Jeshua Kanaliseringerne
Højere bevidsthed i en ny tid

Jesus, som her kalder sig ved sit Aramæiske navn “Jeshua ben Joseph” for at lægge afstand til kirkens udlægning af Jesus, bliver meget dygtigt kanaliseret af den Hollandskfødte Pamela Kribbe og derefter lagt ud på hjemmesiden www.jeshua.net. Det er allerede oversat til 20 sprog og her er det oversat til Dansk. Jeg har lagt de samme indlæg ud her på siden som i Holland, resten kan man læse i bøgerne. Vælg mellem mere end 100 indlæg i oversigten til højre. Du er velkommen til at kopiere/dele blot du tager linksene med i slutningen af hvert indlæg.

Ønsker du at få teksten læst op på Dansk kan du gøre det ved at installere denne fil: Text to Speech Voice Reader fra Google
Marker derefter den tekst du ønsker at få læst op og tryk Alt+R (læsehastigheden kan justeres) Forståeligt selvom de siger Jes-hú-a

Livsalkymi handler ikke om at forsage noget i sig selv: Tværtimod handler det om at forvandle alt i dig selv til guld.. Selv det sorteste sorte....

Healing af den mandlige og kvindelige energi i kroppen


Jorden kanaliseret af Pamela Kribbe

Oversat af John Jørgensen

Jeg er din moder Jord, jeg bærer dig og flyder konstant igennem dig, jeg ønsker at nære dig og inspirere dig med min energi. Vi hører sammen; vi udfører denne dans med hinanden.

Livet i en krop, mand eller kvinde, er et samspil mellem din sjæl og Jorden. Ær din smukke krop, kroppen som jeg har givet dig. Den er et udtryk for kvindelig eller mandlig energi, så føl skønheden i den og observer den indefra. Oplev de kraftfulde energier i kroppen: emotionerne, følelserne, lidenskaberne, begæret. Dette er kraftige energier som du nogle gange kæmper imod. Men prøv at føle den rene skønhed af din krop et øjeblik uden at ville kontrollere den. Mærk det kraftfelt du er som et fysisk væsen.

Du modtager løbende oplysninger fra din krop og ofte ignorerer du disse input, fordi du tror, i dit sind, at du ved hvad der er rigtigt og hvad der er forkert for dig. Du ignorerer ofte din krop, denne gave fra naturen. Men i stedet for at gøre dette, vil jeg både bede dig om at vende din opmærksomhed nedad mod jorden under dine fødder, til det fundament som du står på i dette liv og ligeledes beder jeg dig om at vende tilbage til din hellige krop - boligen for din sjæl. Slut fred med din krop og hold op med at modstå de energier som manifesterer sig i den - respekter dem. Din sjæl er inviteret til at danse med Jordens energier, med energierne af at være en kvinde, af at være en mand og af at være sammen.

Lad os gøre dette i dag. Prøv at give slip på din tro i form af rigtigt og forkert, dine opfattelser af hvad der kan tillades og hvad der ikke kan. Prøv helt at lade disse idéer forsvinde. Lad kroppens energier tale for sig selv. Hvis du ser dig omkring i naturen, vil du se et kontinuerlig spil af energier og kræfter: i vinden, i vandet, i temperaturen, i årstiderne, i vejret.

Alt bevæger sig hele tiden, men det har en tendens til naturligt at finde en vis balance og ligevægt, når tingene får lov til at følge deres egen kurs. Et anmassende behov for at kontrollere og organisere fører i sidste ende til ubalance og manglende ligevægt og idet du selv er en del af den jordiske natur, så gælder dette også for din egen menneskelige natur,. Giv slip på at ville kontrollere og manipulere alting. Kig på hvem du er, her og nu i denne tid. Giv din lidenskab lov til at være til stede og "tale" til dig.

Hver og en af jer der er tilstede her længes efter kærlighed. Kærlighed i relationer med andre og kærlighed til dig selv. Kærlighed ved at at give og kærlighed ved at modtage. Dette er som det skal være, fordi dette er et oprigtigt ønske. Men selv om du har dette stærke ønske, er der en del af dig der er bange og gemmer sig i mørket. Denne del gør dig bange for kærlighed. Så selv om en del af dig længes efter kærlighed og rækker ud efter det, så er der en anden del af dig der utilsigtet udelukker dig fra at give og modtage kærlighed.

I udgør teten for en ny tid, I er pionerer. Du bevæger dig ud på nye veje i uudforsket område. Du ønsker at leve ud fra dit hjerte og din sjæl og du ønsker at komme i nærkontakt med hvad kærlighed virkelig er. Ikke de billeder af kærligheden som fremstilles i medierne, men en kærlighed der er mere storslået og omfattende. En kærlighed der gør det muligt for begge parter at være helt som de er. En kærlighed som naturen selv havde tiltænkt det.

Dette er en overgangsfase på Jorden. Flere og flere mennesker ønsker dybde i deres relationer, et sandt møde med den anden person og det er derhen din vej fører dig. Men dette er ikke en vej der kun fører til højderne; det er også en vej der kan føre til dybet, fordi på denne vej støder du på din egen frygt, samt de fordomme der stammer fra dine forældre og forfædre, dette er en smerte der har gået i arv gennem generationerne før jer. Det er dette valg du foretager dig, når du vælger et forhold i den nye æra. Du kan derved vælge en anden væremåde. Du kan vælge en åbenhed og oprigtighed, der når helt ind til kernen af den du er og sådan et valg vil derfor udfordre dig til at afsløre det fulde omfang af din sjæl, den del af dig der stadig gemmer sig i mørket.

Lad os i dag se med åbenhed og uden fordom på det som stadig venter på at blive afsløret i dig. Hvilken smerte og frygt lever der inde? Hvad forhindrer dig i at elske dig selv og en anden? Lad os først se på fortiden og på hvordan de mandlige og kvindelige energier har udviklet sig i de tidligere århundreder. Dér ser vi at den mandlige energi har spillet en dominerende rolle i århundreder, og at begge køn, både kvinder og mænd, har lidt under det. Den mandlige energi, der var dominerende i jeres historiske tid, var en meget mental energi som både ville styre og bestemme over den jordiske natur og over den menneskelige natur. Denne form for energi ønsker at begrænse og kontrollere alt, ofte ud fra et ønske om magt.

I alle samfundslag har denne energi været på spil. I regeringer, i religioner og i det daglige liv, hvor den følelsesmæssige og intuitive kvindelige energi er blevet undertrykt. Resultatet har været at kvinderne følte sig underlegne. De kvindelige kvaliteter var værdsat i mindre grad eller slet ikke. Dette var det fremherskende billede. Kvinder blev betragtet som andenklasses borgere, mindre værdifulde mennesker og generelt blev den kvindelige energi betragtet med mistanke.

Hvis du er aggressiv og fokuserer på kontrol, magt og manipulation i dit sind, vil det feminine snart blive til dit fjendebillede, fordi det feminine er af natur mere flydende, fleksibel og forbundet med egenskaber som følelser og emotioner. Den feminine energi er kilden til al inspiration. Hun udgør broen til din sjæl. Din sjæl flyder gennem din feminine energi. Den maskuline energi er beregnet til at understøtte denne inspiration og til at gøre det muligt for den at blive etableret i den materielle verden.

Sådan ville det være hvis det maskuline og feminine fungerede godt sammen, men gennem historien er dette naturlige samarbejde blevet brudt og mænd og kvinder er blevet fremmede overfor hinanden, de står i opposition til hverandre. Og dette er ikke kun sket udadtil mellem mænd og kvinder, det er også sket indadtil i deres hjerter. Mænd er blevet fremmedgjorte overfor deres eget følelsesliv, de er blevet helt afskåret fra det, og kvinder er i stigende grad begyndt at føle sig usikker på hvem de er og hvad de er i stand til. Hos begge køn har den mandlige dominans efterladt sig sår.

Jeg vil gerne have dig til at deltage i en øvelse med mig, en guidet visualisering. Forestil dig at du ser en mand og en kvinde stående ved siden af hinanden. Her vil jeg gerne skitsere et billede af den mandlige og kvindelige sjæl på et kollektivt niveau. Et meget enkelt og generelt billede, men noget som du kan genkende og måske identificere dig med. Når du først ser på den historiske smerte som manden har lidt, så ser du en mand, hvis følelser ikke har fået lov til at flyde frit. Mænd har identificeret sig med tænkning, gøren og aktivitet, men forbindelsen til deres hjerter er brudt eller svær at finde.

Hvis man ser på denne mands fremtoning, kan du se at han delvist lever inden i en skal eller en rustning. Denne rustning giver ham en følelse af sikkerhed, men samtidig begrænser den ham fordi hans hjerte er kvalt. Du kan se hans bølger af lidenskab og kærlighed, men dette flow kan ikke flyde særlig frit ud gennem hans rustning; dette skaber en overbelastning og blokering i ham. Mænd kan ikke udtrykke deres følelser særlig godt, fordi de er nødt til at kæmpe med et gammelt panser, som rent faktisk ikke passer til dem længere, du kan fornemme at der allerede er opstået revner i denne mandlige repræsentants rustning.

Mænd kæmper mod dette gamle panser, fordi de ønsker at udtrykke deres følelser mere åbent. Men på grund af disse begrænsninger, som er et resultat af fortidens fordømmelser, er det stadig almindeligt at en mand ikke kan udtrykke visse emotioner fra sit hjerte og han kan heller ikke forbinde sig rigtig med en anden. Set fra disse begrænsningers synspunkt vil du miste din sikkerhed, hvis du slipper dine hæmninger og dette er farligt og skræmmende.

Lad os nu se på, ved hjælp af denne visualisering, hvordan kvinden ser ud som resultat af hendes lange fortid med lidelser og undertrykkelse. Hvis du ser på denne kvindelige repræsentant, vil det første du ser være at der mangler noget. Kvinden er ikke fuldt til stede på grund af den undertrykkelse og seksuelle vold hun har oplevet i de seneste årtusinder. Noget er blevet lukket ned, især i de lavere chakraer i hendes mave.

Lidelsen fra denne voldelighed har været for tung at håndtere. Og hvad gør mennesker hvis deres traumer er for meget at bære? De flygter fra det, på en måde. De forsøger at forlade deres krop og derved vil de ikke længere have tilstrækkelig jordforbindelse, de vil også miste forbindelsen til deres indre styrke, fordi det er for smertefuldt for dem, at være helt til stede i deres krop. Verden over har dette været sandheden for kvinder.

Bed nu dig selv om, i din fantasi, at forbinde dig med begge disse fremtoninger, lad os begynde med manden. Forestil dig at du har din bevidsthed inde i denne mand. Mærk den smerte der findes der og mærk også ønsket i ham om at kunne føle igen og leve ud fra hjertet. Se om du også genkender noget af hans begrænsende rustning inde i dig selv. I hvilket omfang bærer du også rundt på sådan en rustning, som tilsyneladende giver dig sikkerhed og kontrol, men som også forhindrer dig i at lade din sjæl stråle ud på Jorden? Se om du kan fortælle denne mand, og dermed også dig selv, at I kan lægge denne rustning fra jer, stykke for stykke, ved at slippe den mere og mere. Du kan slippe det der er i overskud og ikke længere er nødvendigt. Gør dette nu, men gør det uden at bruge magt. Se hvad der kan falde bort af sig selv.

Iagttag hvad der føles friere i dit energifelt og i dine emotioner, se hvor den frigjorte energi kan flyde hen. Måske er der et sted i din krop hvor det spontant flyder til. Alligevel kan det være at en del af armeringen stadig forbliver intakt og nægter at give efter. Hvis ja, så bare lad det være; det behøver ikke at opløses alt sammen på en gang. På denne måde har du nu hjulpet dig selv, og du har også hjulpet det bredere spektrum af hele den mandlige energi her på Jorden, som ønsker at omdanne sig i denne tid, for den vil gerne selv ændre sig. træd nu ud af denne mandlige figur som du havde visualiseret.

Fokuser nu din bevidsthed på kvinden mens du forlader den mandlige figur. Bemærk, hvordan du ser figuren af kvinden, hendes usikkerhed, utryghed og forfinede skrøbelighed, hvor hun ikke tør være her fuldt ud. Bevæg dig der hen med din bevidsthed for et øjeblik og lad den gå ind i hendes bevidsthed og ind i hendes krop. Du kan nu forbinde dig med hendes frygt og modstand mod at være her fuldt ud og du kan bevæge dig ind i det skrøbelige område af hendes underliv, ind i hendes livmoder.

Jeg Moder Jord er med dig når du gør dette, så du er i sikkerhed. jeg vil støtte dig, så du skal ikke være bange. Vær nærværende inden for denne kvindelige figurs energi. Lad hende vide at du er der for hende, at du vil modtage hende. Fortæl hende hvor smuk hun er og hvor velkommen hun er i denne jordiske verden. Vi har brug for hendes intuitive gaver og den forbindelse som hun skaber med sjælen, Vi har også brug for hendes indre visdom og den skønhed hun vækker til live. Vi har brug for hende på Jorden endnu en gang.

Forestil dig at der viser sig en form for en trappe fra himlen og at den fulde og autentiske kvindelige energi langsomt stiger ned af den. Gør også dette for dig selv såvel som for hele den kvindelige energi i denne tid. Hun har brug for at føle sig velkommen på Jorden, for hun har trukket sig væk fra sin jordforbindelse, på grund af den aggression og smerte hun har oplevet.

Denne smerte er til stede i jer alle, uanset om du, på nuværende tidspunkt, er en kvinde eller en mand. Det er derfor det er så svært at udtrykke dine følelser frit og turde være den du er inderst inde i din sjæl. Se om det vil lykkes dig at bringe trappens trin tættere på, men giv den kvindelige energi friheden til at gøre som den vil; den behøver ikke at komme helt ned på én gang. Forlad nu denne imaginære kvindefigur og kom tilbage til dig selv og ind i din egen krop, ind i her og nu.

Du kan visualisere dig selv i en triangel med disse to figurer, den mandlige energi og den kvindelige energi. Dette er billeder der har med dig at gøre, med dit liv som en individuel person. Disse billeder transcenderer din personlige tilværelse, fordi de er kraftfelter der gennemsyrer samfundet som helhed.

Ved at anerkende sårene fra fortiden gennem de imaginære billeder i denne visualisering, kan du også heale en del af dig selv. Du kan igen blive til en inspirerende, følende mand og en kraftfuld, selvsikker, intuitivt begavet kvinde. På denne måde kan du frigøre dig fra fortidens smerte, samt give healing til den kollektive bevidsthed.


© Pamela Kribbe

Dansk oversættelse:



Ingen kommentarer:

Send en kommentar