Jeshua Kanaliseringerne
Højere bevidsthed i en ny tid

Jesus, som her kalder sig ved sit Aramæiske navn “Jeshua ben Joseph” for at lægge afstand til kirkens udlægning af Jesus, bliver meget dygtigt kanaliseret af den Hollandskfødte Pamela Kribbe og derefter lagt ud på hjemmesiden www.jeshua.net. Det er allerede oversat til 20 sprog og her er det oversat til Dansk. Jeg har lagt de samme indlæg ud her på siden som i Holland, resten kan man læse i bøgerne. Vælg mellem mere end 100 indlæg i oversigten til højre. Du er velkommen til at kopiere/dele blot du tager linksene med i slutningen af hvert indlæg.

Ønsker du at få teksten læst op på Dansk kan du gøre det ved at installere denne fil: Text to Speech Voice Reader fra Google
Marker derefter den tekst du ønsker at få læst op og tryk Alt+R (læsehastigheden kan justeres) Forståeligt selvom de siger Jes-hú-a

Livsalkymi handler ikke om at forsage noget i sig selv: Tværtimod handler det om at forvandle alt i dig selv til guld.. Selv det sorteste sorte....

Biografi af Gerrit


Jeg blev født i Tilburg, Holland, i 1956. Mine forældre kaldte mig Gerrit, efter min morfar.

Som barn var jeg meget drømmende og indadvendt. Jeg kunne godt lide at fordybe mig i en verden der var bygget op af min fantasi.

Min far, som voksede op på en gård, var en toldembedsmand der arbejdede i markerne. Han elskede skoven og naturen. Han havde også en stor interesse for astronomi. Han var en fantastisk historiefortæller og havde en stor humoristisk sans.

Han følte sig tiltrukket af det åndelige og var meget åben over for begrebet reinkarnation. Men han var også meget følsom og blev tit offer for frygt og depression.

Som barn var jeg meget bevidst om min fars behov. Jeg forstod ham, når han følte sig ude af stand til at have selskab i huset. Jeg forstod, når han ønskede at være alene. På denne måde blev jeg bekendt med og interesseret i psykiske problemer, tidligt i mit liv. Som barn, bad jeg ofte for min fars helbredelse. I løbet af min barndom, gik vi næsten aldrig ud eller var på nogen ferie, fordi min far ikke kunne håndtere det. Men da jeg var så fokuseret på min indre verden, oplevede jeg ikke dette som noget problem. Hvis bare jeg fik noget stille tid for mig selv, var jeg tilfreds, og på en måde, er dette stadig tilfældet.

Delvis under indflydelse af min far, begyndte jeg at læse esoteriske og metafysiske bøger omkring tolv års alderen. Først læste jeg flere hollandske forfattere, såsom Gijsbert van der Zeeuw og Jozef Rulof. Senere følte jeg mig draget til bøger af Alice Bailey og Jane Roberts.

Fra min mor arvede jeg meget forskellige karakteregenskaber: jordbundethed, rationalitet og et talent for matematik. I løbet af mit liv har jeg opdaget, at sund fornuft og den legendariske hollandske jordbundethed er yderst værdifuldt, hvis du kommer til at beskæftige dig med det åndelige.

Da jeg blev voksen, fandt jeg et deltids job som IT-specialist. I min fritid var jeg engageret i astrologi, tarot og hypnose, men også i filosofi og videnskab. Jeg brugte en masse tid på at tænke på mig selv og livet i almindelighed.

Årene gik, og internettet kom. Jeg besluttede mig for at oprette en hjemmeside, hvor jeg offentliggjorde nogle af mine skrifter om bevidsthed, tid, rum og livets mening som det ser ud fra mit perspektiv. Da jeg lagde min side ud på internettet, følte jeg det som om jeg kastede en flaskepost ud på det åbne hav, med en besked inden i.


Flasken blev fundet.

I november 2000 modtog jeg en e-mail, som startede på denne måde:

"Jeg har læst dine skriverier om tid og karma på internettet, og jeg syntes, de var meget interessante og klare. Især begrebet om mange liv, der forekommer på én gang (set fra perspektivet af den tidløse oversjæl) er meget interessant. "

Jeg var ikke længere alene: Pamela kom ind i mit liv. I april 2001 begyndte vi at bo sammen og i 2002 blev vores datter Laura født. Efter dette, begyndte vi at arbejde sammen som åndelige terapeuter i vores egen praksis.


© Gerrit Gielen