Jeshua Kanaliseringerne
Højere bevidsthed i en ny tid

Jesus, som her kalder sig ved sit Aramæiske navn “Jeshua ben Joseph” for at lægge afstand til kirkens udlægning af Jesus, bliver meget dygtigt kanaliseret af den Hollandskfødte Pamela Kribbe og derefter lagt ud på hjemmesiden www.jeshua.net. Det er allerede oversat til 20 sprog og her er det oversat til Dansk. Jeg har lagt de samme indlæg ud her på siden som i Holland, resten kan man læse i bøgerne. Vælg mellem mere end 100 indlæg i oversigten til højre. Du er velkommen til at kopiere/dele blot du tager linksene med i slutningen af hvert indlæg.

Ønsker du at få teksten læst op på Dansk kan du gøre det ved at installere denne fil: Text to Speech Voice Reader fra Google
Marker derefter den tekst du ønsker at få læst op og tryk Alt+R (læsehastigheden kan justeres) Forståeligt selvom de siger Jes-hú-a

Livsalkymi handler ikke om at forsage noget i sig selv: Tværtimod handler det om at forvandle alt i dig selv til guld.. Selv det sorteste sorte....

Den Spæde Sjæl


NB! Se eller download gratis den færdigredigerede PDF-bog om Sjælens alderstrin, Efterlivet og Spirituel oplysthed på linket herunder. Den indeholder også materiale der ikke er udkommet her på hjemmesiden: 

---

Sød ikke? 
(Han kunne i princippet have enhver sjælsalder.)

Af PHILLIP WITTMEYER

Oversat af John Jørgensen

Meget af det der kan siges om spæde sjæle er det samme som kan siges om spædbørn og børn. Sjælens spæde alder er som det første årti af en persons liv. Ligesom børn der lærer at gå og tale, så lærer spæde sjæle de grundlæggende færdigheder i at begå sig i verden. Børn er nye i verden i en fysisk forstand. Spæde sjæle er nye i verden i en psykologisk forstand, og derfor ved de ikke meget om hvad der foregår. De spæde sjæles overfladiskhed kommer til syne i den manglende dybde af blikket i deres øjne. Spæde sjæle kan lide at være i selskab med børn - for de minder meget om hinanden i temperament og opfattelsesevne. Deres behov og fremfærd er både meget enkel og elementær.

Ligesom børn, har spæde sjæle svært ved at forstå mange ting og de har ofte behov for vejledning. Ligesom når et lille barn lærer at gå, så har spæde sjæle også behov for støtte fra en ældre person når de lærer at begå sig. Børn kan vælte ting når de forsøger at navigere i miljøet. De forstår ikke de tings værdi som de støder på og derfor kan de ødelægge dem. De kommer ofte selv til skade med deres klodsethed og uvidenhed. Sådan er det også med deres forsøg på at klare sig i en kompleks verden. Men almindelige børn vokser efterhånden op og lærer normalt at håndtere sådanne situationer i livet, det gør spæde sjæle ikke: de er umodne hele deres liv. En løsning på deres mangel for forståelse, er at de får en livssituation hvor en person med en ældre sjæl kan tage sig af dem og fortælle dem hvad de skal gøre, næsten på samme måde som når et barn skal passes af en voksen.

Ligesom børn, begår spæde sjæle sig ikke godt socialt. I de værste tilfælde kan de være klodsede og mangle social forståelse. De kan have en mangelfuld "smag" og "klasse", og de mangler ofte sans for mode og manerer, på samme måde som små børn der simpelthen ikke kender til disse ting endnu. Men under de bedste omstændigheder er de uskyldige og nemme, akkurat som børn.

Spæde sjæle befinder sig i den ene yderlighed af modnings intervallet - i den nedre ende af skalaen. Spæde sjæle udgør kun omkring en procent af befolkningen. Som følge heraf bliver de generelt anset som usædvanlige og mærkelige. De er fremmede i denne verden og de synes selv at verden er fremmedartet. De passer ikke ind i det fremherskende samfund, som på nuværende tidspunkt i historien hovedsagelig består af unge og modne sjæle. Af denne grund bliver spæde sjæle normalt undgået af ældre sjæle. Ældre sjæle kan som børn finde på at gøre grin med dem og håne dem, og som voksne undgår de dem og nedværdiger dem. Alle ser ned på dem. Alle, også selv om de endnu ikke selv forstår hvad psykologisk modenhed er og udtrykker ønske om at "vokse op", og "holde op med at være fjollede", "holde op med at være dumme" og "holde op med at være barnlige".

Hvis de overhovedet har et verdenssyn, så kan det siges at spæde sjæle har et forsimplet perspektiv der er baseret på en overfladisk forståelse af livet. De er sjældent interesseret i at få et større overblik over tilværelsen, i stedet er de lukket inde i deres egen lille verden af begivenheder, for de har svært ved at kapere mere end dette. En spæd sjæl er helt på bar bund, når det drejer sig om at håndtere vores komplekse samfund. De ældre sjæle (de unge og modne), som dominerer begivenhederne på Jorden, er optaget af spørgsmål og opfattelser, som ligger helt uden for de spæde sjæles evne at rumme. Og når du ikke rigtig forstår hvad der foregår, hvorfor så involvere sig i det? Så de bliver sjældent involveret i, eller viser nogen særlig interesse for, de større og mere komplekse sider af samfundet, såsom politik, religion, humanitære bevægelser, underholdningsbranchen, kunst og videnskab. De dykker ned i de begrænsede, elementære og enkle ting i livet - hjem og familie, et rutine job eller småjobs for andre. De forsøger sjældent at få en livstidsstilling, men foretrækker at gå fra det ene basale job til det andet. De har en tendens til at leve i nuet.

Spæde sjæle har ikke megen indre viden. Med dette mener jeg, at de ikke har ret megen erfaringsmæssig baggrund gemt i deres underbevidste hukommelse. Så spæde sjæle tror simpelthen på det de får at vide: de absorberer en masse oplysninger, på samme måde som små børn der akkumulere en enorm mængde grundlæggende oplysninger, mens de stadig har let ved tage ved lære af deres forældre og af samfundet - men spæde sjæle gør det uden forbehold, for de har ikke erfaring nok til at vide andet. Deres koncepter er ikke velfunderede. Sommetider hægter spæde sjæle sig på temmelig "skøre" idéer, på grund af deres forsimplede verdenssyn og manglende erfaring. Det er utroligt hvad folk kan tro på, når de ikke har megen viden som grundlag at bygge deres erfaring på. De er godtroende, fordi deres personlighed ikke er udviklet nok til at gennemskue et dumt forslag eller ide. De er nemme at narre, og nogle ældre sjæle, som ikke selv er særlig moralsk avancerede, kan lide at snyde dem, og gøre nar af deres primitive opfattelser.

Det bør dog ikke forstås sådan at spæde sjæle er intellektuelt handicappede. Flere af de spæde sjæle som jeg kender personligt, har gået igennem college. Den ene blev ingeniør og partner i et ingeniørfirma. To er arkitekter, og en er assurandør. En anden var praktikant i et ministerium. Intelligens er en faktor der er helt uafhængig af sjælens alder. Der findes intelligente og uintelligente mennesker i alle aldre. Alle de førnævnte spæde sjæle har absorberet samfundets kultur og viden ganske godt. "Hardwaren" i deres hjerner fungerer fint. Det der adskiller dem psykisk fra andre, er at deres opfattelse af tingene er overfladisk og forenklet. De er svage på erfarenhed og sund fornuft. Dette forveksles ofte med manglende intelligens, men disse to mangler bør ikke forveksles. På grund af deres enkelhed, vinder spæde sjæle sjældent berygtelse eller berømmelse i vor verden, uanset hvor intelligente kan de være. Ældre sjæle anerkender ikke, at spæde sjæle har noget der er værd at bidrage med. Michael omtalte ingen berømte spæde sjæle udover "Ethelred den Rådvilde" af England, og selv har jeg ikke stødt på nogen i min kortlægning af bemærkelsesværdige personer.

Spæde sjæle forbliver ved det velkendte. De holder sig til det de har gjort før. De kan ikke lide forandringer. De føler sig mest komfortable i afgrænsede rutiner, og de vover sig ikke bort fra de vante stier, fordi det ville være for angstprovokerende for dem. Ukendte oplevelser forvirrer dem, så de undgår at afprøve nye veje. Uanset hvilken interesse de kan udvise for noget, vil den normalt være flygtig, overfladisk, kortvarig og periferisk. De mangler koncentrationsevnen til at dykke dybt ned i et emne og undersøge det til bunds.

Der er intet galt i at være et barn, selvfølgelig ikke, og ovenstående beskrivelse skal ikke opfattes som en fordømmelse eller domsfældelse over spæde sjæle. De mangler bare lidt færdigheder, ligesom børn. Når de er velfungerende, har spæde sjæle en barnlig uskyld og naivitet over sig som kan være charmerende (de fleste mennesker finder dog ikke denne barnlighed ligeså charmerende hos dem som voksne, som de gør mens de er børn). Det bedste ved dem er, at de som regel er ægte, som børn også er. De har normalt ikke erfaring nok til at foregive at være en anden end den de er. Deres erfaring er for lille til at de kan reagere uden for deres egen natur. De kan ikke forestille sig ting de ikke har oplevet personligt.

Spæde sjæle er endnu ikke en del af samfundsnormen. De er endnu ikke oplært i kulturen, ligesom babyer heller ikke er. Spæde sjæle er mere oprindelige i deres natur, så de udviser mere "dyrisk" adfærd end voksne gør. Små børn bliver socialiseret igennem hele deres opvækst - som ofte betyder at de bliver undervist i at foregive at være på den ene eller anden måde, for at komme overens med andre, selv om de ikke mener det inderst inde. Dette kan spæde sjæle ikke finde ud af, især ikke på de tidlige stadier, de befinder sig på et niveau hvor de endnu ikke er så socialiserede at de kan opføre sig civiliseret. De har endnu ikke lært at være falske. Det betyder også at de er taktløse. I de senere niveauer, *) af den spæde sjælsalder, kan de lære en vis form for civiliseret optræden, men det er stadig ikke deres rigtige natur. Unge og ældre sjæle, opfører sig mere civiliseret ifølge deres natur.

*) De har delt hver sjælsalder op i 7 niveauer, hvor hvert niveau normalt kræver 1 til 4 inkarnationer at gennemleve alle aspekterne af til sjælens egen tilfredshed, ofte mere hvis det er vanskelige aspekter som jalousi eller frygt der skal klares.

En grund til dette er, at den spæde sjæls alder har noget definitivt over sig. Den spæde sjæls livsopfattelse og adfærd følger typisk devisen: "Gør det ikke". Summen af alle deres karaktertræk er begrænsende. De kan lide sensuel stimulering og nydelse og de gør det de bliver sat til at gøre, men de er også en del af samfundets frafaldne originaler.

Et passende motto for en spæd sjæl er, "Lad os ikke gøre det". De ved ikke hvordan de kan konfrontere verden effektivt. Selv hvis de har et arbejde eller en karriere, forholder de sig normalt fordringsløse og uambitiøse. De har brug for noget der ikke kræver for meget af deres begrænsede kapacitet. De mere komplekse og raffinerede erhverv udføres af ældre sjæle. Spæde sjæle undgår ofte sådanne udfordringer fordi det afslører deres inkompetence. Normalt finder de sådanne karrierer mere skræmmende end spændende.

Spæde sjæle finder det ofte skræmmende at leve i det hele taget, da der sker så mange ting der ligger uden for deres fatteevne. Dette er dog ikke altid tilfældet: de besidder også en masse tåbelighed, og "tåber haster hvor engle frygter at træde". Hvis deres personlighed er omfattet af magtbegær, lidenskab eller aggression, kan de skabe sig selv en masse problemer når de fumler og tumler sig hovedkulds gennem livet.

Én ting ved sjæle der fødes som mennesker for første gang (første niveau spæd) er, at de for nylig er genererede ud fra den universelle kreative ånd *), de er på en gang både tættest på kilden til sandheden og har længst hjem til den igen. De befinder sig i afslutningen af guddommeligheden og begyndelsen af menneskestadiet. De fornemmer instinktivt kildens nærhed i form af tidsafstand, og alligevel lever de med dens fjernhed i form af manglende forståelse. Som sådan er de uspolerede af det fysiske plan. I henhold til teorien om reinkarnation skulle de være rene for "uafsluttet karma" - fra tidligere livstider **). De har ingen underbevidste forbindelser til andre livstider (som menneske). Der er en friskhed og originalitet omkring dem, ligesom det er tilfældet med børn der endnu er ubesmittede af smerten, ondskaben, traumerne, ansvaret og strengheden der findes i voksenlivet. Førstegangs fødte menneske sjæle har ingen samvittighed - de har kun programmeringen fra forældrene og samfundet til at vejlede dem. Førstefødte sjæle kender ikke nogen forskel på rigtigt og forkert når det drejer sig om social adfærd, så det lærer de fra bunden af. Ifølge teorien om reinkarnation, bliver deres tillærte viden til en del af underbevidstheden efterhånden som sjælen udvikler sin karakter - det bliver til en forståelse som overføres fra livstid til livstid. Ældre sjæle (modne og gamle), er i sagens natur socialiserede. De forstår intuitivt, at det er forkert at lyve, stjæle, snyde, og myrde. Dette har de lært sig gennem karma.

*) Skal nok forstås sådan at de for nylig har sluppet gruppesjælen fra de utallige før-menneskelige stadier de har været igennem inden de begyndte at inkarnere som mennesker... i henhold til andet stof fra den her kilde, samt fra Jeshua Kanaliseringerne. (oversætterens kommentar)

**) Dette skulle ikke være tilfældet for lysarbejdere og flere andre sjælegrupper...(se Lysarbejder I - III i Jeshua Kanaliseringerne)

Spæde sjæle opfatter sig selv som "mig" og andre som "ikke mig". De behandler andre mennesker som objekter, ikke som mennesker magen til sig selv. Derfor kan de ikke se noget galt i at lyve, stjæle, snyde og myrde, hvis det på overfladen ser ud til at være en fordel for dem selv. De kan have en mangel på spidsfindighed og følsomhed i etiske spørgsmål.

Spæde sjæle oplever seksualiteten som et simpelt dyrisk begær og det er drevet af instinktet, uden nogen komplikationer fra den højere mening der er til stede hos flere ældre sjæle. De mangler finesse, varietet, og subtilitet i deres elskov, ligesom med alt andet. De er klan-agtige omkring deres familier, da det at beskæftige sig med fremmede mennesker ofte er for stor en udfordring for dem at håndtere.

Med hensyn til religion, tror spæde sjæle typisk på alt hvad deres forældre fortæller dem: Ligesom med alt andet har de ikke kapacitet til at tro andet. De fortsætter med den religion der var tradition for i familien, (hvis der var nogen) uanset hvilken det var. De afviger sjældent fra forældrenes instruktion, selv når de bliver voksne. Spæde sjæle "programmeres" let af autoriteter eller livserfaringer. Desuden lader de sig let manipulere med af skruppelløse individer.

Spæde sjæle har typisk en meget smal vifte af reaktioner på livet. Hvis de bliver konfronteret med noget de ikke forstår (hvilket sker ret ofte), så udviser de normalt to former for reaktioner. Den ene er at de trækker sig tilbage: løber væk og gemmer sig i frygt og forvirring. Den anden er, at de kan finde på at reagere med et blindt brutalt angreb på modparten eller på den konfronterende situation. Begge disse situationer er normale primitive reaktionsmønstre for dem, som ikke er ulig den dyr har. Spæde sjæle udfordres af mange overlevelses spørgsmål i deres udvikling, og de fleste spæde sjæle på planeten er medlemmer af urfolks-stammer, hvor disse spørgsmål opstår til daglig.



Spæde sjæle har en meget forenklet fortolkning af livet. Hvis de er intelligente og vidende (i en pædagogisk forstand), tror de selv, at de har regnet tingene ganske godt ud, og undres over at andre mennesker (ældre sjæle) gør tingene så komplicerede. Ældre sjæle (især unge og opefter) er dybt involveret i mere subtile og komplekse problemstillinger, og de forundres til gengæld over at spæde sjæle har sådan en lille og overfladisk forståelse af sådanne spørgsmål.

Læs om de andre sjælsaldre her: Fra spæd til gammel sjæl




Ingen kommentarer:

Send en kommentar