Pamela
Kribbe kanaliserer Jeshua
Oversat
af John Jørgensen
Kære
ligesindede venner
Jeg der
taler er Jeshua. I er mine brødre og søstre. Jeg slutter mig til
jer her som en ligeværdig, ikke som en der er ophøjet over jer, men
som en ven, som en kammerat. Føl den fælles kilde som vi er
forbundet med til hinanden. Føl livsflowet imellem os, forbindelsen
der healer og frigør os.
Respekter
dig selv ligesom du respekterer de andre i denne kreds. At respektere
vil sige at du værdsætter dig selv ved at indse hvem du i
virkeligheden er, og at du værdsætter dig selv for at have taget ud
på denne rejse, for at være i en krop af kød og blod her og
nu på denne jord. Dette var et spring ud i dybet, men med en
tro på og bevidsthed om at du dybt inde i dig selv har valgt at være
her. Hver og en af jer sagde "ja" til inkarnationen af
jeres nuværende liv. Det øjeblik hvor man siger "ja" til
sådan noget er man baseret på en meget dyb viden, men siden er
tvivlen opstået på grund af gamle minder fra oplevelser i tidligere
liv på Jorden. Disse tvivl har sløret dit klare og indlysende "ja",
og har bevirket at det er blevet tilsløret og uklart. Du har følt
dig fortabt i dette jordiske eventyr, du har været alene og forladt.
Jeg kender selv smerten over dette fordi jeg selv har oplevet det.
Jeg er alt
for ofte blevet fremstillet som en helgen, en oplyst der vidste alt.
Dette var ikke tilfældet, for jeg har også oplevet frygt og dyb
tvivl. Dette var en del af min rejse, ligesom det er en del af jeres,
så se mig ud fra min uperfekthed og min nedbrudthed. Da jeg levede
på Jorden blev jeg inspireret af et lys, som jeg ønskede at vidne
om, det var et ubeskriveligt lys der indeholdt kærlighed, vidunder,
skønhed, humor og visdom. Dette lys kom ikke fra mig, men det
blev givet gennem mig, ligesom det er tilfældet med dig. Men
jeg oplevede også øjeblikke med dyb fortvivlelse fordi jeg oplevede
en mangel på forståelse fra folk omkring mig, jeg følte mig ikke
accepteret ligesom du heller ikke gør. Det var derfor jeg kunne
komme igennem til folk der var meget ensomme; til fortvivlede
mennesker der både havde fysiske og emotionelle lidelser; folk der
befandt sig i en åndelig ødemark. Jeg kunne forstå disse mennesker
fordi jeg selv havde haft de samme emotioner, sindsstemninger og
tanker som de oplevede.
Det er
nødvendigt at have en menneskelig erfaring med alle dets højder og
dybder for at dit lys skal kunne skinne her. Alt det du oplever i dit
liv som mørke, dysterhed og forhindringer, er en del af din rejse.
Det er ikke forhindringer som du bør forsøge at undgå. Dette
handler mere om din evne til at acceptere disse ting og have dit
hjertes lys med til dem, på samme måde som når en sten kan oplyses
indefra og blive til en smuk ædelsten. Det er den opgave du har
påtaget dig: at opleve mørket, at forstå det indefra, og derefter
oplyse det og gennemleve hele omfanget af menneskelige oplevelser;
for at du kan omslutte det med din bevidsthed og føle alle aspekter
af det. På den måde vækkes Kristus energien i et menneske - og for
at få dette til at ske, er det nødvendigt at være et menneske. Du
kan ikke udvikle denne Kristus-energi, denne unikke magt og dette
strålende lys, i de højere æteriske sfærer, hvor modstanden og
dybden af den menneskelige oplevelse mangler. Kan du nu se at de ting
der tilsyneladende holder dig tilbage, det som får dig til at
blokere, det som afskrækker dig eller generer dig og det du måske
afskyr, netop er det som er din skæbne, det som er formålet med du
er her.
Det er en
magisk oplevelse at hjælpe et andet menneske til at lyse op indefra,
så det derved bliver til et væsen, gennem hvilket mirakler kan ske.
Der er fortalt historier om mig med hensyn til mirakler og pludselige
fysiske og mentale helbredelser. Men den magt jeg havde, var ikke i
form af magi; disse mirakler skete ikke ved hjælp af et mystisk
trick. Jeg kunne nå ind til folk der var modne til det, ved hjælp
af min dybe forståelse for deres menneskelighed, dette var folk der
selv var ved at opleve et gennembrud på deres indre niveau. Jeg
fældede ingen dom over dem eller over deres negative og positive
sider; Jeg var kun tilstede for dem. Dette var mennesker der oplevede
kærlighed i deres kontakt med mig, og denne kærlighed healede dem.
Det var som når deres sande natur pludselig blev vækket i dem, og i
sådan et magisk øjeblik er dette hvad der sker. Det var rent
faktisk ikke noget jeg gjorde, det var noget der skete i samspillet
mellem os.
Det at jeg
var åben, gjorde det muligt for mig at modtage Kristuslyset og
derved kunne jeg videregive det til andre. Den form for åbenhed jeg
taler om, opnår et menneske meget ofte gennem en kriseoplevelse. I
sådan en situation bliver du normalt grebet af alle mulige
opfattelser om det der måske vil ske eller ikke ske, og hvordan det
burde være eller ikke være, før du rent faktisk er åben for
Kristus lyset. Du vil være fuld af opfattelser og tanker der skaber
en lang række emotioner og sindsstemninger. Du forsøger at forme
dit liv og din verden ud fra sådanne tanker og ideer, indtil du
konfronteres med noget der er så enormt, at du ikke kan finde nogen
måde at undgå det på, og så bliver alle dine overbevisninger,
opfattelser og tankemønstre fejet væk. Du falder ned i et dybt hul
og dette kan vække en overvældende mængde frygt.
Du kan også
kalde dette for "sjælens mørke nat" og dette er en
skræmmende oplevelse. Men samtidig med det opstår der også en
mulighed for at du åbner dig og indser at du ikke længere kender
den "rigtige" vej, og så vil denne del af dig give op,
mens en anden del af dig åbner op. Den del af dig der giver
op, er den defensive og modstandsdygtige del, som altid mener
den ved bedst, det er den del af dig som er utålmodig, der ønsker
og kræver alle mulige slags ting fra livet. Denne del dør ofte væk
i en krisesituation, og hvis du tør lade den dø, vil dette give
plads for at lyset kan begynde at skinne ind. Her kan du se at en
kriseoplevelse, der opstår når noget virker for uoverkommeligt,
også har potentialet til at skabe en åbning for lyset. Men dette er
en meget intens oplevelse, for den del der dør, ønsker ikke at dø,
den vil hægte sig fast - den vil stritte imod.
Jeg vil nu
bede dig om at huske den del i dig, der modsætter sig dit lys og som
generelt stritter imod det lys fra kosmos som ønsker at strømme
igennem dig. Noget i dig ønsker at beskytte sig selv mod denne
mulighed, så føl denne tøven hvis du kan, når jeg nu beder dig om
at forestille dig, at lyset strømmer let og frit igennem dig, gennem
alle dele af din krop og ud i verden. Hvad vækker dette billede i
dig? Kan du tillade denne mulighed?
Føler du overhovedet det er muligt? Eller er der noget i dig
der ønsker at beskytte sig, at afskærme sig? Se på denne
beskyttende del, se den for dig som en vagt. Og spørg dig selv:
"Hvorfor har jeg brug for dette skjold"? Tag denne
defensive trang alvorligt, fordi der er noget i dig der føler et
behov for at have denne afskærmning på plads. Respekter denne del i
dig, fordi dette skjold har en årsag. Det er der for at beskytte en
meget sårbar del af dig.
Hvilken del
i dig vil ikke give adgang for lyset? Hvilken del i dig oplever dette
som for meget for dig, som truende eller endda som farligt? Nærm dig
denne del ganske forsigtigt, som om det var et lille barn. Se det som
et barn der er blevet modløs, et barn der har lukket sig inde i sig
selv. Nærm dig dette barn og se hvor smukt det er; det udstråler
stadig skønhed selv om det er blevet så defensivt og har denne
store sårbarhed i sig. Knæl ned foran dette barn og omslut det med
din generøsitet og venlighed. Gør det med mild accept uden noget
ønske om at få barnet til at ændre sig og uden at ville presse
barnet til noget. Sæt dig stille ned hos dette barn på en afslappet
måde og føl efter hvordan du kan overtage pladsen for dette skjold.
Indtil nu har barnet i dig følt sig beskyttet af denne forsvarsmur
mellem dig og omverdenen, men dette skjold danner også en barriere
mellem dig og dine dybeste følelser.
Spørg
barnet om du kan træde istedet for dette skjold. Bare spørg barnet:
"Vil du lade mig passe på dig, er det okay med dig?" Spørg
ærligt og åbent: "Beskytter jeg dig tilstrækkeligt?" Og
lad det tale frit. Måske siger det: "Nej, jeg føler mig ikke
sikker nok, jeg er bange." Spørg hvad det har brug for, eller
hvad du kan gøre for at det kan føle sig sikker nok. Giv dig tid
når du gør dette, fordi du kan have denne samtale med dit indre
barn igen og igen. Det er et levende væsen, en del af dig der rummer
megen kærlighed, og derfor har det også en masse kærlighed at
give. Men det skal kunne føle sig tryg på Jorden og derfor er din
mildhed og trofasthed nødvendig.
Når du
skaber en defensiv barriere i dig, et skjold der afskærmer og
skjuler dit indre barn, vil du ikke længere være bevidst forbundet
med dette barn; på den måde vil det også blive skjult for dig. Og
når det sker kan du for eksempel komme til at angribe andre ud fra
en ubevidst defensiv reaktion, eller det kan være du lukker af
overfor andre på bestemte tidspunkter i dit liv, uden at du ved
hvorfor dette sker. Du kan nemt blive vred, skuffet eller modløs, og
når disse ting sker, skyldes det at der er automatiske reaktive
mønstre der reagerer i dig, og disse ubevidste reaktioner opstår
imellem dig og dit indre barn. Ved at forny forbindelsen med dette
sårbare barn i dig og begynde at tale med det igen og igen, kan du
gradvist finde en måde som du kan løse disse automatiske reaktive
mønstre på - din defensive barriere - men det kræver både
tålmodighed og mildhed fra din side. Og så vil dette være noget
som beder dig om at forstå meget dybt, at denne sårbare del af dig,
ikke er nogen forhindring som skal undgås eller overvindes, den er
ikke noget som skal elimineres.
Det er
meningen at du skal vokse ved hjælp af dette barn, ved at du
omslutter det med din forståelse og kærlighed, på den måde vækkes
Kristuslyset i dig. Og derved vil de fastlåste ideer, domme og
overbevisninger være forsvundet for altid, sammen med din stræben
og dine kampe for at opnå noget du tror du har brug for. I
stedet er der nu opstået en vilje og åbenhed i dig,
til at møde dig selv igen og igen gennem din opmærksomhed og
forundring. Ikke ved at du tænker på at du allerede ved hvad du har
brug for, og hvad der er godt for dig, men ved at du tillader dig
selv at blive overrasket over de svar der kommer fra dit indre barn.
Dette er din
vej fordi sjælen har noget den kan lære af den menneskelige
oplevelse. Nogle gange ser du himlen som en perfekt verden, en verden
som din sjæl tilhører, men som også er et sted hvorfra du er
blevet kastet ud i noget andet. Efter denne hændelse er du blevet
tvunget til at overleve i en verden der ofte er ufuldkommen og
fremmedartet, som her på Jorden hvor der er mange emotioner der
tynger dig ned, og som kan føles som en straf. Men den sfære du kom
fra, sjælens verden, er heller ikke perfekt. Der mangler noget
vigtigt der, og derfor har du altid, i blind tillid, taget springet
ud i inkarnationen. Dette er selve livet, gennem denne famlende
søgen, denne dybe og intense måde at opleve på - som især er
mulig på jorden - bliver din forståelse, din tålmodighed, din
indsigt og din medfølelse dyb og betydelig. Dette er den åndelige
mening med livet på Jorden. De glimt af perfektion du kan opleve her
- som ofte sker gennem øjeblikke af livets enkelhed, gennem indsigt
eller gennem oplevelser af ren nydelse og skønhed - har større
vægt, end blot at befinde sig i en euforisk tilstand i årevis i de
himmelske riger.
Det er helt
sikkert dejligt at være i harmoni med mindre modstand og færre
højder og dybder, og naturligvis længes du efter dette. Men fornægt
ikke den skønhed og den dybe åndelige værdi du opnår af dit liv
på Jorden, af de ting du gennemlever. Når du tager visdommen og de
oplevelser og gennembrud du får her, med dig ind i lysets rige, vil
disse riger få mere substans og livfuldhed på grund af dette. Der
foregår et løbende samspil mellem jordens rige og rigerne "på
den anden side". Værdsæt dit eget liv her som værdifuldt. Du
er modig, du handler kraftfuldt; så anerkend dit eget lys.
Jeg nyder at
være sammen med jer. Når jeg befinder mig her bliver jeg
menneskelig igen, på en mindre måde, selvom jeg ikke er inkarneret
i en krop, derved kan jeg igen huske hvordan det er at være et
menneske. Byrden af det, javist, men også lysets, venskabets og
solidaritetens øjeblikke, som berører sjælen meget dybt. De
venskabsånd der opbygges på jorden bevares på sjælens niveau og
fortsætter med at gøre deres arbejde for evigt, så værdifuldt er
livet på Jorden.
Jeg takker
jer alle sammen for at være her, og jeg hilser hver eneste af jer
fra mit hjerte.
© Pamela Kribbe
Dansk oversættelse:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar