NB! Se eller download gratis den færdigredigerede PDF-bog om Sjælens alderstrin, Efterlivet og Spirituel oplysthed på linket herunder. Den indeholder også materiale der ikke er udkommet her på hjemmesiden:
---
Af PHILLIP WITTMEYER
Oversat af John Jørgensen
Efter årene med ungdom og
tidlig voksenalder kommer tidspunktet hvor man er midt i livet. Meget
af det der kan siges om modne sjæle svarer til det der bliver sagt
om midaldrende mennesker. De befinder sig på toppen af deres liv:
hinsides ungdommens dumheder og før alderdommens forfald. Ligesom
mennesker i fyrrerne og
halvtredserne, har de
allerede opbygget en stor del af den livserfaring de er her for at
få. Det vil sige at de har underbevidst adgang til en dybtliggende
erfaring der ikke er til stede hos de yngre sjæle. Derfor er deres
livsopfattelse ret avanceret. I stedet
for at se fremad og udad, ligesom de yngre sjæle, er de begyndt at
se mere bagud og indad. De vurderer jævnligt om deres livsmål
bliver nået, og hvad de ville gøre anderledes hvis de kunne starte
igen. De har en stærk tendens til at være (mentalt) indadvendte og
denne uophørlige selvevaluering kan føre til psykiske problemer.
Modne sjæle befinder sig så at sige i en "midtvejs krise"
på modnings skalaen. Modne sjæle lave en masse justeringer
undervejs i deres liv.
Modne sjæle forsøger at
forstå alt. Der er meget lidt der undslipper deres opmærksomhed. De
steder som modne sjæle tyer til for at søge efter svar, er for
eksempel biblioteker og universiteter. Modne sjæle tror stærkt på
uddannelse. De søger uddannelse af en anden årsag end unge sjæle
gør. Unge sjæle søger uddannelse for at fremme deres karriere. De
fleste modne sjæle søger uddannelse og viden for deres egen skyld.
De har et ægte ønske om at forstå. Det behøver ikke altid at være
i en offentlig institution de søger viden, da dette ofte virker alt
for struktureret og begrænset for dem (for ung-sjæls-agtigt). De
søger tit viden på egen hånd, læser bredt eller går på
aften-skole (eller Højskole), hvor de kaster sig over ethvert emne
der interesserer dem. Dette vælger de ofte at gøre frem for at
søge en formel uddannelse. De kurser som modne sjæle tager, er
mindre tilbøjelige til at give fast arbjde, og mere tilbøjelige til
at være for deres personlige interesses skyld, i modsætning til
unge sjæle. Modne sjæle bekymrer sig mere om hvad de lærer, end om
de titler uddannelserne giver dem.
Modne sjæle er søgende
hele deres liv. De har en trang til at "finde sig selv" og
"udtrykke sig". Personlig tilfredsstillelse er deres
konstante søgen. Men dette opnår de aldrig helt at få, til deres
fulde tilfredshed. Problemet er at modne sjæle er komplekse - dette
er det mest komplekse stadie i hele cyklussen. Der sker så meget i
deres psyke som andre mennesker ikke kan forstå, og som de heller
ikke selv forstår. Den modne sjæls-alder er den mest udfordrende af
alle. Modne sjæle er urolige, følsomme og ømskindede.
På grund af deres
psykiske følsomhed og kompleksitet, udstråler modne sjæle ofte en
masse forvirring til deres omgivelser. Af samme grund bliver de ofte
betragtet som neurotiske. Alt deres psykologiske affald bliver de ved
med at endevende i deres hoveder. Den modne sjæls nødvendige
erfaringsdannelse vedrører i høj grad følelser. De kæmper med
deres emotionelle blokeringer. De tilhører den sjæls alder der har
mest behov for at søge psykologisk rådgivning til deres emotionelle
vanskeligheder. De fleste mennesker der går til psykolog for at få
rådgivning er modne sjæle, og størstedelen af psykologerne selv er
også modne sjæle - og de har også tit selv en masse psykologiske
problemer som de kæmper med. Der dukker en masse psykologiske
udfordringer op til overfladen i den modne sjæls alder, som skal
behandles på et bevidst niveau. Hvis vedkommende ikke evner at klare
dette, vil han ofte ty til alkoholisme eller stoffer som en flugtvej.
Denne bedøvelses metode er mere udbredt i denne sjæls alder end i
nogen anden. I modsætning til unge sjæle, så kan modne sjæle
normalt ikke få sig selv til at forvolde fysisk skade på andre
mennesker, så de vender ofte de frustrationer de har over andre, ind
i sig selv.
Begreber og
problemstillinger som yngre sjæle ville glide let hen over som
meningsløse, er meget vigtige for modne sjæle. For eksempel er den
unge sjæl noget nær anti-psykologisk - han finder tilfredsstillelse
i de materielle ting. Han sætter sjældent spørgsmålstegn ved sine
egne eller andres motiver. Men den modne sjæl leder efter en større
mening med livet. De ønsker at forstå betydningen af alt og hvorfor
folk gør som de gør. De modne sjæle bekymrer sig generelt mere end
nogen anden sjælsalder - De bekymrer sig om planetens problemer og
ønsker at redde den, de bekymrer sig om andre mennesker og ønsker
at hjælpe dem, de bekymrer sig om deres eget velbefindende og ønsker
at forbedre det. Modne sjæle er åbne for alle forslag, og de er
tilbøjelige til at lede efter pragmatiske løsninger på deres
problemer, frem for at bruge offentlighedens firkantede
løsningsmodeller som de unge sjæle gør.
Da de modne sjæles
bevidsthed er relativt udviklet, er deres adfærd meget etisk. De
arbejder med de fine nuancer i de menneskelige relationer. De
værdsætter andre menneskers følelser og meninger. Det gør ondt på
dem når andre ikke tænker godt om dem. Selv om det er rigtigt at de
godt kan være ret rebelske af natur og endda lidt oprørske.
Alligevel kan modne sjæle ikke helt løsrive sig fra en følelse af
social forpligtelse.
Selvom relationer, viden
og emotioner udgør modne sjæles primære bekymringer, så har de et
arbejde for at leve, men det er ikke med samme begejstring som hos
den unge sjæl. De har ikke viljen til at sætte alt ind på en
karriere for at stige til toppen. Hvis en moden sjæl ender som
arbejdsgiver, har han tendens til at betragte trivslen for den
enkelte arbejder, som vigtigere end trivslen for virksomheden. Han
kan have politikker og programmer i virksomheden der skal fremme det
gode i medarbejderen, så han trives og derved bliver mere effektiv.
Sammenlignet med yngre
sjæle, så har den modne sjæl en anden type bevidsthed. Den modne
sjæl er altid interesseret i at lære mere. De er hele tiden på
jagt efter mere viden. Modne sjæle ønsker at opfatte sig selv som
velinformerede mennesker, og de svælger i alle de nyerhvervede
forståelser de opnår. I de senere niveauer af den modne alder søger
de næsten altid svar på livets store spørgsmål, på en måde som
kun få mennesker i de mere primitive cykluser gør. Det bevirker
ofte at de involverer sig i visse metafysiske praksiser, indsigter og
bestræbelser. Ved metafysiske menes der alt fra psykologi og
religion til det psykiske.
Modne sjæle betragter
verden som en velfungerende maskine og de kan ikke lide afbrydelser
og forstyrrelser af tingenes naturlige rytme. De værdsætter viden
og information meget højt og de er altid på udkig efter mere. De
lever efter deres impulser og luner og de betragter sig selv som
urokkelige bastioner for solidaritet.
Modne sjæle er så
psykisk afstemte med andre mennesker, at de oplever andre mennesker
empatisk som de oplever sig selv. Dette er ikke tilfældet for
mennesker i de yngre sjælsaldre. På grund af denne intuitive
opfattelsesevne, er modne sjæle meget sensitive over for hvem de
beskæftiger sig med. De bliver let forstyrret af "vibrationerne"
fra andre mennesker som de ikke harmonerer med. Hvis de føler sig
ukomfortabel i selskab med en anden, vil de foretrække at forlade
stedet, med mindre de føler sig forpligtet til at blive. Modne sjæle
har brug for et fristed i tider med psykisk stress, hvor de kan
beskytte sig selv. Dette kan være et roligt sted som de trækker sig
tilbage til, eller et hyggeligt kammeratskab med en nær ven.
Modne sjæle er meget
relations-orienterede og de søger kammeratskab blandt ligesindede
venner. De anser ofte deres relationer som det vigtigste i deres liv,
i modsætning til de unge sjæle, der har tendens til at priotere
deres karriere højere end alt andet. Modne sjæle opbygger deres liv
omkring deres venner og de sociale kontakter der deler deres
interesser. Derimod er familieslægten, som er meget vigtig for de
tre yngre sjæle, mindre vigtig for de modne sjæle. Når modne sjæle
søger en mage, er det ikke for at opbygge sin status, som det ofte
er tilfældet hos unge sjæle, de gør det for kærlighedens skyld.
Det er usædvanligt for en person der er yngre end modne sjæle at
opleve ægte kærlighed til sin partner. Modne sjæle vil have nogen
de kan få et meningsfyldt forhold med, frem for blot en person der
skal opfylde en stereotyp ægteskabsrolle, de er ikke til arrangerede
ægteskaber som de yngre sjæle. Et godt sted for ældre sjæle at
møde andre til venskab og parforhold er i forskellige former for
skoler eller biblioteker. Andre steder ville være i uformelle og
løst organiserede singler grupper, hvor de kan lære hinanden at
kende som venner, før de bliver kærester. Natklubber appellerer
ikke så meget til dem. Modne sjæle søger efter en mage for livet.
Modne sjæle har en
højtudviklet sans for humor, og de har let ved at grine. Den form
for humor de foretrækker er "situations komedie" der
involverer sociale relationer. De kan lide at drille og joke med
deres venner. Deres drilleri er sjældent fjendtlig eller nedgørende,
som det kan være hos unge sjæle. Den type film som de foretrækker
er prisvinderen med den dybde mening og originalitet, den er som
regel også remstillet af modne sjæle - de er ikke til de
overfladiske action film der er produceret af unge sjæle.
Modne sjæle er meget
involveret i verdens forskellige anliggender, men de har et stort
behov for et roligt tilflugtssted, hvor de kan trække sig tilbage i
tider med stress. De kan lide at have en hytte i skoven eller ved
søen, hvor de kan holde ferie fra rotte ræset. De søger ikke
materielle ting eller har et ekstra hjem som status, som unge sjæle,
men de har brug for et refugie, et tilflugtssted. Modne sjæle jagter
mindre håndgribelige ting end blot materielle besiddelser.
Modne sjæle er ikke så
tilbøjelige til religiøsitet, Hvis de overhovedet går til nogen
organiseret religion så foretrækker de frikirker frem for
almindelige kirker. Det kan være udogmatiske og rolige trosretninger
såsom unitarianisme. I deres søgen efter sandheden kan modne sjæle
også eksperimentere med det mere uortodokse inden for New Age. Modne
sjæle har en stærk følelse af moral og etik, men det er en
situationsbestemt indfølende etik uden faste regelsæt, som yngre
sjæle og især barne sjæle væmmes ved.
Politisk er modne sjæle
"venstreorienterede" - måske endda kommunistiske. Den
idealistiske hippie æra i 60'erne var et modent sjæls fænomen.
Ofte boede de i kollektiver eller bofællesskaber. Modne sjæle
afstår fra at kæmpe i krige, fordi de betragter hele menneskeheden
som deres brødre og søstre. Af samme grund har de også tendens til
at være pacifister - og ikke på en militant måde som en ung sjæl
kunne finde på. Selvom de elsker frihed, så affinder de sig som
regel med andres dominans, frem for at kæmpe for denne frihed. Et
klart eksempel på dette ser man i vore dages Rusland, hvor modne
sjæle, som udgør størstedelen af befolkningen, affinder sig med de
dominerende unge sjæle der styrer regeringen.
Modne sjæle er samfundets
avantgarde. Det er dem der yder de virkelig nye bidrag til
fremmelse af kulturen. De er de inspirerede visionærer inden for
alle mulige områder af samfundet - det være sig inden for det
videnskabelige, det religiøse, det politiske, det teknologiske, det
kunstneriske, det filosofiske, det humanitære eller det økonomiske
- det er de modne sjæle der går i spidsen, er på forkant og
stiller sig på barrikaderne. Modne sjæle fører ofte kampagner for
at reformere samfundet. De udgør kernen i miljøforkæmper
bevægelserne, "nej til atomkraft"-bevægelserne,
atommarcher mod atomvåben, og andre lignende bestræbelser på at
redde verden. Når det drejer sig om at se værdien af livets
åndelige aspekter, er de langt foran de unge sjæle, men trods det
vikler de sig ind i mange fysiske anliggender, i deres kampe for at
gøre planeten til et bedre sted at være. Gamle sjæle, på den
anden side, har stort set opgivet verden i materiel forstand, som vi
nu skal se.
Læs om de andre sjælsaldre her: Fra spæd til gammel sjæl
Læs om de andre sjælsaldre her: Fra spæd til gammel sjæl
Ingen kommentarer:
Send en kommentar