Maria Magdalene kanaliseret af Pamela Kribbe

Oversat af John Jørgensen

Kære venner, Jeg er Maria Magdalene. Du kender mig, min fremtoning er blevet en del af din historie, og derved er den også blevet forvrænget og skæmmet. Men du kender min oprindelse, for vi lever ud fra den samme kilde - pladsen i hjertet, hjemstedet for sjælen. Du er blevet påvirket af det samme ønske som besad mig da jeg levede på Jorden. En længsel, et ønske om sandhed om det som er virkeligt, om essensen. Et ønske om at leve ud fra din sjæl, ud fra den inspiration der kommer fra din inderste kerne - det er dette der betyder noget for dig.

At leve på denne måde kan gøre ondt. Det bringer dig i kontakt med de mørkeste dele i dig selv, for det at leve ud fra din indre kerne indebærer at alt bliver set og erkendt. Lyset skal skinne på alt, så du kan blive ét og hel med dig selv. Mange mennesker er involveret i en kamp med dem selv, og det er smertefuldt at se på. Folk lever ofte ud fra forestillinger, idealer og mentale regelsæt om hvordan man skal være, for at være et succesrigt menneske der er anerkendt og respekteret af omverdenen, og før du ved af det, er du blevet revet med af de meninger og krav som hovedparten af samfundet lever efter. Så vil du føle at du har brug for at tilpasse dig efter deres måde at tænke på, så du kan fremstå som attraktiv og god i samfundets øjne. Men dette vil trække dig væk fra din indre kerne, og på den måde afbryder du forbindelsen til dig selv. Der er dog stadig en stemme der siger: "gå ind og opdag hvem du er". Hvis du skaber en indre åben plads der er fri for fordomme, kan du opdage hvem du er: både dine lyse og mørke dele og drivkraften bag de følelser, tanker og reaktioner du har.

Så elsk dig selv og giv dig selv lov til at have den åbne plads inden i dig, hvor du er med dig selv og observerer alt hvad der er der. Men igen og igen dukker stemmen fra den ydre verden op og alt for ofte kommer frygtens stemme og siger: "vær god, vær lydig, tilpas dig normen og fremstå ikke anderledes eller mærkeligt i andre menneskers øjne", og endnu en gang mister du den indre dialog med dig selv og din indre åbne plads. Du påtvinger dig selv lænker; du dømmer dig selv i henhold til omverdenens samfundsnormer, og ved at du gør dette, sårer du dig selv. Således bliver du trukket frem og tilbage mellem den ydre verdens kald, der meget ofte er frygtens talerør og sjælens indre kalden der vil føre dig ind til kernen af den du er. Hvordan kan du håndtere denne kamp, denne tovtrækning mellem det indre og det ydre, mellem din kerne og det eksterne?

Lyt til dit hjertes stemme. Træf dine egne valg for dig selv; vælg den vej du ønsker at gå i dette liv. Beslut dig for at gøre det betingelsesløst med hele din styrke! Tag springet ind i dit dyb hvor den ægte kærlighed hersker. Men vær bevidst om at i denne indre plads er der ingen bund. Det kan føles som et spring ned i en afgrund, ud i et tomrum. Du vil ikke længere blive understøttet af andres komplimenter og anerkendelse; du vil stå alene.

Mærk for en stund den enorme plads der er i midten af dit hjerte, et sted hvor der ikke fældes domme over noget og hvor der ikke findes nogen idealiserede billeder af hvilken retning du bør gå. Der er kun en væren til stede der, en ren væren. Kan du klare så meget frihed, eller foretrækker du at forblive bundet af andres normer og værdier? Kan du tage dette dyk ned i dit dyb? Er du i stand til virkelig at leve?

Livet udfordrer dig til at tage springet ud i det ukendte og det er skræmmende. Men at begrænse dig selv til den smalle sti af det kendte, og ikke leve fuldt ud, er værre. For derved bliver du til en slave af de impulser der kommer fra din ydre verden, og derved mister du "dig selv" og så vil du ikke længere føle dig lykkelig. At finde den sande tilfredshed i livet kan kun komme af at følge dit hjertes flow. Dit bankende hjerte, der er så enestående i universet, er det eneste der kender vejen. Og nogle gange, hvis du farer vild, vil der være brug for en mørk tid der bringer dig tilbage til dig selv, den vil hjælpe dig til at huske hvem du er i din dybeste kerne. Al ydre sikkerhed falder væk, og i det omfang du levede efter omverdenens standarder og idealer, får du følelsen af at alt er tabt, at du er faldet i et dybt sort hul - og dette føles forfærdeligt! Det kaldes "sjælens mørke nat", men det er kun en passage. Du bliver taget med til en port, en indgang der åbner til noget hinsides, noget der er større; en fantastisk udsigt som dit dagligdags verdenssyn, der er betinget af frygt og gamle opfattelser, ikke kan forestille sig.

Forestil dig at du befinder dig i en mørk tunnel. Du er end ikke i stand til at se væggene i denne tunnel, og du føler dig omgivet af intetheden. Der er ikke noget galt med intetheden. I sin essens er intethed hverken dårlig eller ond; den er en absolut åbenhed, uden nogen forestillinger eller forventninger som man kan holde sig til. Alligevel fremkalder intetheden frygt i dig, som om den vil ødelægge dig. Men det intetheden ødelægger er kun gamle identiteter, som du troede var en del af dig. Men vær bevidst om at den du virkelig er, kan hverken ødelægges eller forsvinde. Du er evig, og lige så grænseløs som den plads i dit hjerte jeg talte om tidligere. Den plads er der - altid. Forestil dig, at du accepterer intetheden og manglen på vished, mens du samtidig mærker din styrke og uafhængighed. Derved vil du ikke længere være bundet til denne verden; du vil være fri, helt ind i dybet af dit væsen!

Fortsæt med at forestille dig at du bevæger dig igennem den mørke tunnel og pludselig viser der sig en port foran dig. Se på hvad dette billede gør for dig: er du bange for porten, eller ønsker du at gå igennem den? Er porten tung og lukket eller står den på klem, skinner der et lys igennem den fra den anden side? Bare tag det ind; du behøver ikke at gøre noget. Forestil dig nu at du står foran denne port og sætter din hånd på den. Giv portens energi lov til at flyde igennem dig. Porten er tærsklen til alt det nye som din sjæl ønsker at vise dig - når du selv er klar til at se det. Ved at placere din hånd på porten stifter du bekendtskab med det nye, og med det der ønsker at strømme ind i dit liv - i en rytme der passer til dig. Se om du kan modtage det; den nye energi, energien fra dit sande Hjem og din sjæl. Lad det strømme ind i hånden og gennem hele din krop, på en måde der føles godt - ikke for lidt og ikke for meget. Energien flyder rundt i dig gennem dit hoved, dine skuldre, dit hjerte; og går endnu dybere: ind i din mave, dit bækken, dit haleben og gennem dine ben ned til dine fødder. Og vær opmærksom på, at hvis du befinder dig i sjælens mørke nat, vil der vente dig noget nyt på den anden side af porten, selvom det stadig ikke kan ses med de øjne du har nu. Med nye øjne vil du se virkeligheden på den anden side af porten, og du vil udvikle disse nye øjne ved at give slip på den gamle måde at leve på; når du ikke længere klynger dig til de overbevisninger og overlevelsesmønstre du holdt dig til i fortiden.

Hvordan kan du se når du er klar til at give slip på det gamle? Ofte kan du se det ved følelser af utilfredshed, vrede, misfornøjelse, fortvivlelse eller håbløshed, de indikerer at du ikke længere ønsker at tingene skal være som de er. Du kunne således tænke: "Jeg ønsker ikke at være her mere; Jeg ønsker ikke at leve på jorden", men det du faktisk siger er: "Jeg ønsker ikke længere at tingene skal være på den gamle måde". Men da dit sind er formet af fortiden, har det måske endnu ikke kunnet forestillet sig, at der er andre muligheder, og derfor bliver sjælens mørke nat intens og desperat. Dette sker når det gamle falder væk inden det nye er ankommet, at befinde sig på denne grænse og i denne mørke tunnel tvinger dig til at vælge. Enten fortsætter du med at følge din indre stemme og forbliver tro mod dig selv, eller også trækker du dig væk og følger de ydre stemmer: fra fortiden, fra det velkendte og fra frygten. Så hvis du lige nu oplever sjælens mørke nat i dit liv, bønfalder jeg dig: bliv hos det, fortsæt med at gå indad, mærk efter hvad der er der. Mærk om der er frygt, usikkerhed, sorg eller fortvivlelse, og lad være med at fordømme det; forbliv hos det, træk dig ikke væk.

Dit lys er stærkere end alle disse emotioner, det er ikke en endestation, det er blot et stop undervejs. Se porten som allerede er der i det fjerne! Forbind dig ved hjælp af porten, med energien til det nye. En dag vil dørene til denne port åbne sig på vid gab - se det for dig. Måske er det for meget at føle alt sammen nu, men observer det fra afstand et stykke tid. Hvordan vil det være når denne port åbner sig helt og du går igennem den? Hvad ligger og venter på dig der? Hvilke følelser vækker det i dig? Du behøver ikke at gå igennem porten endnu, det vil komme - alt kommer til sin tid. Men føl løftet fra det nu: lyset fra den skønhed der er der; den fryd, den glæde og den komfort der opleves ved at være der. Mærk livets sindsro på dette sted og glæd dig, for den vej du følger nu - den vej der føles som en skræmmende mørk nat - fører der hen!

Hold dette perspektiv for dit indre syn og din vej vil blive lettere. Jeg holder dig i hånden; mærk min tilstedeværelse. Hver gang sådan en port åbnes gør det os lykkelige, så føler vi os dybere forenet med jer alle. Vi er alle forbundet med hinanden, og hvert skridt den enkelte tager, bærer noget af os alle sammen frem til Helheden.

www.jeshua.net

Dansk oversættelse:

livsalkymi.blogspot.dk