Jeshua Kanaliseringerne
Højere bevidsthed i en ny tid

Jesus, som her kalder sig ved sit Aramæiske navn “Jeshua ben Joseph” for at lægge afstand til kirkens udlægning af Jesus, bliver meget dygtigt kanaliseret af den Hollandskfødte Pamela Kribbe og derefter lagt ud på hjemmesiden www.jeshua.net. Det er allerede oversat til 20 sprog og her er det oversat til Dansk. Jeg har lagt de samme indlæg ud her på siden som i Holland, resten kan man læse i bøgerne. Vælg mellem mere end 100 indlæg i oversigten til højre. Du er velkommen til at kopiere/dele blot du tager linksene med i slutningen af hvert indlæg.

Ønsker du at få teksten læst op på Dansk kan du gøre det ved at installere denne fil: Text to Speech Voice Reader fra Google
Marker derefter den tekst du ønsker at få læst op og tryk Alt+R (læsehastigheden kan justeres) Forståeligt selvom de siger Jes-hú-a

Livsalkymi handler ikke om at forsage noget i sig selv: Tværtimod handler det om at forvandle alt i dig selv til guld.. Selv det sorteste sorte....

Beskeden fra mørket

Pamela Kribbe kanaliserer Jeshua

Oversat af John Jørgensen

Kære venner,

Jeg er Jeshua, jeg hilser jer alle. Det er en glæde for mig at være her i jeres midte. Vi er forbundet som brødre og søstre. Samlet kommer vi med en ny bevidstheds-impuls til verden. Føl dette for et øjeblik inden i dig selv.

Du er en fakkelbærer; du bærer på et lys der findes inden i dig. Se for dig at du holder en fakkel der spreder sit lys i mørket. I første omgang bliver du opfordret til at sprede dette lys inden i dit eget mørke. Så snart du blev født her på jorden, som er fuld af frygt, illusion og mistillid til livet, begyndte du selv at deltage i denne verdens forsøg på at flygte fra dybe følelser. Fra det øjeblik du blev født, og hele vejen op gennem din opvækst - din pubertet og dine ungdomsår - blev du udfordret i at holde fast ved dit lys, ved dine følelser og ved den du inderst inde er. Og sikke stor en udfordring dette er!

Hvor er det vidunderligt at du er til stede her med din lysfakkel; at du har klaret dig igennem! Men måske tænker du også for dig selv: "Dette har været dyrekøbt", eller måske tænker du: "Jeg har slet ikke klaret mig igennem det endnu, jeg føler mig ensom og forladt". Men vi ser dig som du står her, så vær bevidst om at du ikke er alene. Der er mange ligesindede venner og guider her på "denne side" som følger dig. Vi ser dig som en fakkelbærer så stol på dette!

Livet starter med at give dig din egen portion "mørke" for nu at kalde det sådan. Inden i dig selv møder du frygt og udadtil møder du begivenheder som du tilsyneladende ikke kan klare. Alligevel er det netop disse begivenheder og vanskelige emotioner, der tiltrækker din dybeste visdom, din livskerne og dit indre lys. Det er især på grund af "sjælens mørke nat", at lyset fra din egen sjæl bliver synlig for dig. Det er ikke et lys som kommer til dig udefra, der kan lede dig igennem sjælens mørke nat, det er kun dit eget indre lys der kan det, fordi denne mørke nat kaster dig tilbage til dig selv og til dine egne indre ressourcer. Alle de eksterne ting, som du kan klynge dig til, falder bort fra dig. Du står alene tilbage "på bar bund". Du kan kun hente hjælp fra dit eget indre, fra din egen indre styrke.

Alle jer der er tilstede her kender oplevelsen af at blive kastet tilbage til jer selv, at være nødt til at opgive det hele, for derefter at blive genfødt i lyset fra jeres sjæl og for at kunne opleve en ny morgen: en ny begyndelse hvor en større del af din sjæl kommer til syne på jorden. Dette er også hvad sjælens mørke nat gør for dig. Udover det faktum, at denne mørke nat beder dig om at opgive alle dine ydre forvisninger og om at se på dine dybe og til tider meget mørke emotioner, bringer dette dig også frem til et nyt perspektiv, til en ny bevidsthed om virkeligheden. Når du er nået frem til dette punkt, vil lyset fra din fakkel ikke kun lyse op for dig selv, den vil også kaste lys på en vej for andre, ofte uden at du ved af det.

Du behøver ikke at gøre meget for at opnå dette, for det sker helt naturligt. Din bevidsthed ændrer sig fordi du har opdaget betydningen af at have kærlighed og medfølelse inden i dig selv, for i virkeligheden lærer du kun den sande betydning af dette, når du selv befinder dig i en dyb afgrund, For dér forstår du kraften af en udstrakt hånd, fraværet af fordomme og betydningen af et venskab. Alt dette lærer du først og fremmest at skabe inden i dig selv og når du har oplevet denne mildhed mod dig selv i dit eget indre, ledsager den dig gennem fødselsveerne når du genfødes på ny, med et blødt og åbent hjerte og med et nyt selv der forbinder sig med andre. Ikke et frygtsomt selv der vil kæmpe for at overleve, men et selv der kan være fuldstændig til stede i ro og mildhed. På den måde bliver du til en lysarbejder der bidrager til at forme den nye tid på jorden.

Jeg vil gerne sige noget om denne nye tid, fordi den spirer nu på jorden. Den er ikke længere en fremtidsvision - den findes her og nu! På grund af dine bestræbelser, og på grund af mange andre menneskers bestræbelser, der gennemgår den samme proces som dig, vil den nye jord blive en realitet. Du har længe ventet på denne begivenhed. Ikke kun i dette liv, men i mange andre liv, hvor du blev ledet af visionen om en ny jord, som er en tid hvor din sjæl kan forene sig helt med det at være her og hvor du endelig føler dig helt hjemme på denne lille, men meget unikke planet.

Mærk for et øjeblik i hvor høj grad du allerede kan føle resultatet af dette, i hvilken grad føler du dig allerede forbundet med Jorden? Jo mere du er til stede her med din sjæl, jo mere kommer jordens udvikling op i omdrejninger og jo mere vågner den op og flyder sammen med det nye lys som du kom for at bringe. Lad være med at undervurdere dig selv. Ganske vist er det du gør med din lysfakkel noget du gør for dig selv, men det gavner også Jorden og alt det som lever på jorden. Du bringer Jorden op på højde med den du er.

Du er en lysarbejder - du bringer lys til jorden. Forestil dig at du sidder på et smukt sted i naturen. Du mærker jordens fred og harmoni under dig. Du skaber en forbindelse med hende, med Jordens sjæl, og du mærker at Jorden også længes efter forandring, efter en udvikling af bevidstheden. Den ønsker at opnå dette gennem forbindelsen med dig og med menneskeheden som helhed.

Jorden er også involveret i en dynamisk proces; mærk dette for et øjeblik. Giv jordens sjæl lov til at træde frem foran dig i form af et menneske eller et dyr, vælg det billede der opstår spontant i dit sind. Spørg hende om hvad hun længes efter og om hvad hun ønsker at opnå i sin udvikling, i den vækstproces som hun befinder sig i. Spørg hvad du kan gøre for hende i denne tid. Spørg hvordan kan du støtte jordens sjæl i dens udvikling.

Hvad bevirker dette svar for dig? Kan du mærke at det hun beder om fra dig også er noget der nærer dig, hvad er det der forbinder dig med jorden, og hvad er det der giver dig ro og harmoni? Kunsten at leve på den nye jord, er at være fuldt forbundet med hendes væsen, som også lever i dig som menneske; det vil sige at du som et jordisk væsen, forbinder dig med din egen menneskelige natur.

Det nye menneske er fuldt stede og har fuld jordforbindelse. Han eller hun respekterer jordens og naturens rytmer inden i sig selv og ude i sine omgivelser. Føl styrken af den nye jord der strømmer ind i dig. Den lever allerede inden i dig, ligesom den lever i Jorden selv. Foren dig ned det nye, for det inviterer dig. Den nye jord ønsker at vokse og blomstre.

Ofte leder sjælens mørke nat en person frem til tærsklen af det nye, og dette er bestemt også tilfældet for dig. Jeg taler med dig som den sjæl du er. Du har befundet dig på denne vej i lang tid. Du har gennemført en lang rejse gennem mange livstider på Jorden. Du har holdt dit lys brændende, mens du måtte kæmpe med dybe oplevelser af lidelse, isolation og afvisning.

Nu hvor du befinder dig på tærsklen til den nye tid, bliver du yderligere udfordret af den gamle energi, det vil sige den tunghed som du længe har oplevet på den gamle jord. Men du vil nu frigive den og forlade den, husk at du kun kan sige farvel til noget når du ærer det, når du kan sætte pris på de ting det har givet dig, og når du lader det gå i kærlighed. Al den smerte du har samlet i dette og i tidligere liv, har brug for din velsignelse så den kan frigives. Først da kan du passere gennem tærsklen, som den frie og ubebyrdede engel du i bund og grund er.

Respekterer derfor sjælens mørke nat og det budskab den bærer med sig. Når du nu oplever dette mørke, så lad det se hvor stærk du er blevet, lad det se de mange skridt du allerede har taget på din indre rejse. Uanset hvad denne lidelse er - frygt, sorg, depression - så er du større end dette! Du er i stand til at have medfølelse med det; du kan velsigne det. Dette vil sige at du kan lægge din hånd på det og sige: "Du er god nok som du er, jeg forstår dig. Jeg kæmper ikke imod dig, jeg giver dig et sted i mig. Du er en påmindelse om de gamle dage og jeg har lært meget af disse oplevelser. "Vær bevidst om at det er på grund af alle de toppe og dale du har gennemlevet i dine liv på Jorden, at der nu har modnet sig en visdom i dig, således at du nu virkelig forstår indefra hvad kærlighed, medfølelse og styrke betyder. Disse ting er blevet til en levende virkelighed for dig.

Dette er Kristusbevidstheden som således vækkes i dit hjerte, i dit inderste væsen. Det er dette der bærer dig over tærsklen til den nye tid, det sker når alle dine idealer endelig vil skabe en rytme og et tempo, der passer til dig og til jorden. Her er det vigtigt at du ser hvor værdifuld sjælens mørke nat er, som du måske stadig oplever. Dette er noget der skal ses på igen og igen, i lyset af din kærlighed og forståelse. Således at det kan afspændes og opløses, mens du tager den visdom med dig som du har fået af dette gennem tiden. Dette er frugten af din rejse på Jorden.

Så når du kæmper med mørke frygtsomme emotioner, når du spekulerer på om du rent faktisk hører hjemme her på Jorden eller når du føler dig som en fremmed og oplever ensomhed og en nagende tvivl, så se på alt dette som om det er et barn. Lad det tage form som et barns ansigt der udtrykker alle de emotioner der stadig er tilbage. Ræk din hånd ud til dette barn og velsign det. Det er i virkelig høj grad, værdig til din opmærksomhed og kærlighed. Men gør det ikke mere vanskeligt end det behøver at være. Sjælens mørke nat er for det meste en nødvendig begivenhed, inden du bevæger sig over tærskelen til den nye Jord.

Tag dette barn i hånden, som bærer på de tungeste emotioner; ledsag det, støt det, men glem ikke hvem du er. Du er den kærlige, forstående forælder, der holder dette barn i hånden. Du kan se længere frem end hun eller han. Du kan allerede se ind over tærsklen til den nye tid. Du føler den tiltagende livskraft i den nye virkelighed der venter på dig. Giv dette barn, som stadig kan stritte imod eller være bange, din fredfyldte opmærksomhed, og forbliv samtidig opmærksom på den nye virkelighed, der nu slår rod på Jorden.

Jeg, og alle dem som er her hos mig, ærer og respekterer dig. Føl vores dybe respekt her i dette øjeblik. Tak for din tilstedeværelse her i dag.


© Pamela Kribbe


Dansk oversættelse:






Ingen kommentarer:

Send en kommentar