden og hvilket sted i den der tilhører dig. Men du kan mærke det i dit hjerte. Du er forankret i altet, du er forbundet med kosmossets bankende hjerte, og over for det er der intet du behøver at gøre. Dette er en kendsgerning. Dette er en uløselig forbundet del af den du virkelig er.

Du udfylder en enestående plads og har en enestående rolle i altet. At finde din egen plads og lade dit lys stråle vil bevirke at du føler dig dybt fuldendt. Det vil få dig til at føle dig glad og munter. At befinde sig på dette unikke sted og opfylde sin unikke rolle, aktiverer det højeste af dig som du kan dele med andre. Det er dette jeg vil tale om i dag: det største du kan give.

Mange af jer ønsker at blive afstemt efter den kilde til lys, som i selv er inderst inde på jeres dybeste niveau, i ønsker at eksistere ud fra kilden og bidrage til og stråle ud i denne verden. Føl denne uudtømmelige kilde indefra og ud mens den flyder igennem alle dine celler. Dette forbinder alt inden i dig, selvom du ikke kan se det. Prøv venligst at mærke det.... mærk den levende strøm der bærer dig. Livet selv ved hvilket sted der er tilegnet dig og hvilken rolle der er din. Mærk dit ønske om at kunne udtrykke den højeste del af dig, uafhængigt af tid og rum, at udtrykke den lysets engel du i virkeligheden er. Du befinder dig midlertidigt her i denne krop på dette sted for at du kan udtrykke det lys du er. Jorden er et sted du elsker. Føl det. Mærk hvordan du er forbundet med Jordens hjerte dybt inden i.

Slip dine tanker om hvor svært det er at leve på Jorden og hvor svært det er at håndtere de mørke sider af det menneskelige samfund. Forbind dig med selve Jorden alene, med planetens essensens. Tænk på de store skove på Jorden, dens oceaner og den brede himmel. Tænk på overfloden af dyr, træer, planter og blomster. Forbind dig med Jorden... og mærk hvordan hun er forankret i hele kosmos, i hvilken hun finder sin egen vej.

Der findes et sted for dig, her og nu på denne Jord. Tro på dig selv; vær bevidst om at du er forbundet med altet og at der er en vej der fører dig til manifestationen af dit højeste selv.

Hvordan finder du denne vej? Og hvordan kan du vide om du er i gang med at udvikle og manifestere dit højeste selv? Lad mig nævne tre kendetegn som kan vise dig hvorvidt du "udtrykker det højeste af dig".

Det højeste du kan bidrage med er unikt

Det første aspekt er, at det højeste af dig, også er det højeste du kan bidrage med på Jorden, det højeste af dig er en kvalitet der er unik for dig specielt. Dit bidrag er en unik kombination af dine egenskaber og kvaliteter, der har sin egen særlige vibration og essens der kendetegner dig, så i bund og grund er det du giver dig selv. Den fineste og største gave du kan bidrage med er dermed dig! Det der kendetegner dig er ikke hvad du har lært af andre, såsom visse færdigheder eller viden. Det højeste du kan give til verden er derfor ikke noget der kommer fra noget andet end dig. Nej, du er selv den afgørende faktor.

Selvfølgelig har du fået viden og information fra andre, fra bøger og gennem uddannelse. Og selvfølgelig er du påvirket af din kultur og din opdragelse. Imidlertid har du ladet disse påvirkninger integrere i din karakter på din egen måde. Og på grund af alt det du har været igennem i dit liv - i dette liv og i tidligere liv - har du fået en unik udstråling. Du udstråler dit livs-lys på din egen måde. Folk er tiltrukket af denne unikke udstråling. Det er dette lys der skinner fra dit sted på Jorden; det er dette lys der giver dig din udstråling.

Dit unikke lys er en sammenblanding af jordiske og himmelske kvaliteter. I dette liv er du en mand eller en kvinde, der har fået en vis opdragelse og uddannelse. Du er også påvirket af det samfunds generelle verdenssyn som du lever i. Dette er som det skal være, for denne dannelse har hjulpet dig til at få indgående kendskab til menneskehedens liv. Og fordi du har været igennem alle disse hårde oplevelser, har du opnået en dyb indsigt i hvordan det føles at være et menneske på Jorden, med alle de emotionelle op- og nedture det kan give. På din egen rejse med udforskning af mørket og lyset har du vandret en unik vej, og således vil det du kan give til andre være en unik kombination af kvaliteter.

Bevar altid dit eget særkende inden for arbejde og kreativitet! Ligegyldigt hvad du gør, som bager, som lærer, som kunstner eller som åndelig terapeut, så vil det bidrag der stemmer overens med din egen individualitet, altid være det område hvor du giver det højeste af dig selv til hele verden. Verden er ikke komplet uden dig. Universet vil hellere have dit unikke bidrag frem for en kopi du har lavet af en andens bidrag. Universet vil gerne opmuntre dig til at lade din egen unikke energi strømme. Således at når du inkluderer dit højeste selv i dit bidrag, vil det bevirke at du er mest dig selv og udtrykker din egen personlige individualitet.

At give det højeste af dig er at få det højeste til dig

Det andet aspekt er, at giver du det højeste af dig indebærer det altid at du modtager det højeste til dig. Disse to strømme hænger faktisk uløseligt sammen med hinanden.

Når du lader dit unikke lys skinne ved at åbne dit hjerte og give fra dit hjerte, oplever du en dyb tilfredsstillelse og fuldendelse. Ved at lade dit lys skinne uden forbehold giver du dig selv lov til at være dig selv fuldt og helt. Du føler det er rigtigt, naturligt og ærligt at gøre sådan. Når du giver dig selv så åbent og frit, modtager du samtidig noget meget specielt. Den største gave du modtager, er at du kommer Hjem. I samme øjeblik som du virkelig bliver dig selv, vil du forenes naturligt med den større helhed, med Gud. Du vil både finde hjem i dig selv og i universet på samme tid. Der bliver ikke fældet nogen domme, hverken over dig eller over nogen andre. Der vil ikke forekomme flere domme der skaber adskillelse. For du er Enhed.

Ved at turde være tro mod dig selv og udtrykke dit højeste selv i den ydre verden, vil du tiltrække gode ting i dit liv. De nødvendige materielle ting og de rigtige mennesker for dig vil dukke op automatisk. Universet vil støtte dig og give dig næring. Det vil give dig de rette omstændigheder til at manifestere din sjæls energi. På denne måde bliver det givende flow besvaret af et modtagende flow, der opfylder og beriger dig på alle områder af livet. På det dybeste niveau, har du givet dig selv alt dette ved at have modet til at lade dit eget lys skinne. Hvis du siger ja til livet uden nogen forbehold, vil livet sige helhjertet ja til dig,.

Hele skabelsen, hvori vi alle har en rolle at spille, er som et enormt puslespil hvor hver af os repræsenterer en brik. Puslespillet er ikke komplet uden dig. I det øjeblik den "puslespilsbrik" som du udgør bliver sat det rigtige sted, bidrager du med noget til det samlede puslespil, som ingen andre er i stand til at bidrage med. Og i samme øjeblik vil du også selv modtage noget meget dyrebart: du vil være kommet Hjem. Du vil føle at du er i harmoni med den større helhed, at livet støtter dig, og at du er i sikkerhed. Du ved du udgør et væsentligt bidrag og du vil føle dig modtaget af Altet med glæde og påskønnelse. At give det højeste af dig selv og at tillade dig selv at modtage alt hvad du behøver for at kunne blomstre og stråle. er at sige ja til dig selv på en gennemgribende måde,

At give det højeste af dig selv betyder rent faktisk at du ikke længere er adskilt fra Altet. På sådan et tidspunkt er du ikke et ego og ikke et særskilt individ. Spørgsmålet om "hvordan man afbalancerer de to strømme af at give og modtage" vil helt opløses i denne tilstand. Balancen er der sørget for automatisk; det sker naturligt. Når du udtrykker dig fra den ærligste del af dig og lader dit lys stråle, vil du selv være lyset og således vil du selv modtage lyset på samme tid. Dette er den oplevelse af enhed med altet som i alle længes efter.

Nu vil du måske spørge dig selv: hvordan gør jeg dette? Hvordan kan jeg blive afstemt med det højeste af mig selv, min unikke gave, min sande lys? Dette bringer mig frem til det tredje aspekt som jeg gerne vil tale om, med hensyn til at give det højeste af sig selv.

Du giver det højeste af dig selv, hvis du er i stand til at forbinde dig med det laveste af dig selv

Du giver det højeste af dig, hvis du er åben og villig til at forbinde dig med det laveste af dig. Ved det laveste mener jeg frygt, tvivl og depression, kort sagt det mørke der er i din sjæl som følge af uforløste smertefulde oplevelser.

Dit højeste selv skal stråle i det øjeblik du velkommer den mørkeste del af dig. Når du inviterer det laveste af dig ind i din bevidsthed, lader du lyset fra din opmærksomhed skinne på de dele af din sjæl der har følt sig afvist og undertrykt, uden at du fordømmer det. Det er den del af dig der er blevet vred, trist, bitter og ensom på grund af smertefulde oplevelser. Du bedes om at have medfølelse med denne del af dig, der lever i mørket og som søger efter løsninger i mørket der ofte ender med at trække dig endnu længere væk fra lyset.

I mørket udvikler du overlevelses mekanismer, der afholder dig fra at mærke hvad der virkelig foregår inden i dig: din frygt, fortvivlelse, depression og ensomhed. Du vender dig væk fra det. Og faktisk er det noget du ofte lærer at gøre af dine omgivelser. "Vend dig bort fra dine negative emotioner. Vær positiv. Gør dit bedste. Vær nyttig. "Denne form for advarsler og påkaldelser skaber frygt indeni dig, frygt for dit eget mørke, og de fremmedgør dig overfor dine dybeste følelser.

I har alle en dyb længsel efter lyset, efter den frihed der ligger i at overgive sig til den du virkelig er. Indse venligst, at du antænder det største lys inden i, hvis du er villig til at række ud til de mørkeste og mest oversete dele af dig.

Nu i dette øjeblik inviterer jeg dig til at gøre dette. Tag venligst et kig og se om der er en negativ emotion eller tanke inden i dig, der hele tiden dukker op og har brug for din opmærksomhed. Indse venligst først, at disse mørke tanker og emotioner er en del af det at være menneske. Forestil dig, at dette mørke område inden i dig er et barn der er blevet forsømt. Du vil eventuelt finde ham eller hende bortgemt i et hjørne. Er det en dreng eller en pige?

Tag et kig og se efter om du kan finde ham eller hende, og se om du kan skabe kontakt med barnet. Start med øjenkontakt og stræk derefter hånden forsigtigt frem. Kig kærligt på barnet og se hvor hårdt han eller hun har kæmpet for at overleve. Dette barn er fyldt med glæde og passion for livet. Men han eller hun har måttet udholde så meget, at livskraften der kommer fra glæden og lidenskaben er blevet forvrænget. Barnets oprindelige energi er blevet fanget i alle mulige former for maskeringer og overlevelsesmekanismer, det er sket som følge af at dets livskraft begyndte at modarbejde sig selv. Men nu har barnet lov til at være den som han eller hun virkelig er. Ræk venligst din hånd ud og lad dit lys skinne. Byd barnet velkommen med dine øjne.

Lad barnet komme til dig i hans/hendes eget tempo. Vent tålmodigt, hold ham/hende i dine arme og tryk ham/hende mod dit hjerte. Barnet har brug for at blive set og beroliget af dig, for at kunne slappe af og komme sig igen. Vær opmærksom på hvordan du udstråler varme, kærlighed og forståelse, når du er i kontakt med dette hjælpeløse og forpinte barn. Inviter dine mørkeste dele ind, byd dem velkommen og bring dem hjem, bring dem ud til den lyseste del af dig. Du forstår hvordan dette barn har det. Denne forståelse helbreder. Barnet i mørket repræsenterer den del af dig der har gennemlevet en masse lidelser, uden at kunne forstå hvorfor. Ved at omgive denne lidelse med forståelse og medfølelse, lader du dit lys skinne på områder der plejede at være kilden til negative emotioner og tanker. I det øjeblik du omfavner det forpinte barn inden i dig, bliver du til en menneskelig engel. Du skaber lys i mørket, hvilket er præcis det som menneskeheden har behov for lige nu.

Menneskeheden har ikke brug for helgener og guruer der underviser fra en prædikestol eller en pedestal, de har brug for reelle mennesker af kød og blod, der selv har oplevet lyset og mørket på, og i, egen krop, og som er i stand til at favne begge dele uden at fælde nogen dom over det. Du bliver til en menneskelig engel i samme øjeblik du vover at stå ansigt til ansigt med dit eget mørke og acceptere det. Dette vil gøre dit lys rent og kraftfuldt. Livet vil støtte dig. Du vil drages mod muligheder og steder hvor du kan afsløre dit højeste selv på en nem og naturlig måde. Du behøver ikke at gøre noget arbejde for det. Du behøver ikke at foregive at være en anden end den du er, da det er din egen unikke vibration og energi der inspirerer folk og gør dem glade. Det er dig! Du repræsenterer Guds kærlighed på din egen unikke måde, fordi du er villig og i stand til at møde dit eget mørke med forståelse og omfavne det. Mennesker oplever åbenhed, ømhed og inspiration i dit nærvær, ved den måde du lytter til dem. Uanset hvordan du udtrykker og tilvejebringer dit højeste selv på Jorden, vil det invitere folk til selv at stråle og tro på deres egen unikke styrke og evner. Når du giver det højeste af dig selv opmuntrer det andre mennesker til at gøre det samme.



© Pamela Kribbe


Dansk oversættelse:



Ingen kommentarer:

Send en kommentar