Jeshua Kanaliseringerne
Højere bevidsthed i en ny tid

Jesus, som her kalder sig ved sit Aramæiske navn “Jeshua ben Joseph” for at lægge afstand til kirkens udlægning af Jesus, bliver meget dygtigt kanaliseret af den Hollandskfødte Pamela Kribbe og derefter lagt ud på hjemmesiden www.jeshua.net. Det er allerede oversat til 20 sprog og her er det oversat til Dansk. Jeg har lagt de samme indlæg ud her på siden som i Holland, resten kan man læse i bøgerne. Vælg mellem mere end 100 indlæg i oversigten til højre. Du er velkommen til at kopiere/dele blot du tager linksene med i slutningen af hvert indlæg.

Ønsker du at få teksten læst op på Dansk kan du gøre det ved at installere denne fil: Text to Speech Voice Reader fra Google
Marker derefter den tekst du ønsker at få læst op og tryk Alt+R (læsehastigheden kan justeres) Forståeligt selvom de siger Jes-hú-a

Livsalkymi handler ikke om at forsage noget i sig selv: Tværtimod handler det om at forvandle alt i dig selv til guld.. Selv det sorteste sorte....

Fra hypersensitiv til højsensitiv


Af Gerrit Gielen

Pamela Kribbes mand


Oversat af John Jørgensen



Denne artikel af Gerrit er baseret på hans personlige erfaringer med høj sensitivitet og på hans omfattende arbejde med meget sensitive mennesker som åndelig vejleder og regressions terapeut.


Mange mennesker er hypersensitive. De kan ikke klare støjen, aggressionen og det forhastede tempo i det moderne samfund. Ofte har de problemer med søvnløshed og psykosomatiske lidelser. Hvad andre mennesker tager for givet, for eksempel at gå til en familiefest, er en kæmpe udfordring for dem. Blot at gøre det som andre mennesker regner for normalt, virker ofte som en katastrofe for dem.


Som børn bliver de ofte ikke værdsat og de bliver tit misforstået fordi det er svært for dem at hævde sig og fordi de let drømmer sig væk. Skoletiden er hård. Og at opbygge en karriere og blive en succes efter samfundets normer virker ofte umuligt for dem. De klarer sig mere eller mindre igennem på kanten af samfundet. At deltage i almindelige aktiviteter opleves som udmattende og drænende for dem og på grund af alt dette, er deres syn på dem selv ikke ret positivt; de føler sig ofte usikre og ringere end andre. Deres tanker er dystre og kan gentage sig i det uendelige.


Selvfølgelig er dette billede noget firkantet. Alligevel vil mange mennesker (delvist) kunne genkende sig selv i det. Lad os nu fokusere på nogle af de positive personlighedstræk ved hypersensitive mennesker. De sætter pris på fred og ro og de længes efter at leve i harmoni med deres medmennesker. De er sensitive over for skønhed, især naturens skønhed. De er meget empatiske og åbne overfor det åndelige. De har en rig forestillingsevne. Og til deres egen overraskelse, bliver folk der har problemer, naturligt tiltrukket af dem og kommer for at få vejledning.


Hvad er problemet med disse mennesker? Svaret er at de ikke (bare) er hypersensitive, de er højsensitive. De er rent faktisk engle i forklædning.


Hvad er høj sensitivitet?


Ethvert levende væsen udstråler en bestemt vibration eller aura: blomster, solen, mennesker, dyr, planter og også menneskelige samfund som helhed. Du er højsensitiv når din vibration og din aura er mere forfinet og delikat end det menneskelige samfunds generelle vibrationsniveau.


Forestil dig en smuk, strålende engel stige ned fra himlen til en moderne storby, for at lade sig føde i en menneskekrop. Englen har svært ved at klare støjen, kaoset og griseriet i omverdenen. For hvor findes sindsroen og naturens skønhed? Hvor er blomsterne? Hvor er den dybe indre bevidsthed og følelsen af at være ét med kosmos? Englen føler sig knust og fremmedgjort. Verden omkring giver ingen næring eller anerkendelse af ham (M/K). Englen begynder at tro, at der er noget galt med ham og han bliver trist og deprimeret. Da han ikke føler sig hjemme her, trækker han sig tilbage og begynder så småt at længes efter en anden virkelighed. Folk omkring ham opfatter ham som en dagdrømmer der ikke ønsker at se livets kendsgerninger i øjnene. Englen lys mindskes, og hvor han i starten var højsensitiv, er han nu blevet hypersensitiv.


Du spekulerer måske på, hvorfor denne engel inkarnerede på Jorden.


Der er mange engle der inkarnerer på Jorden, og hver engel har sit eget motiv til at være her. Der findes dog ét generelt motiv: nemlig at hjælpe Jorden. Gennem alle disse engles tilstedeværelse, får det menneskelige samfund som helhed, et lysere samfund og en højere sensitivitet. Englenes tilstedeværelse hæver Jordens vibrationer. Dette sker især når deres selvtillid er genoprettet og englene husker hvem de er. For så vil deres lys virkelig begynde at skinne.


Forestil dig nu at du er sådan en engel.


Hvad kan du gøre for at vinde din udstråling tilbage og omdanne din hypersensitivitet til højsensitivitet?


Trin 1 - Indse, at du er en engel


Erkend at du er en engel og vær ikke bange for at vise det. Tro på dit eget indre lys og dine kreative evner, og overvind din frygt for at vise hvem du er. Dette er det første skridt.


Hvordan gør du dette? Det er vigtigt at skabe en forbindelse til det åndelige. Se verden fra et åndeligt perspektiv, husk den tidløse sfære af kærlighed og skønhed som du kommer fra og som du hører hjemme i. Du har altid været i forbindelse med denne subtile, æteriske virkelighed. Tag nu endnu et stort skridt og virkelig tro på at det eksisterer. I det øjeblik du forbinder dig med det får du også kontakt med din egen indre kerne, og derved begynder du at indse hvem du i virkeligheden er. Så vil du huske at din bevidsthed er evig, og at den er en storslået kilde til lys og skabelse.


I det øjeblik du føler du er en del af denne anden verden, dit sande hjem, bliver den fordømmelse som det menneskelige samfund tilskriver dig, en meget mindre byrde for dig. Du indser at dit ophold her på Jorden kun er midlertidigt og at dette hektiske og kaotiske samfund vil forsvinde en dag og give plads til et mere fredeligt, harmonisk og lykkeligt samfund. Hvad dette nuværende samfund tænker om dig og forventer af dig er ikke så vigtigt længere. Det er mere vigtigt hvad du er her for at gøre og hvordan du kommer til at manifestere dit lys i denne verden.


Ved at mærke din sande oprindelse optænder du dit eget lys. Lys er kreativt og forvandlende. Du vil bemærke at dine omgivelser vil begynde at reagere anderledes på dig. Livet vil flyde lettere og folk vil tage dig mere alvorligt. Du har taget et vigtigt første skridt i overgangen fra hypersensitivitet til højsensivitet.


Trin 2 - Bliv bevidst om din mandlige energi


Du er kun i stand til virkelig at give dit lys til andre, hvis du også er i stand til, at lade være med at give det. Hvis du ikke kan sige "nej" til folk, har dit "ja" ingen betydning. At lære at sætte grænser og stå op for dig selv er afgørende. Hvis du ikke gør det, vil din energi flyde ned i et bundløst hul og du vil føle dig permanent svag og drænet.


For at forhindre dette er du nødt til at komme i kontakt med din mandlige energi. Mange mennesker der interesserer sig for det åndelige, har en negativ opfattelse af den mandlige energi. Den opfattes som forbundet med vold, undertrykkelse og aggression og den anses ikke for at være åndelig. Et resultat af denne negative holdning overfor den mandlige energi, er at mange åndeligt interesserede og hypersensitive mennesker føler sig kraftløse og ude af stand til at hævde sig.


Løsningen er at forstå, at der ikke er noget galt med den mandlige energi i sig selv; Det er ubalancen mellem det mandlige og det kvindelige der forårsager problemet. Ved at betragte den mandlige energi som værende ringere, svækker mange mennesker deres egen styrke. Dette sker navnlig for sensitive kvinder. Når du gennemlever en proces med åndelig vækst, er det af afgørende betydning du forbinder dig med din mandlige energi.


Så snart du har taget trin 1 og bliver mere bevidst om hvem du virkelig er, vil du udskille dig selv energimæssigt fra dine omgivelser. Dit lys vil blive bemærket. Dette vil tiltrække de såkaldte energi-sugere. Dette er personer eller lignende, som for eksempel den organisation du arbejder for, der vil ernære sig selv med din energi. De tager af din energi uden at give dig noget tilbage. Hvis du ikke er i stand til at beskytte dig selv i sådanne omgivelser vil du gå i stå.


På sådan et tidspunkt har du brug for din mandlige styrke. Omfavn den mandlige del af dig, din indre mand og stol på ham. Lad ham tage form som et sværd i din hånd, et sværd der cutter bindingerne mellem dig og alt det der berøver dig for din energi.


Når man vil gøre kyndig brug af sin mandlige energi vil en typisk faldgrube være begrebet lighed. "Vi er alle lige, derfor bør jeg ikke skelne mellem mig selv og andre, jeg bør dele hvad jeg har med dem." Tanken om lighed er rigtig til en vis grad. På sjælens niveau er vi lige. Men på det manifesterede niveau er vi ikke. Nogle mennesker er bedre i stand til at lade deres indre lys skinne igennem end andre. Hvis vi ikke anerkender dette, giver vi frit løb for energi-sugerne. Mennesker der udstråler meget lys og har meget at give, bør beskytte sig selv. Vær opmærksom på hvem eller hvad du giver din energi til. Det er ikke alle der er klar til at modtage det du har at tilbyde. Lad ikke dine mest dyrebare gaver ødelægge af mennesker eller organisationer, der ikke passer til din vibration. Brug din mandlige energi til dette formål.


Trin 3 - Indse at Moder jord er din ven


Mange hypersensitive mennesker føler modstand mod at leve på Jorden. Denne modstand skyldes til dels det faktum, at de ikke føler sig hjemme i det moderne vestlige samfund. Energien i samfundet svarer ikke til deres egen og de føler sig fremmedgjorte af den. De ønsker at komme væk; ubevidst husker de deres åndelige arv og de længes efter at være "hjemme" igen. De ønsker at vende tilbage til de himmelske rigers fred og harmoni, som står i skarp kontrast til den støj, frygt, aggression og anonymitet der er fremherskende i nutidens menneskelige samfund.


Ud over denne grund til at føle modstand mod at leve på Jorden, har sensitive mennesker også intuitive fornemmelser for ting der skete i deres tidligere liv på Jorden. Ofte bærer de på minder om krig, forfølgelse og andre former for aggression. De husker de blev voldsomt afvist fordi de prøvede at være gode og gøre godt på Jorden.


For at overvinde din modstand mod at være her, er det vigtigt du skelner mellem den energi der stammer fra det menneskelige samfund og Jordens egen energi. For at gøre dette kan du finde dig et smukt sted i naturen. Gå der hen på en hverdag når det er roligt. Mærk den energi der er der, roen og freden. Åbn dit hjerte til dette sted i naturen og mærk alle de energier der er til stede der. Bortset fra dig findes der naturånder såsom alfer og feer, der arbejder tæt sammen med Jorden. Mærk nu Jorden selv. Dette er Jorden du kom herned for, Jorden der rækker ud til dig og som ønsker at støtte dig. Åbn dit hjerte til hendes energi og kærlighed.


Ved at indgå i denne forbindelse med Jorden er du i stand til virkelig at finde dit eget sted, hvor du kan lade dit lys skinne i denne verden. Du er i stand til at ændre verden og gøre den smukkere. Der findes et sted for dig på jorden hvor du føler dig hjemme. Dette sted vil blive et fyrtårn af lys der forvandler verden omkring dig.


Hypersensitive mennesker skjuler sig for verden. Højsensitive mennesker udstråler deres lys ind i den.


Trin 4 - Brug din kvindelige energi til at blive endnu mere sensitiv


Din kvindelige energi kan udgøre forskellen mellem at frygte nogen og elske nogen. Den giver dig mulighed for at kigge ind bag den maske som folk har på og se deres sårbarhed. I vore hjerter er vi alle gode. Gud er i alles hjerter. Du kan bruge din kvindelige energi til at blive endnu mere sensitiv og bruge din empati til virkelig at forstå, hvordan det er at befinde sig i en anden persons sko. Forstår du en anden person indefra, kan det hjælpe dig med at sætte deres sårende bemærkninger og krænkende adfærd i perspektiv. Det kan hjælpe dig med at give slip på det.


Dette bliver muligt når den indre mandlige energi er stærk nok til at beskytte din kvindelige side. Når vi bliver såret over hvad en anden person siger til os, er vi ofte ikke såret over ordene selv, men over vores egen hypersensitive fortolkning af disse ord. Ofte er folk ikke ud på at ramme os, i stedet kan det være fordi de buser ud med noget der ikke er rettet mod dig personligt. Din mandlige energi kan hjælpe dig med ikke at tage tingene personligt. Din kvindelige energi hjælper dig med at føle hvad der virkelig foregår i den anden person. Ved hjælp af den kvindelige gave sensitivitet, kan vi nu se en masse lys omkring os i denne mørke verden. Ved at blive endnu mere sensitive, tager vi et skridt hen imod vore medmenneskers hjerter, som ofte er varmere og lysere end vi troede. Ved at lægge mærke til lyset i en andens hjerte, vil dette lys brænde stærkere.


At blive endnu mere sensitiv virker i to retninger: ikke alene får du en dybere fornemmelse af hvem den anden person er, de kommer også til at kende dig bedre. De mærker noget varmt, sensitivt og smukt inde i dig, som de ikke havde bemærket før; ved at du anerkender den anden person, anerkender de også dig. Således vil du begynde at kunne føle dig hjemme på Jorden


At være en engel er at være afbalanceret


Ethvert menneske giver og modtager. For at forblive åndeligt og fysisk sunde må vi være i balance med vore omgivelser. Strømmen af at give og strømmen af at modtage skal afbalanceres. I det øjeblik vi tager skridtet fra hypersensitiv til højsensitiv, vil vi udstråle mere af vores lys og blive til den engel vi er. Da vil strømmen af at give stige, for så vil vi udstråle et skabende og smukt lys som vi deler med vores omgivelser, ofte uden vi lægger mærke til det. Den energi vi sender ud i verden ønsker at komme tilbage til os igen, i form af (fysisk) overflod.


Dette forårsager problemer hos mange sensitive. Hypersensitive mennesker mener ofte ikke at deres liv kan blive smukt, rigt og fuld af overflod. De føler det ikke ville være rigtigt, at de ikke er det værd, derved blokerer de for den modtagende strøm der ønsker at vende tilbage til dem. Religiøse traditioner støtter den tankegang der lærer dig at det er bedre at give end at modtage eller at det er syndigt at nyde sig selv. Frygt og tvivl blokerer for den naturlige overflod der ønsker at komme ind i dit liv.


Vær opmærksom på dette. Undersøg dig selv om du virkelig er åben for det universet ønsker at give dig, al den kærlighed der venter på dig. Så længe du ikke siger "ja" til det universet vil give dig, så længe har du heller ikke sagt rigtig "ja" til dig selv. Sig et højt og kærlig ja til dig selv, til alt hvad der er i dig. Derved vil det blive naturligt for dig at acceptere den modtagende strøm i dit liv.



© Pamela Kribbe


Dansk oversættelse:










Ingen kommentarer:

Send en kommentar