Jeshua Kanaliseringerne
Højere bevidsthed i en ny tid

Jesus, som her kalder sig ved sit Aramæiske navn “Jeshua ben Joseph” for at lægge afstand til kirkens udlægning af Jesus, bliver meget dygtigt kanaliseret af den Hollandskfødte Pamela Kribbe og derefter lagt ud på hjemmesiden www.jeshua.net. Det er allerede oversat til 20 sprog og her er det oversat til Dansk. Jeg har lagt de samme indlæg ud her på siden som i Holland, resten kan man læse i bøgerne. Vælg mellem mere end 100 indlæg i oversigten til højre. Du er velkommen til at kopiere/dele blot du tager linksene med i slutningen af hvert indlæg.

Ønsker du at få teksten læst op på Dansk kan du gøre det ved at installere denne fil: Text to Speech Voice Reader fra Google
Marker derefter den tekst du ønsker at få læst op og tryk Alt+R (læsehastigheden kan justeres) Forståeligt selvom de siger Jes-hú-a

Livsalkymi handler ikke om at forsage noget i sig selv: Tværtimod handler det om at forvandle alt i dig selv til guld.. Selv det sorteste sorte....

lysarbejder I

Jeshua kanaliseret af Pamela Kribbe 

Oversat af John Jørgensen


Lysarbejderens identitet

Lysarbejdere er sjæle der bærer på et stærkt indre ønske om at udbrede Lys - viden, frihed og selv-kærlighed - på jorden. De fornemmer det som deres mission. De er ofte tiltrukket af spiritualitet og forskellige former for terapeutisk arbejde.

På grund af deres dybtfølte mission føler lysarbejdere sig ofte anderledes end andre mennesker. Gennem oplevelser af forskellige former for forhindringer på deres vej, fremprovokerer livet dem til at finde deres egen unikke vej. Lysarbejdere er næsten altid enspændere der ikke passer ind i de faste samfundsmæssige strukturer.


En bemærkning om begrebet "lysarbejder"

Ordet "lysarbejder" kan fremkalde misforståelser da det udskiller én særlig gruppe af sjæle fra resten. Det kan måske opfattes som om at netop denne gruppe på en eller anden måde er overlegen i forhold til resten, altså dem der "ikke arbejder for lyset." Men hele denne tankegang er i modstrid med selve karakteren og hensigten med lysarbejde. Lad os kort anføre hvad der er galt med den.

For det første bygger fordringer om overlegenhed generelt på uoplysthed. De blokerer for din vækst mod en fri og kærlig bevidsthed. For det andet er lysarbejdere ikke "bedre" eller "højere" end nogen anden. De har blot en anden historie end dem der ikke hører med til denne gruppe. På grund af denne særlige historie, som vi vil komme ind på om lidt, har de visse psykologiske karaktertræk der udskiller dem som gruppe. For det tredje bliver enhver sjæl til en lysarbejder på et tidspunkt i sin udfoldelse, så etiketten "lysarbejder" er ikke forbeholdt et begrænset antal sjæle.

Grunden til vi bruger ordet "lysarbejder," til trods for eventuelle misforståelser, er fordi det bærer på visse associationer og vækker visse erindringer i dig, der hjælper dig til at huske. Der er også en praktisk fordel ved at bruge det, for termen bruges ofte i din nuværende spirituelle litteratur.


Lysarbejdernes historiske rødder

Lysarbejdere har evnen til at opnå spirituel åndelig opvågning hurtigere end andre mennesker. De bærer på indre frø til en hurtig åndelig opvågnen. Med hensyn til dette ser de ud til at være på en hurtigere vej end de fleste mennesker, hvis de vælger det. Igen er dette ikke fordi lysarbejdere på nogen måde er "bedre" eller "højere" sjæle end andre. De er dog ældre sjæle end de fleste der er inkarneret på jorden i denne tid. Denne ældre alder skal forstås som ældre af erfaring frem for ældre af tid.

Lysarbejdere har nået frem til en bestemt fase af spirituel oplysning, inden de inkarner på jorden og starter på deres mission. De vælger bevidst at blive forankret i "livets karmiske hjul" og opleve alle de former for forvirring og illusioner der er en følge af det.

De gør dette for fuldt ud at forstå "Jord oplevelsen." Dette vil nemlig gøre dem i stand til at opfylde deres mission. For kun ved selv at gå igennem alle faser af uvidenhed og illusion, vil de ende med at få de værktøjer der skal til for at de kan hjælpe andre med at opnå en tilstand af sand lykke og spirituel oplysning.

Hvorfor forfølger lysarbejdere den dybtfølte mission de har med at hjælpe menneskeheden, en mission hvor de løber risikoen for at miste sig selv i evigheder til tyngden og forvirringen der følger af livet på jorden? Dette er et spørgsmål vi vil beskæftige os mere detaljeret med om lidt. Nu vil vi blot sige at det har noget at gøre med en galaktisk form for karma de har. Lysarbejderene befandt sig på tærsklen til menneskehedens fødsel på jorden. De deltog i skabelsen af ​​mennesket. De var medskabere af menneskeheden. I skabelses processen foretog de valg og handlede på måder som de kom til at fortryde dybt bagefter. Nu er de her for at rette op på konsekvenserne af deres beslutninger dengang.

Før vi går ind i denne særlige historie vil vi nævne nogle få karakteregenskaber som generelt adskiller lysarbejder sjæle fra andre mennesker. Disse psykologiske træk hører ikke entydigt til lysarbejdere og ikke alle lysarbejdere vil genkende alle disse psykologiske træk som deres. Ved udarbejdelsen af ​​denne liste ønskede vi blot at give et omrids af lysarbejdernes psykologiske identitet. Med hensyn til sådanne egenskaber betyder ydre adfærd mindre end indre motivation eller følt hensigt. Hvad du føler indeni er vigtigere end hvad du viser udad til.


Psykologiske karakteregenskaber af lysarbejdere:

- Fra tidligt i deres liv føler de at de er anderledes. For det meste føler de sig isoleret fra andre og bliver ensomme og misforstået. De bliver ofte individualister der er nødt til at finde deres egne unikke veje i livet.


- De har problemer med at føle sig hjemme inden for de traditionelle jobs og/eller organisations strukturer. Lysarbejderes natur er anti-autoritær, hvilket betyder at de som noget naturligt modsætter sig beslutninger eller værdier der udelukkende er baseret på magt eller hierarki. Dette anti-autoritære træk er til stede selv hvis de virker generte og sky. Det hænger sammen med selve essensen af ​​deres mission her på jorden.


- Lysarbejdere føler sig kaldet til at hjælpe mennesker, som terapeut eller som vejleder. De kan være psykologer, healere, lærere, sygeplejersker, osv. Selv hvis deres profession ikke handler om at hjælpe mennesker på en direkte måde, er deres hensigt med at bidrage til menneskehedens højeste gode helt klart til stede.


- Deres syn på livet er farvet af en åndelig fornemmelse for hvordan alle ting er relateret med hinanden. Bevidst eller ubevidst bærer de på minder af ikke-jordiske sfærer af lys. De kan til tider føle hjemve efter disse sfærer og føle sig som en fremmed på jorden.


- De nærer en dyb respekt for liv, ofte manifesterer det sig som en forkærlighed for dyr og en bekymring for miljøet. Menneskelig ødelæggelse af ​​ dyre- og planteriget på jorden giver dem dybe følelser af tab og sorg.


- De er godhjertede, følsomme og empatiske. De kan have problemer med at håndtere aggressiv adfærd og de oplever​​ generelt vanskeligheder ved at stå op for sig selv. De kan være drømmende, godtroende eller meget idealistiske og de kan også mangle lidt jordforbindelse. De samler nemt negative følelser og stemninger op fra mennesker omkring dem, derfor er det vigtigt for dem at de regelmæssigt tilbringer tid alene. Dette gør dem i stand til at skelne mellem deres egne følelser og andres. De har brug for tid alene til at gå i dybden med sig selv og med Moder Jord.


- De har levet mange liv på jorden hvor de var dybt involveret i spiritualitet og/eller religion. De var talrigt til stede i de gamle religiøse ordener fra fortiden som munke, nonner, eremitter, clairvoyante, hekse, shamaner, præster, præstinder osv. Det var dem der byggede bro mellem det synlige og det usynlige, mellem den daglige tilknytning til livet på jorden og de ​​mystiske riger i efterlivet, med Guds riger, og riger med ånder af godt og ondt. For at udfylde denne rolle blev de ofte afvist og forfulgt. Mange af jer blev dømt til bålet for de gaver i besad. De traumer disse forfølgelser gav efterlod sig dybe spor i din sjæls hukommelse. Dette kan i nutiden manifestere sig som en frygt for at have fuld jordforbindelse, dvs. en frygt for at være virkelig tilstede, fordi din underbevidsthed stadig husker hvordan du brutalt blev overfaldet for at være den du var.


Blive fortabt: Lysarbejderens faldgrube

Lysarbejdere kan opfanges af de samme niveauer af uvidenhed og illusion som alle andre. Selv om de starter fra et andet udgangspunkt, kan deres evne til at opnå spirituel oplysning, ved at bryde igennem frygt og illusion, blokeres af mange faktorer. (Med spirituel oplysning mener vi at være i en tilstand hvor du indser, at du essentielt er af Lyset og til enhver tid er i stand til at vælge lyset).

En af de faktorer der blokerer vejen til spirituel oplysning for lysarbejdere er det faktum at de bærer på en tung karmisk byrde, som kan føre dem på afveje i temmelig lang tid. Som vi sagde før er denne karmiske byrde relateret til beslutninger de engang tog med hensyn til menneskeheden i dens spæde faser. Disse beslutninger var meget respektløse overfor livet (vi vil tale om dette senere i kapitlet). Alle nulevende lysarbejdere ønsker at rette op på nogle af deres tidligere fejltagelser, at genoprette og værne om det der blev ødelagt på grund af disse fejl.

Når lysarbejderne har arbejdet sig vej igennem den karmiske byrde, hvilket betyder at de afgiver deres behov for magt på enhver måde, vil de indse at de i bund og grund er væsener af lys. Dette vil sætte dem i stand til at hjælpe andre, så de også kan finde deres eget sande jeg. Men først må de gå igennem denne proces selv. Denne nødvendighed kræver stor beslutsomhed og udholdenhed af dem på det indre plan. Samfundet påtvinger dem ofte værdier og normer som går imod deres egne naturlige impulser, dette får mange lysarbejdere til at køre af sporet, de ender derfor ofte op i tilstande med dårlig selvtillid, selvfornægtelse og endda depressioner og håbløshed. Dette er fordi de ikke evner at passe sig ind i den etablerede samfundsorden og derfor konkluderer de at der må være noget helt galt med dem.

Hvad lysarbejdere må gøre i sådan en situation er at holde op med at søge efter anerkendelse udefra - fra forældre, venner eller samfundet. På et vist tidspunkt vil du som læser dette, være nødt til at tage dette skelsættende skridt mod sand selvbemyndigelse, hvilket betyder at du virkelig tror på dig selv og at du virkelig ærer og handler ud fra dine naturlige tilbøjeligheder og din indre visdom.

Vi inviterer dig til at gøre dette og vi vil love dig at vi vil være med dig i hvert skridt på vejen - på samme måde som du også vil være der for andre på deres vej, i en ikke alt for fjern fremtid


© Pamela Kribbe

Dansk oversættelse:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar