NB! Se eller download gratis den færdigredigerede PDF-bog om Sjælens alderstrin, Efterlivet og Spirituel oplysthed på linket herunder. Den indeholder også materiale der ikke er udkommet her på hjemmesiden:
---
Sød ikke?
(Han kunne i princippet have enhver sjælsalder.)
Af PHILLIP WITTMEYER
Oversat af John Jørgensen
Meget af det der kan siges
om spæde sjæle er det samme som kan siges om spædbørn og børn.
Sjælens spæde alder er som det første årti af en persons liv.
Ligesom børn der lærer at gå og tale, så lærer spæde sjæle de
grundlæggende færdigheder i at begå sig i verden. Børn er nye i
verden i en fysisk forstand. Spæde sjæle er nye i verden i en
psykologisk forstand, og derfor ved de ikke meget om hvad der
foregår. De spæde sjæles overfladiskhed kommer til syne i den
manglende dybde af blikket i deres øjne. Spæde sjæle kan lide at
være i selskab med børn - for de minder meget om hinanden i
temperament og opfattelsesevne. Deres behov og fremfærd er både
meget enkel og elementær.
Ligesom børn, har spæde
sjæle svært ved at forstå mange ting og de har ofte behov for
vejledning. Ligesom når et lille barn lærer at gå, så har spæde
sjæle også behov for støtte fra en ældre person når de lærer at
begå sig. Børn kan vælte ting når de forsøger at navigere i
miljøet. De forstår ikke de tings værdi som de støder på og
derfor kan de ødelægge dem. De kommer ofte selv til skade med deres
klodsethed og uvidenhed. Sådan er det også med deres forsøg på at
klare sig i en kompleks verden. Men almindelige børn vokser
efterhånden op og lærer normalt at håndtere sådanne situationer i
livet, det gør spæde sjæle ikke: de er umodne hele deres liv. En
løsning på deres mangel for forståelse, er at de får en
livssituation hvor en person med en ældre sjæl kan tage sig af dem
og fortælle dem hvad de skal gøre, næsten på samme måde som når
et barn skal passes af en voksen.
Ligesom børn, begår
spæde sjæle sig ikke godt socialt. I de værste tilfælde kan de
være klodsede og mangle social forståelse. De kan have en
mangelfuld "smag" og "klasse", og de mangler ofte
sans for mode og manerer, på samme måde som små børn der
simpelthen ikke kender til disse ting endnu. Men under de bedste
omstændigheder er de uskyldige og nemme, akkurat som børn.
Spæde sjæle befinder sig
i den ene yderlighed af
modnings intervallet - i den nedre ende af skalaen. Spæde sjæle
udgør kun omkring en procent af befolkningen. Som følge heraf
bliver de generelt anset som usædvanlige og mærkelige. De er
fremmede i denne verden og de synes
selv at verden er fremmedartet. De passer ikke ind i det
fremherskende samfund, som på nuværende tidspunkt i historien
hovedsagelig består af unge
og modne sjæle. Af denne grund bliver spæde sjæle normalt undgået
af ældre sjæle. Ældre sjæle kan som børn finde på at gøre grin
med dem og håne dem, og som voksne undgår de dem og nedværdiger
dem. Alle ser ned på dem. Alle, også selv om de endnu ikke selv
forstår hvad psykologisk modenhed er og udtrykker ønske om at
"vokse op", og "holde op med at være fjollede",
"holde op med at være dumme" og "holde op med at være
barnlige".
Hvis de overhovedet har et
verdenssyn, så kan det siges at spæde sjæle har et forsimplet
perspektiv der er baseret på en overfladisk forståelse af livet. De
er sjældent interesseret i at få et større overblik over
tilværelsen, i stedet er de lukket inde i deres egen lille verden af
begivenheder, for de har svært ved at kapere mere end dette. En spæd
sjæl er helt på bar bund, når det drejer sig om at håndtere vores
komplekse samfund. De ældre sjæle (de unge og modne), som dominerer
begivenhederne på Jorden, er optaget af spørgsmål og opfattelser,
som ligger helt uden for de spæde sjæles evne at rumme. Og når du
ikke rigtig forstår hvad der foregår, hvorfor så involvere sig i
det? Så de bliver sjældent involveret i, eller viser nogen særlig
interesse for, de større og mere komplekse sider af samfundet, såsom
politik, religion, humanitære bevægelser, underholdningsbranchen,
kunst og videnskab. De dykker ned i de begrænsede, elementære og
enkle ting i livet - hjem og familie, et rutine job eller småjobs
for andre. De forsøger sjældent at få en livstidsstilling, men
foretrækker at gå fra det ene basale job til det andet. De har en
tendens til at leve i nuet.
Spæde sjæle har ikke
megen indre viden. Med dette mener jeg, at de ikke har ret megen
erfaringsmæssig baggrund gemt i deres underbevidste hukommelse. Så
spæde sjæle tror simpelthen på det de får at vide: de absorberer
en masse oplysninger, på samme måde som små børn der akkumulere
en enorm mængde grundlæggende oplysninger, mens de stadig har let
ved tage ved lære af deres forældre og af samfundet - men spæde
sjæle gør det uden forbehold, for de har ikke erfaring nok til at
vide andet. Deres koncepter er ikke velfunderede.
Sommetider hægter spæde sjæle sig på temmelig "skøre"
idéer, på grund af deres forsimplede verdenssyn og manglende
erfaring. Det er utroligt hvad folk kan tro på, når de ikke har
megen viden som grundlag at bygge deres erfaring på. De er
godtroende, fordi deres personlighed ikke er udviklet nok til at
gennemskue et dumt forslag eller ide. De er nemme at narre, og nogle
ældre sjæle, som ikke selv er særlig moralsk avancerede, kan lide
at snyde dem, og gøre nar af deres primitive opfattelser.
Det bør dog ikke forstås
sådan at spæde sjæle er intellektuelt handicappede. Flere af de
spæde sjæle som jeg kender personligt, har gået igennem college.
Den ene blev ingeniør og partner i et ingeniørfirma. To er
arkitekter, og en er assurandør. En anden var praktikant i et
ministerium. Intelligens er en faktor der er helt uafhængig af
sjælens alder. Der findes intelligente og uintelligente mennesker i
alle aldre. Alle de førnævnte spæde sjæle har absorberet
samfundets kultur og viden ganske godt. "Hardwaren" i deres
hjerner fungerer fint. Det der adskiller dem psykisk fra andre, er at
deres opfattelse af tingene er overfladisk og forenklet. De er svage
på erfarenhed og sund fornuft. Dette forveksles ofte med manglende
intelligens, men disse to mangler bør ikke forveksles. På grund af
deres enkelhed, vinder spæde sjæle sjældent berygtelse eller
berømmelse i vor verden, uanset hvor intelligente kan de være.
Ældre sjæle anerkender ikke, at spæde sjæle har noget der er værd
at bidrage med. Michael omtalte ingen berømte spæde sjæle udover
"Ethelred den Rådvilde" af England, og selv har jeg ikke
stødt på nogen i min kortlægning af bemærkelsesværdige personer.
Spæde sjæle forbliver
ved det velkendte. De holder sig til det de har gjort før. De kan
ikke lide forandringer. De føler sig mest komfortable i afgrænsede
rutiner, og de vover sig ikke bort fra de vante stier, fordi det
ville være for angstprovokerende for dem. Ukendte oplevelser
forvirrer dem, så de undgår at afprøve nye veje. Uanset hvilken
interesse de kan udvise for noget, vil den normalt være flygtig,
overfladisk, kortvarig og periferisk.
De mangler koncentrationsevnen til at dykke dybt ned i et emne og
undersøge det til bunds.
Der er intet galt i at
være et barn, selvfølgelig ikke, og ovenstående beskrivelse skal
ikke opfattes som en fordømmelse eller domsfældelse over spæde
sjæle. De mangler bare lidt færdigheder, ligesom børn. Når de er
velfungerende, har spæde sjæle en barnlig uskyld og naivitet over
sig som kan være charmerende (de fleste mennesker finder dog ikke
denne barnlighed ligeså
charmerende hos dem som voksne, som de gør mens de er børn). Det
bedste ved dem er, at de som regel er ægte, som børn også er. De
har normalt ikke erfaring nok til at foregive at være en anden end
den de er. Deres erfaring er for lille til at de kan reagere uden for
deres egen natur. De kan ikke forestille sig ting de ikke har oplevet
personligt.
Spæde sjæle er endnu
ikke en del af samfundsnormen.
De er endnu ikke oplært i kulturen, ligesom babyer heller ikke er.
Spæde sjæle er mere oprindelige i deres natur, så de udviser mere
"dyrisk" adfærd end voksne gør. Små børn bliver
socialiseret igennem hele deres opvækst - som ofte betyder at de
bliver undervist i at foregive at være på den ene eller anden måde,
for at komme overens med andre, selv om de ikke mener det inderst
inde. Dette kan spæde sjæle ikke finde ud af, især ikke på de
tidlige stadier, de befinder sig på et niveau hvor de endnu ikke er
så socialiserede at de kan opføre sig civiliseret. De har endnu
ikke lært at være falske. Det betyder også at de er taktløse. I
de senere niveauer, *)
af den spæde sjælsalder, kan de lære en vis
form for civiliseret optræden, men det er stadig ikke deres rigtige
natur. Unge og ældre sjæle, opfører sig mere civiliseret ifølge
deres natur.
*) De har delt hver sjælsalder op i
7 niveauer, hvor hvert niveau normalt kræver 1 til 4 inkarnationer
at gennemleve alle aspekterne af til sjælens egen tilfredshed, ofte mere hvis det er vanskelige
aspekter som jalousi eller frygt der skal klares.
En grund til dette er, at
den spæde sjæls alder har noget definitivt over sig. Den spæde
sjæls livsopfattelse og adfærd følger typisk devisen: "Gør
det ikke". Summen af alle deres karaktertræk er begrænsende.
De kan lide sensuel stimulering og nydelse og de gør det de bliver
sat til at gøre, men de er også en del af samfundets frafaldne
originaler.
Et passende motto for en
spæd sjæl er, "Lad os ikke gøre det". De ved ikke
hvordan de kan konfrontere verden effektivt. Selv hvis de har et
arbejde eller en karriere, forholder de sig normalt fordringsløse og
uambitiøse. De har brug for noget der ikke kræver for meget af
deres begrænsede kapacitet. De mere komplekse og raffinerede erhverv
udføres af ældre sjæle. Spæde sjæle undgår ofte sådanne
udfordringer fordi det afslører deres inkompetence.
Normalt finder de sådanne karrierer mere skræmmende end spændende.
Spæde sjæle finder det
ofte skræmmende at leve i det hele taget, da der sker så mange ting
der ligger uden for deres fatteevne. Dette er dog ikke altid
tilfældet: de besidder også en masse tåbelighed, og "tåber
haster hvor engle frygter at træde". Hvis deres personlighed er
omfattet af magtbegær,
lidenskab eller aggression, kan de skabe sig selv en masse problemer
når de fumler og tumler sig hovedkulds gennem livet.
Én ting ved sjæle der
fødes som mennesker for første gang (første niveau spæd) er, at
de for nylig er genererede ud fra den universelle kreative ånd
*), de er på en gang både tættest på
kilden til sandheden og har længst hjem til den igen. De befinder
sig i afslutningen af guddommeligheden og begyndelsen af
menneskestadiet. De fornemmer instinktivt kildens nærhed i form af
tidsafstand, og alligevel lever de med dens fjernhed i form af
manglende forståelse. Som sådan er de uspolerede af det fysiske
plan. I henhold til teorien om reinkarnation skulle de være rene
for "uafsluttet karma" - fra tidligere livstider
**). De har ingen underbevidste forbindelser
til andre livstider (som menneske). Der er en friskhed og
originalitet omkring dem, ligesom det er tilfældet med børn der
endnu er ubesmittede af smerten, ondskaben, traumerne, ansvaret og
strengheden der findes i voksenlivet. Førstegangs fødte menneske
sjæle har ingen samvittighed - de har kun programmeringen fra
forældrene og samfundet til at vejlede dem. Førstefødte sjæle
kender ikke nogen forskel på rigtigt og forkert når det drejer sig
om social adfærd, så det lærer de fra bunden af. Ifølge teorien
om reinkarnation, bliver deres tillærte viden til en del af
underbevidstheden efterhånden som sjælen udvikler sin karakter -
det bliver til en forståelse som overføres fra livstid til livstid.
Ældre sjæle (modne og gamle), er i sagens natur socialiserede. De
forstår intuitivt, at det er forkert at lyve, stjæle, snyde, og
myrde. Dette har de lært sig gennem karma.
*) Skal nok forstås
sådan at de for nylig har sluppet gruppesjælen fra de utallige
før-menneskelige stadier de har været igennem inden de begyndte at
inkarnere som mennesker... i henhold til andet stof fra den her
kilde, samt fra Jeshua Kanaliseringerne. (oversætterens
kommentar)
**) Dette skulle ikke
være tilfældet for lysarbejdere og flere andre sjælegrupper...(se
Lysarbejder I - III i Jeshua Kanaliseringerne)
Spæde sjæle opfatter sig
selv som "mig" og andre som "ikke mig". De
behandler andre mennesker som objekter, ikke som mennesker magen til
sig selv. Derfor kan de ikke se noget galt i at lyve, stjæle, snyde
og myrde, hvis det på overfladen ser ud til at være en fordel for
dem selv. De kan have en mangel på spidsfindighed og følsomhed i
etiske spørgsmål.
Spæde sjæle oplever
seksualiteten som et simpelt dyrisk begær og det er drevet af
instinktet, uden nogen komplikationer fra den højere mening der er
til stede hos flere ældre sjæle. De mangler finesse, varietet,
og subtilitet i deres elskov, ligesom med alt andet. De er
klan-agtige omkring deres familier, da det at beskæftige sig med
fremmede mennesker ofte er for stor en udfordring for dem at
håndtere.
Med hensyn til religion,
tror spæde sjæle typisk på alt hvad deres forældre fortæller
dem: Ligesom med alt andet
har de ikke kapacitet til at tro andet. De fortsætter med den
religion der var tradition for i familien, (hvis der var nogen)
uanset hvilken det var. De afviger sjældent fra forældrenes
instruktion, selv når de bliver voksne. Spæde sjæle "programmeres"
let af autoriteter eller livserfaringer. Desuden lader de sig let
manipulere med af skruppelløse individer.
Spæde sjæle har typisk
en meget smal vifte af reaktioner på livet. Hvis de bliver
konfronteret med noget de ikke forstår (hvilket sker ret ofte), så
udviser de normalt to former for reaktioner. Den ene er at de trækker
sig tilbage: løber væk og gemmer sig i frygt og forvirring. Den
anden er, at de kan finde på at reagere med et blindt brutalt angreb
på modparten eller på den konfronterende situation. Begge disse
situationer er normale primitive reaktionsmønstre for dem, som ikke
er ulig den dyr har. Spæde sjæle udfordres af mange overlevelses
spørgsmål i deres udvikling, og de fleste spæde sjæle på
planeten er medlemmer af urfolks-stammer, hvor disse spørgsmål
opstår til daglig.
Spæde sjæle har en meget
forenklet fortolkning af livet. Hvis de er intelligente og vidende (i
en pædagogisk forstand), tror de selv, at de har regnet tingene
ganske godt ud, og undres over at andre mennesker (ældre sjæle) gør
tingene så komplicerede. Ældre sjæle (især unge og opefter) er
dybt involveret i mere subtile og komplekse problemstillinger, og de
forundres til gengæld over at spæde sjæle har sådan en lille og
overfladisk forståelse af sådanne spørgsmål.
Læs om de andre sjælsaldre her: Fra spæd til gammel sjæl
Ingen kommentarer:
Send en kommentar